Michael Brown var dråben

I Ferguson er der frustration over et retssystem, der behandler sorte og hvide forskelligt.Byen kan lære af Los Angeles, som har reageret på tidligere optøjer, mener lektor

En demonstrant protesterer mod nedskydningen af Michael Brown. Siden den 18-årige blev dræbt for 11 dage siden, har der været uroligheder i Ferguson i USA. Hændelsesforløbet er der stærkt modstridende oplysninger om, men det er fastlagt, at han blev ramt af seks skud fra en betjent.
En demonstrant protesterer mod nedskydningen af Michael Brown. Siden den 18-årige blev dræbt for 11 dage siden, har der været uroligheder i Ferguson i USA. Hændelsesforløbet er der stærkt modstridende oplysninger om, men det er fastlagt, at han blev ramt af seks skud fra en betjent. . Foto: Joshua Lott/AFP/Scanpix.

En hvid politibetjents nedskydning af en sort ung mand, den 18-årige Michael Brown, har sat byen Ferguson i delstaten Missouri i USA i brand.

Ferguson er en mindre forstad til byen St. Louis. Der bor 21.000 indbyggere, hvoraf to tredjedele er sorte, mens 50 ud af 53 betjente i byens politikorps er hvide.

Den raceadskillelse, der burde være gjort op med efter borgerretsbevægelsen i 1960'erne, er for mange sorte amerikanere i byen synlig, og selvom alle er lige for loven, er der mange sorte, der mener, at de bliver straffet hårdere end hvide. En ulighed, der har ført til frustration, og som nu koger over i Ferguson, mener journalist og USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj.

”Man har set det tidligere ved for eksempel strafferammerne for kokain. Der findes grundlæggende to slags kokain: det, man sniffer, og det man ryger, som også kaldes 'crack.' I de sorte miljøer har der været en langt højere forekomst af crack end sniffekokain, og det har vist sig, at folk der bliver straffet for at gå med sniffekokain, skal have adskillige gange så meget på sig, som hvis de skulle blive taget med crack. Straffen for crack er altså langt højere, og den slags eksempler er der flere af. Fængselsstraffe er i gennemsnit 20 procent længere for de sorte end de hvide for de samme forbrydelser,” siger hun.

Mette Nøhr Claushøj mener, at den på mange måder usynlige diskrimination, er det, der er gået forud for optøjerne i Ferguson. Drabet på Michael Brown var bare dråben, der fik bægeret til at flyde over.

I 1991 fandt en episode sted i Los Angeles, som på mange måder minder om nedskydningen af Michael Brown i Ferguson. Det var den dengang 25-årige Rodney King, en sort spritbilist, der efter et flugtforsøg fra politiet blev fanget og næsten tævet ihjel af hvide politibetjente. Episoden blev optaget på video, og selvom Rodney King overlevede volden, var der efter betjentenes frifindelse i 1992 store optøjer i Los Angeles, som kostede 54 mennesker livet, mens over 2000 blev såret.

Episoden er på nogle måder ikke sammenlignelig med Ferguson. Der boede i 1992 cirka tre millioner mennesker i Los Angeles, betydeligt flere end i Ferguson i dag.

Alligevel kan Ferguson godt tage ved lære af Los Angeles' efterfølgende håndtering af urolighederne.

I søndags blev en 25-årig ubevæbnet, sort mand ved navn Ezell Ford skudt af en hvid politibetjent i Los Angeles. En direkte parallel til nedskydningen af Michael Brown, men uden voldelige optøjer, som man så det i byen i 1992 og i Ferguson i dag.

Forskellen på dengang og nu, forklarer Jørn Brøndal, der er lektor og ph.d. ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, er, at man i Los Angeles har gjort meget for at integrere både sorte og hvide i politistyrken.

”Det har mindsket fremmedgjortheden i den sorte del af befolkningen, og det har muligvis spillet en rolle,” siger han.

Optøjerne har kostet flere mennesker livet. Delstaten Missouris guvernør Jay Nixon indsatte i forgårs Nationalgarden for at skabe ro i gaderne, mens USA's justitsminister Eric Holder er blevet sendt til byen for at skabe dialog og for at tale med FBI om borgerrettighedsaspektet.

Ferguson grafik