IS udvider begrebet ”vantro”

Islamisk Stat overgår ikke blot de fleste ekstremister i brutalitet, men kalder også enhver, der ikke deler IS' definition af islam, for vantro

Isil begår krigsforbrydelser i Irak
Isil begår krigsforbrydelser i Irak

Med halshugningen af den amerikanske journalist James Foley som et barbarisk klimaks har jihadisterne i Islamisk Stat, IS, slået alle rekorder for brutalitet.

Fra alle sider fordømmes Abu Bakr al-Baghdadi og hans selvbestaltede kalifat, inklusive fra de Golfstater, som mistænkes for at have finansieret gruppen, mens den hed Isil og endnu kun var én blandt flere radikale kombattanter i den syriske borgerkrig. Islamisk Stat, der blev dannet under prædikatet al-Qaeda i Irak, overgår i dag sin gamle moderorganisation i brutalitet.

”Islamisk Stat kan rekruttere enkeltindivider og måske endnu få nogle få til at finansiere sig. Men de har ikke en eneste allieret blandt muslimske lande eller muslimske institutioner. Og det er de stolte af,” siger professor Jakob Skovgaard-Petersen, islamspecialist ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

”Den måde, Islamisk Stat banaliserer døden på, overgår alt, hvad vi tidligere har set. I forhold til al-Qaeda var der er rum i vores kollektive bevidsthed for den tanke, at Vesten bar en del af skylden for terroren, der indgik i en global, politisk kontekst. Her står vi over for et vanvid med påstanden om at indføre et kalifat,” siger Asma Lamrabet, medlem af Marokkos religiøse råd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det, der adskiller Islamisk Stat fra al-Qaeda og andre ekstreme terrororganisationer, er blandt andet organisationens besættelse af tanken om at regere over en stat. Og over alverdens muslimer. I den forstand har Islamisk Stat skiftet fokus fra ”den fjerne fjende” i Vesten til de nære fjender i Mellemøsten, påpeger Skovgaard-Petersen.

”Den selvbestaltede kalif, Abu Bakr Al Baghdadi, kopierer den første kalif og har for eksempel taget hans navn. Han mener, at han apokalyptisk har skabt en ny islamisk stat. Det var bin Laden absolut ikke interesseret i. Han ville bekæmpe Vesten, den fjerne fjende, og vælte de amerikanske lydstater i Mellemøsten. Medlemmerne af Islamisk Stat ser derimod sig selv som de nye 'kharijitter', de puritanske, rene muslimer, der brød ud fra den officielle islam efter profetens død - et begreb, der ofte benyttes om nye, ekstremistiske grupper,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

”Der har altid været en fortolkning af Koranen, der legitimerer krig. Og en anden, mere radikal fortolkning, der taler om en pligt til at bekæmpe vantro. Islamisk Stat udvider definitionen af de fjender, der skal bekæmpes,” påpeger han.

Dette synspunkt støttes af professor i arabisk og islamstudier Mark Sedgwick fra Aarhus Universitet.

”Islamisk Stat har en ekstrem opfattelse af 'dem og os'. De opfatter sig selv som de eneste rettroende, som guds folk, og enhver, der ikke deler deres opfattelse af islam, kan slås ihjel. Det kan man kalde en teologisk legitimering, hvor de fleste andre terrorgrupper, som for eksempel Hamas,i sidste ende har en national og politisk dagsorden, hvor terrorhandlinger begrundes med for eksempel Israels politik, ikke med religion,” siger Mark Sedgwick.

”I praksis har Mellemøsten siden det 10. århundrede etableret en slags fredelig sameksistens mellem sunni- og shiamuslimer i erkendelse af, at ingen af dem kan besejre de andre. Lidt som katolikker og protestanter har affundet sig med hinandens eksistens. Islamisk Stat vil påtvinge en racistisk fortolkning af islam, der kun giver plads til sunnimuslimer, der underkaster sig deres islamforståelse. Det er det, der er kernen i de arabiske landes frygt for IS,” siger Joshua Sabih, islamekspert ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

”Islamisk Stat rammer lige midt ned i den konflikt mellem sunni- og shiamuslimer, som brød ud i lys lue i Irak efter den amerikanske invasion, og som siden forvandlede den folkelige opstand mod en despot i Syrien til en sekterisk krig mellem shia- og sunnimuslimer. Det er en stærkt komplicerende faktor,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.