Terroranklagede kurdere er vigtig brik i kamp mod ekstremister

Kampen mod Islamisk Stat, der skaber rædsel i Vesten med endnu en henrettelsesvideo, står og falder med kurderne, hvis ønske om uafhængighed pludselig har fået ny styrke

Medlemmer af de kurdiske peshmerga-styrker ved Tikrit i Irak.
Medlemmer af de kurdiske peshmerga-styrker ved Tikrit i Irak. . Foto: YOUSSEF BOUDLAL/Scanpix .

Den ekstreme sunnimuslimske gruppe Islamisk Stat, IS, der sent tirsdag dansk tid udløste forfærdelse i Vesten med offentliggørelsen af en videooptagelse af henrettelsen af den amerikanske journalist Steven Sotloff, har på kort tid omkalfatret Mellemøstens politiske geografi og tvunget USA tilbage til Irak mere end to år efter tilbagetrækningen af amerikanske tropper fra det uroplagede land.

De vedvarende trusler fra IS, der siden marts har gjort store indhug i Irak og Syrien, lægger pres på præsident Barack Obama og gør nu USA og dets allierede stadig mere afhængige af kurderne, der kan komme ud af konflikten bedre bevæbnede, mere autonome og med langt mere international indflydelse og anerkendelse end nogensinde før.

De kurdiske peshmerga-soldater, der betragtes som den mest duelige militære styrke i Irak, har længe været det eneste bolværk mod IS' fremstød, og de støttes i stadig højere grad af USA med våben og luftangreb.

Efter at have tabt terræn til IS i august, lykkedes det med hjælp fra en amerikansk luftoffensiv i weekenden peshmerga-soldater og delinger fra den irakiske hær at slå den militante gruppe tilbage i den shiitiske by Amerli i det nordlige Irak. Amerli havde i 80 dage været under belejring af IS, og halshugningen af Steven Sotloff var angiveligt den militante gruppes hævn for USA's rolle i kampen om byen.

Artiklen fortsætter under grafikken 

kurdiskkort

Mens den irakiske hær er plaget af etniske og sekteriske spændinger, er de kurdiske peshmergaer langt bedre rustet til at bekæmpe IS, forklarer den tyske militæranalytiker Henner Furtig, der er leder af GIGA-instituttet for Mellemøststudier i Hamborg.

”Peshmerga er og har altid været stærke, når de angribes. De er meget motiverede for at beskytte deres områder i det nordlige Irak. Det har de bevist igen og igen i de seneste årtier, også mod Saddam Husseins bataljoner. Når det gælder om at beskytte deres hjemland, nedbrydes politiske skillelinjer,” siger han til den internationale tyske nyhedstjeneste Deutsche Welle.

Den amerikanske regering har ifølge avisen The New York Times gjort det klart for kurderne, at den forventer deres deltagelse i udformningen af en ny irakisk regering efter premierminister Nuri al-Malikis afgang. Kurdernes langsigtede mål er imidlertid en uafhængig kurdisk stat, hvilket er et problem for USA, der officielt modsætter sig kurdisk uafhængighed for at undlade at provokere både Tyrkiet, Iran og Irak, hvor de kurdiske mindretal længe har været i konflikt med de pågældende landes regeringer.

Et uafhængigt Kurdistan kan også blive endnu et vanskeligt kapitel i Iraks historie, siger eksperter, der peger på kurdernes lange og blodige uafhængighedskamp.

Idéen om, at en uafhængig kurdisk stat kan skæres ud af det irakiske morads, er en romantisk forestilling, siger Samuel J. Brannen, der er seniorforsker ved den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies:

”Enhver, der kender det kurdiske folks historie, vil vide, at det er en god måde at indlede en årelang konflikt på,” siger han til The New York Times.

Den seneste henrettelsesvideo, der kommer blot to uger efter udgivelsen af en lignende video af en IS-bøddels halshugning af journalisten James Foley, fik sent i tirsdags præsident Obama til at bekendtgøre, at USA nu sender yderligere 350 amerikanske soldater til Irak for at beskytte diplomatiske faciliteter i Bagdad. Det bringer antallet af amerikanske tropper i Irak op på 820 personer. USA har gennemført flere end 120 luftangreb mod IS-mål i Irak i den seneste måned og overvejer ifølge amerikanske medier at udvide sin kampagne til Syrien, hvor gruppen er baseret.

Truslen fra Islamisk Stat har også skabt et uventet nært samarbejde mellem de kurdiske grupper i Tyrkiet, Syrien og Irak, som alle frygter konsekvenserne, hvis IS får overtaget. Kurdisk-tyrkiske guerillasoldater fra PKK - den forbudte politiske og militante organisation, Det Kurdiske Arbejderparti, som står på både USA og EU's terrorliste, er således i hundredevis strømmet ned fra de irakiske Qandil-bjerge, hvor de i årevis har haft deres tilholdssted, for at hjælpe de irakiske kurdere med at bekæmpe Islamisk Stat. Også krigere fra PKK's syriske søsterparti PYD er kommet til Irak.