Her er de 10 mest oversete konflikter i verden

Verdens øjne er for en stor del af tiden rettet mod Israel og Palæstina, krisen i Ukraine og islamisters hærgen i Irak og Syrien. Der findes imidlertid en lang række konflikter, som sjældent når mediernes søgelys. Kristeligt Dagblad fortæller om de 10 værste

En kriger fra den kristne milits i Den Centralafrikanske Republik (CAR) viser, hvad han vil gøre ved de muslimer, han møder. Ifølge UNICEF bliver mindst ét barn i gennemsnit dagligt lemlæstet eller dræbt i CAR.
En kriger fra den kristne milits i Den Centralafrikanske Republik (CAR) viser, hvad han vil gøre ved de muslimer, han møder. Ifølge UNICEF bliver mindst ét barn i gennemsnit dagligt lemlæstet eller dræbt i CAR. .

NB: Dette er mobilversionen af historien. Læser du på en PC eller tablet, opleves historien bedst her

Myanmar – buddhister og kristne i krig

TOPSHOTS A demonstrator wears a bandana with a sign against war during a peace rally held by demonstrators including ethnic Kachins, artists and civil society groups in Yangon on September 21, 2012. Several hundred people marched through Yangon on September 21 calling for an end to the festering conflict between Kachin ethnic minority rebels and Myanmar's army. AFP PHOTO/Ye Aung Thu
TOPSHOTS A demonstrator wears a bandana with a sign against war during a peace rally held by demonstrators including ethnic Kachins, artists and civil society groups in Yangon on September 21, 2012. Several hundred people marched through Yangon on September 21 calling for an end to the festering conflict between Kachin ethnic minority rebels and Myanmar's army. AFP PHOTO/Ye Aung Thu

De kristne indbyggere i det bjergrige nordøstlige hjørne af militærregimet Myanmar (Burma) er klemt inde i blodige kampe mellem oprørere og regimets soldater.

Militærregimet har ellers gennemført en perlerække af reformer i det centrale Myanmar (Burma), hvor det burmanske buddhistiske flertal af befolkningen bor, men de omkring en million overvejende kristne indbyggere i Kachinstaten har siden 2011 været plaget af krig mellem regimets nationale hær og Kachins oprørsgrupper.

De civile lider imidlertid under mere end væbnede kampe.

en over sommeren har menneskerettigheds-gruppen Fortify Rights sat fokus på de kristne indbyggere med en rapport, der angiveligt dokumenterer 60 tilfælde af tortur begået mod civile i Kachin.

Gruppens leder Matthew Smith siger ifølge CNN, at der er tale om systematisk tortur, som skal skræmme befolkningen fra støtte til oprørerne:

”Den tortur, vi har dokumenteret, er ikke nogen hemmelig praksis. Når politi, militær eller efterretningstjenesten torturerer civile, forsøger de ikke at skjule det, men sender derimod et meget kraftigt og klart signal til Kachin-befolkningen.”

Omkring 100.000 mennesker skønnes at være flygtet fra deres hjem, efter at krigen brød ud i 2011 og satte en stopper for 17 års våbenhvile. De internationale nødhjælpsorganisationer, herunder FN, har svært ved at få adgang til de mange flygtningelejre, der ligger i områder kontrolleret af oprørerne.

Til trods for, at regeringen og oprørsgrupperne er blevet enige om at indgå i politisk dialog, er konflikten ikke løst, og så sent som i april blev 22 mennesker dræbt under kampe. De seneste dage har der også været kampe.

Ved Myanmars (Burma) uafhængighed fra Storbritannien i 1947 udgjorde Kachin-soldaterne en betydelig del af den burmesiske hær. Men efter et militærkup i 1962, som blev enden på demokratiet i landet, trak Kachin-styrkerne sig tilbage og dannede deres egen uafhængige hær.

Krigen i Kachin er den blodigste, men blot en af mange konflikter mellem Myanmars (Burma) regering og hær på den ene side og de etniske befolkningsgrupper på den anden.

Voldsspiralen i Den Central-afrikanske Republik (CAR)

TO GO WITH AFP STORY BY CHRISTIAN PANIKA  (FILES) - - A file photo taken on December 14, 2013 shows an Anti-Balaka fighter, member of a militia opposed to the Seleka rebel group, putting a knife to his throat showing what he would do to any Seleka, on the outskirts of the Boy-Rabe neighborhood in Bangui. The African peacekeeping force in the Central African Republic declared war on the majority-Christian vigilante groups known as "anti-balaka" on March 26, 2014 after a fresh outbreak of deadly v....
TO GO WITH AFP STORY BY CHRISTIAN PANIKA (FILES) - - A file photo taken on December 14, 2013 shows an Anti-Balaka fighter, member of a militia opposed to the Seleka rebel group, putting a knife to his throat showing what he would do to any Seleka, on the outskirts of the Boy-Rabe neighborhood in Bangui. The African peacekeeping force in the Central African Republic declared war on the majority-Christian vigilante groups known as "anti-balaka" on March 26, 2014 after a fresh outbreak of deadly v....

Den tidligere franske koloni i Centralafrika er havnet i en noget nær håbløs voldsspiral.

Mindst 1000 mennesker blev dræbt i en massakre tidligere på året, og ifølge UNICEF er i gennemsnit mindst ét barn blevet lemlæstet eller dræbt under sammenstød hver dag i 2014. Men fordi befolkningen ikke har adgang til basal sundhedshjælp, medfører sygdom, at det reelle dødstal blandt børn er højere.

Ifølge den anerkendte pressefotograf Jan Grarup, som tidligere på året opholdt sig i landet, bærer situationen mindelser til folkedrabene i Rwanda og Bosnien.

"Når man dræber folk hernede, så skærer man deres kønsdele af og propper dem i munden på dem," sagde han til DR.

"Børn får skåret halsen over, og det er hævndrab på hævndrab."

Alligevel er det småt med medieomtalen.

Mere end halvdelen af de cirka 4,6 millioner indbyggere i landet har ifølge nogle af de seneste meldinger behov for humanitær hjælp.

Over en million mennesker er internt fordrevet, og cirka 350.000 er flygtet til nabolandene. Folk flygter fra voldelige oprørere og bevæbnede militser, som i egen optik slås for at beskytte befolkningen.

Kampene udkæmpes mellem Seleka, der fortrinsvis er muslimer, og de kristne i militsgruppen Anti-balaka. Landet har et kristent flertal, mens muslimer udgør omkring 15 procent.

Fordrivelsen internt i landet har medført, at den religiøse demografi har ændret sig totalt. Den sydlige del af landet er nu praktisk talt tømt for muslimer, som er flygtet til den nordlige del, og det har bevirket, at nogle muslimske ledere har forlangt, at landet deles i to stater.

Bangladesh – Massakrer og manglende beskyttelse

Indigenous people lights candles at Central Shahid Minar at Dhaka, to celebrate the International Day of the World's Indigenous People 2014. The International Day of the World's Indigenous People (9 August) was first proclaimed by the U.N. General Assembly in December 1994. (Photo by Mohammad Asad / Pacific Press)/PACIFICPRESS_PACIFIC918.06/Credit:Mohammad Asad/PACIFIC PRE/SIPA/1408090934
Indigenous people lights candles at Central Shahid Minar at Dhaka, to celebrate the International Day of the World's Indigenous People 2014. The International Day of the World's Indigenous People (9 August) was first proclaimed by the U.N. General Assembly in December 1994. (Photo by Mohammad Asad / Pacific Press)/PACIFICPRESS_PACIFIC918.06/Credit:Mohammad Asad/PACIFIC PRE/SIPA/1408090934

Det trak med rette overskrifter, da en tekstilfabrik i Bangladesh sidste år styrtede sammen, og 1100 arbejdere omkom i det, der betragtes som historiens værste fabriksulykke.

Elendige arbejdsvilkår for fabriksarbejdere er et grundlæggende problem i Bangladesh, men det overvejende muslimske land plages også af andre kriser, som sjældent finder vej til medierne.

I området Chittagong Hill Tracts lever den indfødte Jumma-befolkning dels uden retslig beskyttelse ifølge rettigheds-organisationer, dels med et åbent sår efter massakrer og massevoldtægter begået af regeringsstyrker og militsgrupper i perioden 1977-1997.

I løbet af sommeren har menneskerettigheds-organisationen CHT Commission, som arbejder for indfødtes rettigheder i regionen, forsøgt at råbe magthaverne op.

Situationen for de indfødte er ”blevet dyster og kræver øjeblikkelig opmærksomhed”, lød det fra organisationens formand Sultana Kamal ifølge internetavisen bdnews24.com fra Bangladesh:

"Folk lever i konstant frygt, deres ejendele tages fra dem på ulovlig vis, og de bliver konstant chikaneret af sikkerhedsstyrker og myndigheder."

Under konflikten 1977-1997, som endte med en fredsaftale, begik regeringsstyrker og militsgrupper adskillige massakrer på indfødte, mennesker blev brændt levende, massevoldtægt af både kvinder og mindreårige piger var udbredt, og handlingerne omtales af mange som folkedrab.

Trods fredsaftalen har regeringen endnu ikke gjort noget ved forholdene for de cirka 90.000 jummaer, som blev internt fordrevet under kampene, påpeger Amnesty International.

Krænkelser af jummaerne såsom vilkårlige arrestationer, drab og voldtægter er fortsat et problem.

Jummaerne udgør en række religiøse mindretal såsom buddhister, hinduister, kristne og animister, og områdets lokale parti og væbnede styrker kæmper for selvstyre og rettigheder til jummaerne.

Bangladesh huser desuden titusindvis af Rohingya-flygtninge, et muslimsk folk, som ifølge FN er et af verdens mest forfulgte. Rohingyaer kommer primært fra Myanmar (Burma) og tæller officielt 30.000, som modtager hjælp fra FN og Bangladeshs regering, mens det uofficielle antal er langt højere, og disse ikke-registrerede flygtninge får ingen hjælp.

Tchad – forbrydelser mod egen befolkning

Former Chad president Hissene Habre rises his fist as he leaves a court in Dakar in this November 18, 2005 file photo. A court in Chad sentenced the exiled former President and several leaders of an eastern rebellion to death on August 15, 2008, the clerk of the criminal court in the capital N'Djamena said. REUTERS/Mamadou Gomis/Files (SENEGAL)
Former Chad president Hissene Habre rises his fist as he leaves a court in Dakar in this November 18, 2005 file photo. A court in Chad sentenced the exiled former President and several leaders of an eastern rebellion to death on August 15, 2008, the clerk of the criminal court in the capital N'Djamena said. REUTERS/Mamadou Gomis/Files (SENEGAL)

Trods voldsomme interne problemer har Tchad formået at stå i skyggen af sine konfliktramte naboer Libyen, Sudan, Den Centralafrikanske Republik og Nigeria.

Dels fordi der i forvejen er så mange kriser i regionen, dels fordi landet med sin stærke hær udgør en vigtig strategisk hjælp til vestlige magter som USA og Frankrig – ikke mindst i kampen mod Boko Haram i Nigeria og en islamistisk terrorbevægelse i Mali, fortæller Afrika-ekspert Holger Bernt Hansen.

Men trods manglende omtale af landets problemer fortæller det lidt om Tchads tilstand, at eks-diktator Hissène Habré sidste år blev arresteret og anklaget for tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Menneskerettighedsgrupper holder ham ansvarlig for drab på op mod 40.000 mennesker under hans regeringsperiode 1982-1990.

Hans efterfølger, den tidligere leder af Tchads hær Idriss Déby, er heller ingen engel.

"Tchad er fortsat et benhårdt autoritært styre med et stærkt militær, som ikke levner meget plads til civilsamfundet, og som slår hårdt ned på opposition og kritikere," siger Holger Bernt Hansen.

Landet lider især under modsætningsforholdet mellem det arabisk-muslimske nord og det overvejende kristne syd.

Magten ligger fast i hænderne på præsident Déby, men Tchad er løbende ramt af politisk motiveret vold og stadige forsøg på statskup.

Tchads muligheder for økonomisk udvikling er blevet stærkt begrænset af de mange væbnede konflikter, og det er et af de fattigste og mest korrupte lande i Afrika.

På grund af det stærke militær er sikkerhedssituationen forholdsvis god, men i løbet af 00erne spredte Darfur-konflikten sig over grænsen fra Sudan og destabiliserede landet.

Indien – de evige kampes land

Relatives of Mushtaq Ahmad Mir, an Indian army soldier, mourn during his funeral in Qazipora in the Budgam district of Kashmir May 20, 2014. Mir was killed in a gunfight between Indian army soldiers and suspected militants in Budgam district on Monday, police said on Tuesday. REUTERS/Danish Ismail (INDIAN-ADMINISTERED KASHMIR - Tags: POLITICS CIVIL UNREST TPX IMAGES OF THE DAY MILITARY)
Relatives of Mushtaq Ahmad Mir, an Indian army soldier, mourn during his funeral in Qazipora in the Budgam district of Kashmir May 20, 2014. Mir was killed in a gunfight between Indian army soldiers and suspected militants in Budgam district on Monday, police said on Tuesday. REUTERS/Danish Ismail (INDIAN-ADMINISTERED KASHMIR - Tags: POLITICS CIVIL UNREST TPX IMAGES OF THE DAY MILITARY)

De underbelyste konflikter i verdens største demokrati kunne i sig selv fylde en liste som denne.

For at begynde et sted:

Striden om den nordvestlige Kashmir-regions tilhørsforhold er den helt store anstødssten mellem det muslimske Pakistan og det hinduistiske Indien - og en af de største kilder til terrorisme i Sydasien.

Kashmir er den eneste stat i Indien, som er domineret af muslimer. I løbet af sommeren har indiske soldater skudt på muslimske demonstranter i Kashmir, som protesterede imod Israels invasion i Gaza, og en dreng blev slået ihjel.

Kashmir-konflikten har stået på, siden briterne forlod Indien i 1948, og er indimellem eskaleret med krigshandlinger og en kortvarig frygt for atomkrig i 2002. Både Indien og Pakistan mener at have krav på hele Kashmir og betragter modparten som værende besættelsesmagt.

Små skridt mod en løsning ender som regel i ingenting. Forleden aflyste Indien brat et dialogmøde med Pakistan, efter at den pakistanske højkommissær i den indiske hovedstad Delhi inviterede en Kashmir-separatistleder til te.

Vi nævner et par konflikter mere:

Den nordøstlige del af Indien har i snart et halvt århundrede været scene for blodige konflikter mellem den indiske regering og maoistiske oprørere kendt som Naxaliterne. Konflikten har berørt omkring halvdelen af Indiens 28 stater, og siden 2005 er flere hundrede mennesker årligt blevet dræbt som følge af sammenstød mellem maoisterne og regeringen.

Sidst skal nævnes oprøret i de syv stater i den nordøstligste del af Indien, som er forbundet til resten af landet ved en smal landstribe. Flere væbnede grupper, som kæmper for mere selvstændighed, ligger i væbnet konflikt med de indiske tropper, og kampene gør livet usikkert for befolkningen.

Pakistan – flygtninge i eget land

Internally displaced women beg a soldier to allow them to enter a food distribution centre set up in a sports stadium in Bannu, in northwest Pakistan July 25, 2014. Thousands of women displaced by fighting in Pakistan are struggling to get food and other aid because they lack identity cards and conservative Muslim elders have forbidden them from going to distribution centres. To match Feature PAKISTAN-WOMEN/AID  Picture taken July 25, 2014. REUTERS/Caren Firouz  (PAKISTAN - Tags: POLITICS CIVIL UNREST)
Internally displaced women beg a soldier to allow them to enter a food distribution centre set up in a sports stadium in Bannu, in northwest Pakistan July 25, 2014. Thousands of women displaced by fighting in Pakistan are struggling to get food and other aid because they lack identity cards and conservative Muslim elders have forbidden them from going to distribution centres. To match Feature PAKISTAN-WOMEN/AID Picture taken July 25, 2014. REUTERS/Caren Firouz (PAKISTAN - Tags: POLITICS CIVIL UNREST)

En årelang konflikt mellem Taleban-militser og den pakistanske hær har tvunget hundredtusinder af civile på flugt.

Alene hen over sommeren er op mod en halv million pakistanere flygtet fra deres hjem, efter at militæret satte ind mod Taleban.

Den voksende flygtningestrøm har skabt frygt for, at en polio-virus vil sprede sig og ende ude af kontrol blandt de internt fordrevne.

Hærens fremfærd har skabt vrede blandt dele af befolkningen.

"Hæren angriber vores børn med deres missiler. Lad dem sige, at de hjælper os, men vi vil ikke have deres hjælp,” sagde en familiefar, Ghulam Rasool, ifølge BBC.

Flygtningekrisen tog sin begyndelse i 2009, da det pakistanske militær indledte Operation Sort Tordenstorm, som skulle fravriste Taleban magten i fem pakistanske distrikter. Flertallet af de internt fordrevne pakistanere bor hos venner eller familie, mens et stort antal har søgt tilflugt i FN-støttede lejre.

Sikkerhedssituationen i landet er generelt skrøbelig.

Ifølge FN bor der desuden omkring 1,6 million afghanske flygtninge i Pakistan, og afghanerne udgør den største langvarige flygtningesituation globalt.

Colombia – 50 års borgerkrig

(FILE) Members of "Los Rastrojos" bandit group cover their faces as they surrender at the Voltigeros Battalion on May 21, 2009 in Uraba, Antioquia department, Colombia.  112 members of "Los Rastrojos", a group of former AUC paramilitary right-wing guerrillas who became drug traffickers, have surrendered in Nuqui, Choco deparment, in the last days.   AFP PHOTO / Raul ARBOLEDA                    TO GO WITH AFP STORY
(FILE) Members of "Los Rastrojos" bandit group cover their faces as they surrender at the Voltigeros Battalion on May 21, 2009 in Uraba, Antioquia department, Colombia. 112 members of "Los Rastrojos", a group of former AUC paramilitary right-wing guerrillas who became drug traffickers, have surrendered in Nuqui, Choco deparment, in the last days. AFP PHOTO / Raul ARBOLEDA TO GO WITH AFP STORY

Colombia er desværre meget andet end smukke badestrande og god kaffe.

En vedvarende borgerkrig i landet har til dato kostet op mod 300.000 mennesker livet, hvoraf størstedelen er civile.

Grunden til, at krigen i Colombia er så underbelyst, kan være, at den er dødsensfarlig at beskæftige sig med.

I sidste uge blev en colombiansk journalist, som løbende dækkede konflikten, skudt ned, da han var på vej for at hente sin søn fra skole. Flere journalister lever under konstant beskyttelse på grund af dødstrusler eller mordforsøg.

Konflikten begyndte i midten af 1960’erne, og de kæmpende parter er den colombianske regering, paramilitære grupper, forbrydersyndikater og venstreorienterede guerillakrigere, som alle slås om indflydelse i landet.

Godt fem millioner civile er blevet tvunget til at migrere i perioden 1985-2012.

Krigen har rødder i en konflikt, som begyndte med mordet på den venstreorienterede politiker Jorge Eliécer Gaitán i 1948, og som spidsede til under en amerikansk-støttet, anti-kommunistisk undertrykkelse af befolkningen, som siden ledte til dannelsen af den kommunistiske oprørsbevægelse FARC.

Formålet med de vedvarende kampe varierer, alt efter hvem man spørger. FARC hævder at kæmpe på vegne af landets fattige, mens regeringen hævder at kæmpe for lov og orden. De para-militære hævder at reagere på trusler fra guerillagrupper.

Alle parter er blevet kritiseret for adskillige krænkelser af menneskerettighederne.

Efter 50 års borgerkrig er Colombias præsident Santos tæt på at indgå en fredsaftale med oprørsgruppen FARC. Men stærke kræfter i landet ønsker oprørerne eller ”terroristerne” dømt og straffet, ikke genintegreret i det colombianske samfund.

Algeriet – glemte flygtninge i ørkenen

Sahrawi men pray in the desert after a ceremony to celebrate the 35th anniversary of the proclamation of independence of the Sahrawi Arabic Democratic Republic on February 27, 2011 in the Western Saharan village of Tifariti. Western Sahara is a former Spanish colony which was annexed in 1975 by Morocco. The Polisario Front, backed by Algeria, wants independence for the territory on the west African coast. TOPSHOTS/AFP PHOTO / DOMINIQUE FAGET
Sahrawi men pray in the desert after a ceremony to celebrate the 35th anniversary of the proclamation of independence of the Sahrawi Arabic Democratic Republic on February 27, 2011 in the Western Saharan village of Tifariti. Western Sahara is a former Spanish colony which was annexed in 1975 by Morocco. The Polisario Front, backed by Algeria, wants independence for the territory on the west African coast. TOPSHOTS/AFP PHOTO / DOMINIQUE FAGET

I mere end tre årtier har titusindvis af flygtninge fra Vestsahara tilhørende sahrawi-folket boet i flygtningelejre i hjertet af den algeriske ørken.

Mange af lejrene ligger i de mest øde og ugæstfri områder, og de 100.000-165.000 flygtninge har ikke adgang til mad, vand og medicin og er stærkt afhængige af hjælp udefra.

Mange har flere gange været ramt af hungersnød.

Sahrawierne, som oprindeligt er fra nabolandet Vestsahara, er strandet i Algeriet i kølvandet på en konflikt mellem Marokko og oprørsgruppen Polisario-front.

Konflikten handler om, hvem der har retten til den tidligere spanske koloni Vestsahara, som Spanien forlod i 1975, og som Marokko siden invaderede. Sahrawi-oprørere ønsker at gøre en ende på Marokkos tilstedeværelse i Vestsahara, mens Marokko i stigende grad dominerer det vestafrikanske område.

Oscar-winning Spanish actor Javier Bardem poses with Sahrawi children at Alcala theatre in Madrid June 25, 2008. Every summer children come from the refugee camp in Tindouf, Algeria to spend their holidays with families all over Spain. REUTERS/Juan Medina (SPAIN)
Oscar-winning Spanish actor Javier Bardem poses with Sahrawi children at Alcala theatre in Madrid June 25, 2008. Every summer children come from the refugee camp in Tindouf, Algeria to spend their holidays with families all over Spain. REUTERS/Juan Medina (SPAIN)

I 2012 rettede den Oscar-vindende spanske skuespiller Javier Bardem (foto) en hård kritik mod Marokkos behandling af sahrawier med en dokumentarfilm om deres situation, "Sønner af skyerne: Den sidste koloni".

"Som enhver anden, der besøger området, vendte jeg tilbage chokeret over Marokkos overgreb på sahrawi-befolkningen," lød hans begrundelse ifølge CNN.

Yemen – en yngleplads for al-Qaeda

Mens Islamisk Stats hærgen i Irak med rette får megen medieomtale, er det småt med opmærksomheden på terrorproblemer i et land som Yemen.

Ikke desto mindre betragtes den yemenitiske gren af al-Qaeda som den farligste af USA, og landet plages jævnligt af terrorangreb begået af al-Qaeda-relaterede grupper.

Al-Qaeda har de seneste år dræbt hundredvis af mennesker i Yemen blandt andet som følge af selvmordsbomber og landminer.

2011-2012 kontrollerede en al-Qaeda-relateret gruppe dele af det sydlige Yemen og udsatte befolkningen for et sandt rædselsregime med summariske henrettelser, offentlige korsfæstelser og amputationer. 250.000 mennesker blev tvunget til at flygte.

A Yemeni boy loyal to the Shiite Houthi movement holds his gun during a tribal gathering against al-Qaeda militants in the Bani al-Harith area, north of Sanaa, on August 17, 2014. Yemen faces multiple domestic problems, including ongoing insecurity and insurgencies posed by Shiite Houthi fighters, southern separatists and the al-Qaeda in the Arabian Peninsula (AQAP).  AFP PHOTO / MOHAMMED HUWAIS
A Yemeni boy loyal to the Shiite Houthi movement holds his gun during a tribal gathering against al-Qaeda militants in the Bani al-Harith area, north of Sanaa, on August 17, 2014. Yemen faces multiple domestic problems, including ongoing insecurity and insurgencies posed by Shiite Houthi fighters, southern separatists and the al-Qaeda in the Arabian Peninsula (AQAP). AFP PHOTO / MOHAMMED HUWAIS

Senest gennemførte formodede militante al-Qaeda-medlemmer i maj et angreb på en af Yemens vigtigste byer i den sydvestlige del af landet, og mindst 15 mennesker blev dræbt.

Det skete, efter at hæren havde gennemført en månedlang offensiv på landjorden mod al-Qaeda.

På trods af USA's mange droneangreb og det yemenitiske styres indsats er al-Qaeda blevet styrket i Yemen, ikke mindst efter at mange af dens saudiarabiske støtter har søgt tilflugt i landet.

Yemen er plaget af en humanitær krise, og mere end halvdelen af befolkningen på cirka 14,7 millioner har brug for hjælp.

Efter skyderier med mange dræbte blev der i marts 2011 erklæret undtagelsestilstand i landet, hvilket betyder, at sikkerhedsmyndighederne har vide beføjelser til at foretage anholdelser og slå hårdt ned på demonstrationer. Undtagelsestilstanden er formelt endnu ikke blevet ophævet.

Ny Guinea – et halvt århundrede med krig

A member of the Free Papua Movement carries a rifle during the Morning Star independence flag-raising ceremony in the district of Paniai Timur in Papua October 17, 2008. REUTERS/Muhammad Yamin (INDONESIA)
A member of the Free Papua Movement carries a rifle during the Morning Star independence flag-raising ceremony in the district of Paniai Timur in Papua October 17, 2008. REUTERS/Muhammad Yamin (INDONESIA)

Op mod en halv million mennesker har mistet livet i en konflikt på den vestlige del af Ny Guinea, verdens næststørste ø nord for Australien, som indtil videre har varet et halvt århundrede.

Nogle kilder taler om et decideret folkedrab.

Alene i august er fem oprørere fra den indfødte befolkning blevet skudt og dræbt af det indonesiske militær.

Striden står mellem Indonesiens regering og dele af den indfødte befolkning fra Vest-Papua – eller Irian Jai, som den indonesiske regering betegner området.

Den indonesiske regering er beskyldt for krænkelse af menneskerettighederne såsom angreb på civile, der sympatiserer med oprørerne, og fængsling af folk, som skilter med Vest-Papuas traditionelle flag.

Ifølge officielle skøn er op mod 450.000 indfødte blevet dræbt i konflikten, og ifølge oplysninger fra 2010 lever 13.500 flygtninge i eksil i den uafhængige østlige nabostat Papua Ny Guinea.

Siden de hollandske kolonister forlod øen i 1962, og Vest-Papua i 1969 blev indlemmet i Indonesien, har den militante oprørsbevægelse Free Papua Movement ført en primitiv guerillakrig mod den indonesiske stat.

Målet for angrebene har været det indonesiske militær og politi, men bevægelsen har også benyttet sig af kidnapninger af både indonesiske migranter og udlændinge.