Prøv avisen

Gaza-konflikten er rykket tilbage til startlinjen

Våbnene har ligget stille i konflikten mellem Gaza og Israel i lang tid, men i tirsdags begyndte raketter igen at flyve. Foto: Sameh Rahmi/NurPhoto/Sipa

Efter at Hamas brød våbenhvilen med Israel om Gaza, flyver raketterne igen, og det står klart, at forhandlingerne i Kairo mellem parterne var udsigtsløse

Efter en måned med voldsomme kampe, over 2000 dræbte, massive ødelæggelser og senest et par uger med vedvarende fredsforhandlinger, er situationen nu tilbage, hvor det hele begyndte.

Intet har ændret sig i konflikten mellem Israel og Gaza.

”Vi er rykket tilbage til start,” som den israelske journalist Barak Ravid udtrykker det i dagbladet Haaretz.

Den nedslående konklusion kommer efter, at beskydningerne mellem Israel og Gaza blussede op igen tirsdag aften.

Våbnene har ellers ligget stort set stille siden den 10. august, hvor både Hamas og Israel indvilgede i en 72 timers våbenhvile, som senere blev forlænget yderligere.

Under våbenhvilen har de to parter forhandlet om en mere permanent aftale i Egyptens hovedstad, Kairo, men både den midlertidige våbenhvile og forhandlingerne ramlede sammen tirsdag aften, da raketterne igen begyndte at flyve. Israel beskylder Hamas for at have skudt først og derved bryde våbenhvilen. Hamas nægter dog at kende til raketter affyret fra Gaza.

Uanset, hvem der har ret, er situationen nu, at volden igen er vendt tilbage. Hamas har indtil videre affyret over 150 raketter mod Israel og fået luftalarmerne til at lyde i både Tel Aviv og Jerusalem.

Ifølge palæstinensiske kilder omkom flere personer i Gaza under gårsdagens israelske beskydninger. Et af målene har angiveligt været Mohammed Deif, lederen af Hamas' militære fløj. Hamas har bekræftet, at Deifs kone og barn blev dræbt ved angrebet, mens Deif selv formentlig overlevede.

Sammenbruddet i de egyptiskledede forhandlinger mellem Israel og Hamas har været ventet. Meldingerne fra møderne i Kairo har været, at de to parter aldrig har været tæt på at nå til enighed.

Hamas' hovedkrav er, at den blokade, som Egypten og Israel fastholder ved Gazas grænser, skal ophæves, så både varer og personer uhindret kan komme ind og ud af Gaza.

De israelske myndigheder afviser dog at slække væsentligt på kontrollen, så længe der er bevæbnede, militante grupper i Gaza som Hamas. Israel kræver i stedet, at Hamas skal lægge våbnene.

De strandede forhandlinger afspejler også den diametrale modsætning, der er mellem det revolutionære Hamas-styre og den konservative, israelske regering, mener den israelske seniorkorrespondent Amir Oren.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, ønsker at opretholde status quo i Israel ved at forsøge at skabe ro ved grænserne. For en revolutionær modstandsbevægelse som Hamas er status quo alt andet end målet.

”Når en konservativ kraft møder en revolutionær kraft, er det begrænset, hvor lang tid pausen i konflikten mellem dem kan vare,” skriver Amir Oren i en analyse i Haaretz.

Den arabiske nyhedsstation Al Arabiya beretter, at Egypten i går forsøgte at kalde de to parter tilbage til forhandlingsbordet. Der ligger dog et hårdt pres på Israels premierminister fra flere israelske ministre om at optrappe kampen i stedet for at forsøge at forhandle sig frem til en løsning.

Efter våbenhvilen blev brudt, har Israel indkaldt 2000 ekstra soldater af reserven.

Der har under den seneste konflikt været indkaldt 86.000 ekstra israelske soldater. De fleste er dog hjemsendt igen, efter at kampene stilnede af i begyndelsen af august.

Tidslinje: Få overblik over konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Før musen ned i højre side af grafikken og klik på pilen. 

Grafik: Hvem er Israels naboer, og hvordan er forholdet til dem? Før musen henover kortet nedenfor og bliv klogere.