Der vil altid komme en ny verdensomspændende epidemi

Der udvikler sig løbende nye sygdomme, der - som ebola - bygger på smitte fra dyr. Men ingen kan sige, hvor alvorlig den næste epidemi vil være, og hvor den vil finde sted

En kvinde i Sierra Leone tjekkes via en temperatur-måling for, om hun eventuelt har ebola.
En kvinde i Sierra Leone tjekkes via en temperatur-måling for, om hun eventuelt har ebola. Foto: Carl de Souza/AFP/Scanpix.

Udbruddet af den dødelige ebola-virus har igen sat fokus på virusser, som på en eller anden måde smitter fra dyr til mennesker.

De største pandemier, som er en epidemi, der spreder sig til flere steder på kloden, har været forskellige afarter af, hvad der populært er kendt som fugle- eller svineinfluenza, som er farligere end almindelig vinterinfluenza.

Ebola, som stammer fra flagermus, er skræmmende, fordi den dræber så hurtigt, når først sygdommen bryder ud. Men den største pandemi på jorden er hiv/aids, som omvendt er lang tid om at udvikle sig.

Adam Kucharski fra et af verdens førende sundheds-videnskabelige universiteter, London School of Hygiene and Tropical Medicine, påpeger, at hiv/aids også stammer fra dyr - og mere præcist aber.

”Aids er en af de mest bemærkelsesværdige sygdomme i forhold til antal og omfang i nyere tid. Og der er beviser på, at virussen oprindeligt er kommet fra primater. De genetiske forsøg viser, at den ikke kommer fra én smittekilde, men at der er flere afarter af sygdommen, som har udviklet sig over lang tid, før virussen nåede et stadie, hvor den bed sig fast og kunne overleve i mennesker,” siger Adam Kucharski, der forsker i smitsomme sygdomme og epidemiologi.

Fælles for de mange sygdomme er, at de ofte bliver udråbt til at være den nye pest eller sorte død, på samme måde som blandt andet tyfus, kolera og gul feber har været store dræbere gennem historien.

Men den største moderne dræber var den spanske syge - en fugleinfluenza, som spredte sig til det meste af kloden i 1918-1919 og kostede mellem 50 og 100 millioner mennesker livet.

”Den store mobilitet af folk efter Første Verdenskrig førte til spredningen. Og grunden til, at det hedder den spanske syge, er ikke, at den begyndte i Spanien, men at mange lande stadig havde en stram censur efter krigen, og at det kun var spanierne, der rapporterede epidemien til at begynde med,” lyder forklaringen fra Adam Kucharski.

Et andet eksempel på et misvisende navn er malaria. Ordet betyder ”dårlig luft”, fordi der gik lang tid, før man fandt ud af, at sygdommen spredes af myg.

I dag er forskere meget opsat på, at nye varianter af sygdomme ikke skal have navne, som har en indbygget frygt.

”Ved Sars var der et møde om, hvad sygdommen skulle kaldes. Det var en ny infektion, og de valgte bevidst en passende forkortelse, så det ikke endte med noget skræmmende som den spanske syge,” siger Adam Kucharski om historien bag navnet.

Forkortelsen står for Severe Acute Respiratory Syndrome, som altså er en akut og alvorlig luftvejsinfektion.

Sygdommen begyndte i 2002 i Hongkong, og næsten 10 procent af alle smittede døde. Sygdommen nåede at sprede sig via Singapore til canadiske Toronto.

”Så den var på en meget international rejse, og den viser, hvor hurtigt et lokalt problem kan blive globalt. Vi skal huske, at vi har to store årlige folkerejser,” siger Adam Kucharski med henvisning til muslimernes årlige pilgrimsrejse til Mekka og de mange kinesere, som rejser hjem til det kinesiske nytår.

Senest der var en pandemi med en hurtigt spredende sygdom, var i forbindelse med svineinfluenzaen i 2008-2009. Og Adam Kucharski er overbevist om, at vi vil se en ny global infektion.

”Vi er ret sikre på, at der vil komme en ny pandemi. Vi ved, at influenza kan mutere, og der en stor risiko for, at vi vil se en ny pandemi, hvis virusser muterer til noget, som mennesket ikke er immun over for. Vi kan dog ikke sige, hvor alvorligt det vil være, og hvornår det vil ske,” siger Adam Kucharski.

Farligheden af smitsomme sygdomme er med al tydelighed illustreret af ebola.

”Ebola er helt speciel i forhold til symptomer og dødelighed. Der er en begrænset mulighed for behandling og en dødelighed på op til 90 procent. Men i forhold til smitte skulle den være til at kontrollere,” mener han.

Årsagen er, at ebola først smitter, når der er synlige symptomer.

”Influenza er anderledes, fordi den smitter, før du viser symptomer. Så når du begynder at hoste og harke, har du allerede kunnet smitte andre. Derfor er det folk med influenza, som skaber pandemier, for når folk viser symptomer, har de måske allerede smittet mange andre. Influenza smitter også gennem luften, mens ebola kræver tæt kontakt med kropsvæsker for at smitte mellem mennesker.”

Sars er et eksempel på en sygdom, som det var muligt at stoppe, fordi den først for alvor var smitsom, når der var symptomer. Omvendt med fugleinfluenza.

I forhold til epidemier og pandemier, handler farligheden om den optimale balance mellem farlighed og smitteevne.

”Den største trussel er noget, som vi ikke har set hos mennesker før, og som vores immunsystem ikke kan genkende, men som også har en høj spredningsgrad.”

”Svineinfluenzaen fra 2009 formodes at stamme fra grise i Mexico. Og netop grise, som kun halvvejs er vilde dyr og meget tættere på os end fugle, virker som en smeltedigel. Grise kan eksempelvis få en art af fugleinfluenza, som så udvikler sig i grisene, hvorefter sygdommen kan overføres til mennesker, ” forklarer Adam Kucharski om årsagen til, at det er sygdomme, som stammer fra dyr, vi skal frygte.

Fugleinfluenza sætter sig i bunden af lungerne, hvor den forårsager store skader og resulterer i en høj dødelighed.

”Men set på lang sigt er det ikke godt for en virus, at den dræber sin vært, for så vil den ikke sprede sig til befolkningen. Så en effektiv virus skal være i stand til at formere sig i værten, men ikke være så alvorlig, at den dræber værten hurtigt. Og der, hvor du har et problem, er, hvor en virus kan formere sig og smitte, før værten bliver alvorligt syg,” lyder den kliniske forklaring.

Selvom der er kommet mange flere nye sygdomme med kryptiske navne som H1N1, er det ikke nødvendigvis, fordi der er kommet flere sygdomme, men fordi forskerne er blevet bedre til at skelne mellem sygdomme, som måske alle blot gik under navnet influenza tidligere.

”Sidste år var der otte forskellige afarter af fugleinfluenzaer, som ramte mennesker. Nogle påvirkede kun nogle få mennesker, og vi kender kun til dem, fordi vi er blevet bedre til at overvåge og tage flere test, når folk kommer med symptomer på influenza. Så selvom det ser ud til, at der er flere sygdomme, så er det godt ud fra hensynet til den offentlige sundhed, at vi kender de forskellige afarter.”

Adam Kucharski fremhæver også, at informationer bliver delt på globalt plan.

”Da Sars brød ud, tog det lang tid, før vi fik informationer om tilfælde i det sydlige Kina. Men ved nye tilfælde af fugleinfluenza har de kinesiske myndigheder været meget bedre til at fortælle, hvor udbruddene er,” siger Adam Kucharski om overvågningen af og kampen mod epidemier og pandemier.