Prøv avisen

Araber i spidsen for menneskerettigheder i FN

Zeid Ra'ad Zeid al-Hussein på talerstolen i FN's generalforsamlingssal. - Foto: Scanpix

Zeid Ra'ad Zeid al-Hussein, FN's første arabiske og muslimske højkommissær for menneskerettigheder, kommer fra Jordan, som indledte retssag mod den danske tegner Kurt Westergaard for offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne

”Jeg skal være FN's højkommissær for menneskerettigheder fra den muslimske og arabiske verden”.

Sådan, blandt andet, tog Zeid Ra'ad Zeid al-Hussein mod udnævnelsen til posten som FN's nye højkommissær for menneskerettigheder.

Den jordanske ambassadør ved FN og repræsentant i FN's Sikkerhedsråd satte selv fingeren på den geopolitiske dimension i sin nye stilling. For første gang skal en repræsentant for de muslimske lande udfylde posten som FN's stemme, der fordømmer og undersøger staternes overtrædelser af menneskerettighederne.

Og selvom den jordanske diplomat er blevet hilst hjerteligt velkommen af de internationale menneskeretsorganisationer, er der også afventende reaktioner på, hvordan han som repræsentant for et muslimsk og arabisk land vil håndtere kritik af menneskerettighederne i netop denne del af verden. Blandt andet, hvordan han vil håndtere de muslimske landes tilbagevendende krav om at forbyde krænkelse af religioner og religiøse følelser.

Mens Zeid Ra'ad Zeid al-Hussein har været Jordans FN-ambassadør, har Jordan stemt for resolutioner i Organisationen for Islamisk Samarbejde, OIC, der opfordrer til at forbyde religionskrænkelse.

Og lande som Pakistan og Saudi-Arabien benytter blandt andet sigtelser for forhånelse af islam til at slå ned på religiøse, herunder kristne, mindretal.

Det var også Jordan, der i 2011 indledte en retssag mod den danske tegner Kurt Westergaard og 19 danske journalister og redaktører for offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne.

”Det er rimeligt at spørge, om han bare har pareret ordre. Ambassadør Zeids skudsmål i forhold til i hvert fald ytringsfrihed tyder på enten for stor vilje til kompromis eller for lidt mod,” hedder det i en artikel i det amerikanske tidsskrift Foreign Policy, skrevet af den danske jurist og debattør Jacob Mchangama, der har speciale i menneskerettigheder.

”Man skal selvfølgelig ikke dømme ham ude på forhånd. Men det er vigtigt, at han hurtigt melder ud, at han vil beskytte religionsfriheden, og at han ikke vil bringe hele denne debat om religionskrænkelse tilbage i FN igen,” siger Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia.

Generelt har reaktionerne på Zeid Ra'ad Zeid al-Hussein's udnævnelse dog været særdeles positive.

”Han har en glimrende fortid på menneskerettighedsområdet,” lød det fra direktøren for den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch, Kenneth Roth, efter det enstemmige valg i juni.

Den nye jordanske FN-højkommissær høster især anerkendelse for sin indsats i forbindelse med oprettelsen af Den Internationale Krigsforbryderdomstol og for sit arbejde for at få afdækket beskyldninger mod FN-soldater om seksuelle overgreb i Den Demokratiske Republik Congo i 2004.

”Jeg er positivt overrasket over, at de har valgt en person med hans vilje til at ruske op i de institutionelle fjer. Zeid har vist, at han forsvarer retfærdigheden, selv når det ikke er populært,” har den internationale menneskeretsadvokat Brian Concannon fra Institute for Justice and Democracy (Institut for Retfærdighed og Demokrati) i Haiti udtalt.

Andre har peget på, at den jordanske prins nok har kritiseret palæstinensiske selvmordsterrorister, men også har langet ud mod Israels bosættelsespolitik.

Ifølge den engelsksprogede israelske avis Times of Israel er udnævnelsen af Zeid Ra'ad Zeid al-Hussein imidlertid intet mindre end ”et lys i mørket,” især i sammenligning med forgængeren, sydafrikanske Navi Pillay, som Israel afbrød alle forbindelser til i 2012, da hun nedsatte en undersøgelseskommission om de israelske bosættelser.

Zeid Ra'ad Zeid al-Hussein er uddannet fra Johns Hopkins-universitetet i USA og har en ph.d. fra Cambridge i England.