En fredelig løsning i Israel er enkel, men ikke let

Israelerne skal gøre op med det forvrængede og racistiske billede, de har af palæstinenserne, mener den jødiske fredsaktivist Miko Peled

Miko Peled har fået zionismen og konflikten mellem israelere og palæstinensere ind med modermælken. Han er søn af en højtstående israelsk, nu afdød, general - men har udviklet sit eget meget kritiske syn på Israels forhold til palæstinenserne. -
Miko Peled har fået zionismen og konflikten mellem israelere og palæstinensere ind med modermælken. Han er søn af en højtstående israelsk, nu afdød, general - men har udviklet sit eget meget kritiske syn på Israels forhold til palæstinenserne. - . Foto: Claus Bech/Scanpix.

For et par uger siden fik den israelske fredsaktivist Miko Peled sat et klistermærke på sin bagage i Ben Gurion Lufthavn i Tel Aviv.

Han var sammen med en palæstinensisk ven på vej ud af Israel, og klistermærket var en instruks om, at Miko Peled nu skulle gennem, hvad han beskriver som timevis af ydmygende sikkerhedsforanstaltninger bestående af adskillige kontrolposter med taskegennemrodninger og metaldetektorer.

Alt sammen, efter Miko Peleds udsagn, fordi han var sammen med en palæstinenser og nægtede at tage den nemme vej gennem sikkerhedskontrollen, når hans ven ikke fik samme mulighed.

En israelsk familie bestående af en mand, hans hustru og svigermor var endt i samme situation. Hustruen var uforstående over for, hvorfor hun også skulle gennem dette ekstra besværlige tjek.

”Hvorfor gør de det her? Vi er israelere, hvad er der galt?”, sagde hun.

”Måske er det, fordi de synes, du ligner en araber,” foreslog Miko Peled, da han hørte hendes udbrud.

”Hvad?! Hvad mener du med, at jeg ligner en araber?”, sagde kvinden oprørt tilbage:

”Vi er da meget pænere end dem.”

Miko Peled ryster på hovedet, mens han gengiver situationen fra Tel Aviv i et mødelokale på Hotel Copenhagen Plaza i København.

”Det var det, at hun blev anset for en araber, der stødte hende - ikke det, at der var forskelsbehandling. Men størstedelen af israelerne er jo arabere. Deres bedsteforældre kom fra Irak og Syrien, og de fleste af dem har arabiske rødder og ser derfor arabiske ud. Alligevel har israelerne en tendens til at se på araberne som beskidte og primitive, og som noget foragteligt. Og det er ikke overraskende. For israelerne befinder sig aldrig sammen med palæstinenserne,” siger Miko Peled.

”Vi har lige set 2000 palæstinensere dræbt på tre uger, og det er sket bare to kilometer væk fra civiliserede israelske byer. Hvordan kan det lade sig gøre, hvis ikke det er, fordi man i Israel har dette forvrængede billede af palæstinenserne. Så mange palæstinensere kan man ikke slå ihjel, hvis ikke man som udgangspunkt ser deres liv som værende værdiløse,” siger han.

Miko Peled er israeler og jøde. Han er født og opvokset i Jerusalem og søn af nu afdøde Matti Peled, som var generalmajor og chef for det israelske forsvars logistik under seksdageskrigen i 1967, hvor Israel besatte Vestbredden, Gazastriben, Golanhøjderne og Sinaihalvøen.

Han er desuden barnebarn af Avraham Katznelson, som var med til at underskrive Israels uafhængighedserklæring i 1948, og hans familie har om nogen været en del af opbygningen af det Israel, vi kender i dag. Miko Peled har så at sige fået zionismen og konflikten mellem israelere og palæstinensere ind med modermælken.

Men hans eget liv har udviklet sig i en betydeligt mere Israel-kritisk retning, end der lå i kortene. I 1997 blev Miko Peleds niece dræbt i et palæstinensisk selvmordsbombeangreb i Jerusalem, en tragedie, han kunne følge med i på tv i sin hjemby Coronado uden for San Diego i USA, hvor han bor i dag.

Den begivenhed satte tankerne i gang hos den i dag 53-årige israeler og førte ham til den israelsk besatte vestbred, hvor han begyndte forsøget på at finde ud af, hvordan forholdet mellem israelere og palæstinensere er blevet så anspændt.

Det var der, hans eget syn på palæstinenserne som nogle, han havde lært, at man skulle foragte, ændrede sig totalt til i dag, hvor Miko Peled nu vender fingeren mod Israel.

Set med hans øjne er palæstinenserne undertrykt af et ”apartheidstyre,” der skal standses med internationalt pres, og han trækker en klar parallel fra Israel til Sydafrika. Han er meget udtalt i sin kritik og kalder Israel for ”et racistisk koloniserende regime”, der også er værre end Sydafrika under apartheid.

De seneste år har Miko Peled arbejdet for en fredelig løsning på konflikten. Han rejser verden rundt og holder foredrag om sit eget og sin fars liv, og i denne uge udkom hans bog ”Generalens søn” på dansk. Som han ser det, er løsningen på konflikten, at der bliver indført et demokrati, der er lige for alle. En samlet stat, hvor alle, palæstinensere såvel som israelere, kan leve i sameksistens på lige vilkår.

Det vil ske helt af sig selv inden for de næste 10-15 år, mener han. I takt med at indbyggertallet i Gaza stiger, vokser også den internationale bevågenhed, og hvis FN's prognoser er rigtige, vil der i 2020 leve 2,1 millioner mennesker i det tætpakkede Gaza. Når det sker, bliver den nuværende politiske løsnings uholdbarhed for synlig til, at resten af verden ikke bryder ind, mener han.

”Løsningen er enkel.Folk bliver bare ved med at blande situationen i Israel sammen med Irak og Islamisk Stat og Syrien og gør det på den måde super kompliceret. Men vi har altså set situationer som denne blive løst i fortiden, også uden vold. Vi ved, hvad der skal gøres. Men bare fordi det er enkelt, betyder det ikke, at det er let,” siger Miko Peled.

Verdens syn på Israel har forandret sig de seneste år og særligt efter den seneste konflikt. Selvom våbenhvilen nu ser ud til at være længerevarende, har Israels image taget skade, og støtten til staten Israel er falmet i både Europa og USA. Det beskrev ugemagasinet The Economist i begyndelsen af august, hvor det også blev omtalt, hvordan antisemitismen vinder frem rundt om i Europa.

For nogle uger siden blev der begået hærværk mod Carolineskolen, en jødisk skole i København, hvor en væg ud til skolegården blev bemalet med ordene ”Ingen fred i Gaza - Ingen fred til jer zionistsvin”.

Og det er et af problemerne, der holder presset på Israel i en politisk armslængde, mener Miko Peled. At konflikten bærer religiøst motiveret vold med sig, som Israel, ifølge Miko Peled, har brugt til at holde verden fastholdt i gæld for det, der skete under Anden Verdenskrig.

”Men situationen er ikke religiøs. Den er politisk, og antisemitisme er ikke det samme som at være anti-Israel. Israel har formået at skabe et gældsforhold til Vesten på baggrund af holocaust, men Israel repræsenterer ikke jøderne. De fleste jøder bor der ikke engang. Det, vi kan lære af holocaust, er, at der skal være tolerance overalt, ikke at der skal være et racisitisk regime i Israel.”

Forbindelsen mellem politik og antisemitisme er noget, som mange i Vesten har svært ved at forholde sig til på grund af skyld, mener Miko Peled.

”Men det er langt vigtigere at kritisere Israel. Det, der foregår nu, er som at sige, at bare fordi en jødisk morder er jøde, så er det antisemitisme at smide ham i fængsel.”

Kløften mellem israelere og palæstinensere er også blevet dybere i løbet af den seneste konflikt. Allerede i juli, kort efter at raketterne (igen) begyndte at flyve frem og tilbage over grænsen ind til Gaza, kunne Kristeligt Dagblads daværende mellemøstkorrespondent Allan Sørensen berette, hvordan israelske jøder er ”gået gennem byen og har råbt 'død over arabere.' Alt sammen næsten uden, at der er forsøgt lagt en dæmper på fra politikernes side.”

Allan Sørensen forklarede videre, at de civile i Gaza var blevet gjort til acceptable ofre. Men også, at der i dele af Gaza var en konsensus om, at israelere er legitime mål i den overordnede sags navn.

Miko Peled medgiver, at ”hvis du har krig, er det klart, at fjenden vil blive dæmoniseret på begge sider af konflikten. Sådan er det.”

Alligevel mener han, at fordommene er stærkest på Israels side. I kraft af, at Israel har været en kolonimagt med racistiske tendenser over for palæstinenserne, er der fra begyndelsen, siger han, blevet plantet nogle stereotype forestillinger om, at palæstinensere er mindre værd som mennesker. Forestillinger, som er gået i arv fra generation til generation.

”Mine forfædre, der var med til at grundlægge Israel, kom fra Østeuropa og så de 'beskidte arabere' som en flok uciviliserede primitive vilde. Hvis du kommer for at kolonisere, skal du have den indstilling, at den lokale befolkning er værdiløs. Ellers rejser du jo bare ud igen. Kolonisering og racisme følges ad,” siger Miko Peled.

”I sidste ende er spørgsmålet om Gaza et spørgsmål om værdier og ikke politik. Selv hvis Djævelen boede i Gaza, ville det ikke være forsvarligt at dræbe et eneste barn for at få ram på ham. Virkeligheden, som den ser ud nu, er bare ikke holdbar.”