Prøv avisen

Ukraine og Rusland skændes om nødhjælp

Lorries part of a Russian humanitarian aid convoy wait to cross the border at the Donetsk-Izvarino border checkpoint, near the town of Donetsk in the Rostov region, on August 23, 2014. Parts of a mammoth aid convoy from Moscow on August 23 crossed back from rebel-held east Ukraine to Russian territory, as German Chancellor Angela Merkel jetted into Kiev for crisis talks. AFP PHOTO / IRINA MASSALSKAYA

Rusland har sendt omkring 70 lastbiler med nødhjælp ind i Ukraine uden tilladelse. Ukraine kalder det en invasion. Over 200 lastbiler venter på at følge efter

Rusland har foretaget en ”direkte invasion” af Ukraine.

Sådan lød det i går fra Ukraines regering, efter at Rusland havde sendt lastbiler med nødhjælp over grænsen til de prorussiske oprørere i det østlige Ukraine.

Ukraines regering i Kijev havde ikke givet tilladelse, og Internationalt Røde Kors var tilsyneladende heller ikke involveret i operationen.

Ruslands regering advarede mod forsøg på at ”forstyrre” konvojen, men regeringen i Moskva, som har sendt tusindvis af soldater til områder nær grænsen til Ukraine, sagde ikke noget om, hvad der i givet fald vil ske.

Ukraine knurrede godt nok over konvojen, men sagde også, at ukrainske soldater ikke ville angribe konvojen. Den fik lov at passere for at undgå ”provokationer”.

”De har krydset grænsen ind til Ukraine uden tilladelse eller deltagelse af Internationalt Røde Kors eller grænsevagter,” sagde Andrij Lysenko, talsmand for Ukraines militær.

Ukraines præsident Petro Porosjenko, sagde, at der er tale om ”brud på international lov”.

Konflikten mellem Ukraine og Rusland har medført den dybeste krise mellem Vesten og Rusland siden den kolde krig. Vesten har indført sanktioner mod Rusland, der har svaret igen.

Myndighederne i Ukraine har udtrykt frygt for, at der mellem nødhjælpsforsyninger på lastbilerne skulle være gemt våben til militante prorussiske separatister, der i månedsvis har kæmpet mod Ukraines hær i den østlige del af landet.

Vidner sagde i går eftermiddags til Reuters, at omkring 70 hvide lastbiler fra en stor russisk kolonne var kørt over grænsen til Ukraine.

Forskellige myndigheder i Ukraine gav forskellige tal, lige fra 34 lastbiler til 90, mens grænsevagter sagde, at der faktisk var kørt 145 lastbiler over grænsen.

Da de var kommet på ukrainsk territorium, satte de kurs mod byen Lugansk, der kontrolleres af oprørere, og hvor der er meldinger om, at 200.000 mennesker mangler blandt andet vand og mad. I aftes var de første lastbiler fremme ved byen.