Krigen i Syrien banker på Israels dør

Israel har fået et mildere syn på Syriens præsident Assad, efter at islamister har truet med at sætte sig på Golanhøjderne på grænsen mellem de to lande

Et billede fra Golanhøjderne, hvor syriske styrker kæmper. Efter at en blanding af oprørsgrupper og islamister de seneste dage har erobret den eneste grænseovergang mellem Syrien og Israel, står det klart, at den mindst dårlige løsning for Israel er, at Syriens præsident Bashar al-Assad bliver ved magten. Foto: REUTERS/Baz Ratner

Det vil være synd at sige, at det israelske og det syriske styre er perlevenner.

Siden statens Israels oprettelse har de to lande udkæmpet tre større krige, og det er aldrig lykkedes dem officielt at stifte fred siden afslutningen på Yom Kippur-krigen i 1973.

Men trods den blakkede fortid er der ved at opstå et nyt syn i Israel på den syriske nabo, efter at urolighederne i regionen er taget til.

Især efter at en blanding af oprørsgrupper og islamister de seneste dage har erobret den eneste grænseovergang mellem Syrien og Israel, står det klart: Den mindst dårlige løsning for Israel er, at Syriens præsident Bashar al-Assad bliver ved magten.

”I dag er der islamister langs store dele af Syriens grænse til Israel. Det har fået os til at genoverveje situationen og synet på Assad. Vores største bekymring er, at islamister skal sætte sig på hele grænseområdet og især, hvis Islamisk Stat kommer nærmere,” siger Kobi Marom, oberst af reserven i den israelske hær.

Han står ved et udsigtspunkt på den israelske side af Golanhøjderne og ser ud over det frodige landområde, der deler de to lande.

Blot en kilometer herfra har man de seneste dage kunnet set det sorte flag vaje fra den al-Qaeda-relaterede gruppe Jabhat al-Nusra.

I dag lyder der høje drøn fra området, og røgskyer stiger til vejrs flere steder.

Det er Assads styrker, der har indledt et angreb for at generobre grænseområdet Quneitra.

Grænseovergangen er ikke blot et strategisk vigtigt punkt, men har også en vigtig symbolbetydning.

Så længe det er Assads tropper, der har magten ved grænseovergangen, betyder det, at den våbenhvileaftale, der blev indgået mellem Syrien og Israel i 1974, stadig står ved magt.

Den har et større hold af FN-soldater været med til at overvåge i årtier.

Godt nok er Syrien og Israel teknisk set stadig i krig, men på grund af våbenhvilen har grænseområdet været roligt i årtier. Netop stabilitet og ro er i meget høj kurs i et område, der generelt er præget af konflikter.

Men situationen har ændret sig over de seneste par år.

Et massivt grænsehegn er nu blevet rejst af Israel langs den over 70 kilometer lange grænse. Det er sket gentagne gange, at granater har ramt på den israelske side af grænsen og er blevet besvaret af israelsk artilleri. Og nogle lande taler nu om at trække sig fra FN-missionen i området, efter at flere af deres soldater den seneste uge er blevet taget til fange af islamistiske grupper.

De seneste par dage har selve grænseovergangen været fuldstændig lukket, efter at oprørere indtog den.

”Hvis først FN-soldaterne forsvinder, og Assads styrker ikke længere har magten, så giver det heller ikke mening at tale om aftalen fra 1974,” siger oberst Kobi Marom.

Det er især områdets drusiske befolkning, der er mærket af, at den syriske borgerkrig nu for alvor er blusset op i Golanhøjderne.

Druserne er arabere bosat fortrinsvis i Syrien (cirka 400.000) og Libanon (cirka 300.000), men omkring 75.000 af dem bor i Golan-højderne på begge sider af grænsen mellem Syrien og Israel .

Druserne er tilhængere af den drusiske religion, der regner den egyptiske kalif al-Hakim (985-1021) for Guds manifestation på Jorden.

”For os er det meget alvorligt, at islamisterne nu har taget grænseovergangen,” siger Doulan Abu Saleh, borgmester i Majdal Shams, en drusisk by på den israelske side af grænsen.

Druserne står for en større handel med æbler på tværs af grænsen, og en del unge drusere, der er bosat i Israel, krydser ofte grænsen for at studere i Syriens hovedstad, Damaskus. Men det har de seneste dages udvikling sat en stopper for.

Drusere har tradition for at støtte regeringen i det land, de bor i. Derfor kæmper mange drusere på Assads side i borgerkrigen.

Hvis de islamistiske grupper sætter sig på hele det syriske grænseområde, er Israel klar til at tage mod store grupper af drusiske flygtninge, siger Doulan Abu Saleh:

”Lige nu er druserne beskyttet af Assad, men sikkerhedssituationen kan sagtens ændre sig. Vi er allerede i gang med at se på, hvordan vi kan få plads til dem her i byerne”.