Prøv avisen

USA er stadig en nation delt i sort og hvid

Demonstranter protesterer imod drabet på Michael Brown i Ferguson. Foto: REUTERS/Joshua Lott

Urolighederne i byen Ferguson vidner om en frustration over den raceadskillelse, der burde være gjort op med i 1960'erne i USA, mener eksperter

Trods fem årtier med love, der skulle udligne de amerikanske raceforskelle, er kløften mellem hvide og sorte stadig dyb i USA.

Optøjerne i byen Ferguson i delstaten Missouri handler ikke kun om den 18-årige sorte mand Michael Brown, der blev skudt og dræbt forrige lørdag, men er også et udtryk for frustration over, at den racelighed, som gør sig gældende på papiret, ikke er at finde i den virkelige verden. En verden, hvor borgerrettighedsforkæmpernes politiske landvindinger i 1960'erne for manges vedkommende er usynlige.

Det forklarer USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj, der er medforfatter til antologien ”'Fem år med Obama forandring vi kunne tro på?”

”Det er et stort problem i USA, at sorte generelt får højere straffe end hvide for de samme forbrydelser. Mange oplever en usynlig diskrimination, som er svær at sætte ord på, fordi den ikke foregår gennem loven, men finder sted i mange ubevidste sammenhænge. For mange var mordet på Treyvon Martin sidste år hvor en sort mand, der blev skudt af en hvid mand, som efterfølgende blev frifundet for drabet en uforløst begivenhed, som udpenslede den uretfærdighed, mange oplever. Når lovens bogstav siger, at man er lige, så er der mange, der har svært ved at forstå, at man ikke bliver behandlet lige,” siger hun.

I 1960'erne, da borgerrettighedskampen blussede op, var fremtidsudsigterne ellers egentlig ganske gode i USA. De sorte amerikanere fik valgret, og den grove offent-lige raceadskillelse, som før fandt sted i sydstaterne, begyndte at forsvinde fra lovgivningen. Men raceadskillelse ved lov har ikke været nok til at fjerne den oplevelse af uligeværd, som mange sorte amerikanere i mange år har følt.

Det mener Jørn Brøndal, lektor og ph.d. ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, der er ved at skrive en bog, som indtil videre går under titlen ”Det amerikanske dilemma”, om spændingerne mellem de amerikanske grundlæggelsesidealer og den racemæssige praksis fra USA's afhængighed i 1776 frem til i dag.

”I 1964 fik amerikanerne borgerrettighedsloven, der skulle udrydde raceadskillelse i det offentlige rum. Men bare fordi man havde implementeret lovene, betød det ikke, at adskillelsen forsvandt. Nogle former for raceadskillelse overlevede den nye lov. Der var nogle sociale faktorer, der ikke slap deres tag med det samme, og nogle som heller ikke har gjort det siden,” siger Jørn Brøndal, som forklarer, at nogle af disse sociale faktorer har været til stede i den amerikanske befolkning hele vejen op gennem det 20. århundrede.

Det gælder blandt andet den ghettoisering, som fandt sted fra Første Verdenskrig og frem mod 1970, hvor mange sorte flyttede fra syd mod nord. Her gik mange boligejere sammen om at sørge for, at sorte ikke kunne købe ejendom i visse områder, og kreditinstitutterne satte store, røde ringe om de geografiske områder, hvor antallet af sorte indbyggere var højt, og som de ikke ville låne penge til. Det medførte en koncentration af sorte amerikanere i ghettoer, og det har været en problemstilling siden for med fattigdom og isolation følger mange sociale problemer, herunder kriminalitet.

”Siden borgerretsbevægelsen er der vokset en stor slagkraftig, sort middelklasse frem, og det er et stort fremskridt. Men det er en dobbelt udvikling, for i takt med at ledestjernerne er flyttet væk, er situationen i ghettoerne på nogle måder blevet værre,” siger Jørn Brøndal.

Ferguson grafik