Prøv avisen
Interview

Familien tænkes ind i alle led af norsk politik

Svein Harberg, formand for Stortingets familie- og kulturudvalg, mener, at traditionen for det store fokus på familiernes behov i snart sagt alle politiske beslutninger er baggrunden for, at Norge i løbet af de seneste år har haft stor succes med skilsmisseforebyggende arbejde gennem blandt andet gratis parterapi og rådgivning.

I Norge er der bred politisk enighed om, at familiepolitikken er helt afgørende, siger Svein Harberg, formand for Stortingets familie- og kulturudvalg

Uanset om de norske politikere skal tage stilling til udbygningen af et nyt boligområde ved Oslo, hvordan en park i Bergen skal renoveres, eller hvor busserne i Stavanger skal køre, er børnenes og familiens bedste en naturlig del af overvejelserne.

Det siger Svein Harberg, der er formand for Stortingets familie- og kulturudvalg og medlem af det borgerlige regeringsparti, Høyre.

Svein Harberg mener, at traditionen for det store fokus på familiernes behov i snart sagt alle politiske beslutninger er baggrunden for, at Norge i løbet af de seneste år har haft stor succes med skilsmisseforebyggende arbejde gennem blandt andet gratis parterapi og rådgivning. Som Kristeligt Dagblad har beskrevet de seneste dage, er skilsmissetallet i løbet af de seneste 10 år faldet med 12 procent.

“Det er en gennemgående tendens i norsk politik, at vi alle er meget optaget af barnets bedste. Vi lægger det til grund for indsatser på stort set alle politiske områder, i lovgivningen, og i spørgsmålet om, hvordan vi opbygger statens tilbud til borgerne,” siger Svein Harberg, der tidligere har været borgmester i Grimstad Kommune i det sydlige Norge og har mange års erfaring i regionspolitik.

Selvom familiepolitiske tilbud kan være særdeles bekostelige, er det ifølge Svein Harberg de færreste politikere, der går imod, når der skal afsættes penge til familie- og børneområdet.

“Med tilbuddene på skilsmisseområdet oplever jeg nærmest enstemmig opbakning i hele det politiske miljø. Her handler det ikke om politiske grænser, men om at alle mener, at familiepolitikken er helt afgørende for vores samfund,” siger Svein Harberg.

Den store opmærksomhed på familielivet i norsk politik skyldes efter Svein Harbergs mening landets geografi og historie. Mens omkring hver fjerde dansker er bosat i hovedstadsområdet, er det til sammenligning kun cirka hver ottende nordmand, der holder til i Oslo.

”Det er jo en norsk tradition, at befolkningen er spredt ud over landet, og mange har oplevet at vokse op i meget små byer, hvor alle kender hinanden. Folk er vant til, at familien er tæt på, og at naboen hjælper til, hvis man har problemer.”

”Når folk så senere i livet flytter til byen, må vi som stat erstatte de roller og tilbud, som netværket i de små lokale miljøet har udgjort tidligere,” siger Svein Harberg.

Han peger på det skilsmisseforebyggende arbejde som et eksempel på et område, hvor staten udbyder en tjeneste, der i mange lokale samfund måske foregår med en ven eller god nabo i rollen som rådgiver.

I takt med at det norske samfund i løbet af mange år er blevet mere og mere velhavende, har udfordringerne for familielivet også forandret sig. Nye familiesammensætninger er blevet mere almindelige, og statens familierådgivere og terapeuter skal i dag indstille sig på at hjælpe både familier, hvor begge forældre tidligere er skilt, og familier, hvor begge forældre har samme køn.

I dag har både mor og far i mange familier fuldtidsarbejde og har i takt med den voksende økonomi også tillagt sig en række aktiviteter, der gør, at tiden sammen i familien er blevet mindre, siger Svein Harberg.

”Jeg tror, at det norske samfunds udfordringer ligner de andre vestlige landes. Forældrene har utroligt meget at se til, og der skal ske alle mulige nye ting hele tiden. Derfor bliver far og mor endnu mere optaget af at tjene penge, så de kan finansiere det høje forbrug,” siger han.

”Det er en hverdag, hvor der nemt bliver for lidt tid til hinanden i familien, og hvor far og mor ofte er i gang med et eller andet selvrealiseringsprojekt. Det betyder, at familieomsorgen er under pres. Og dét er et af de områder, vi politikere bliver nødt til at tænke på i fremtiden, så vi kan sikre den værdifulde familietid.”