Det har ikke skortet på international kritik og beklagelser, efter at Israel i sidste uge offentliggjorde en plan om at inddrage godt fire kvadratkilometer af Vestbredden nær Bethlehem og gøre det til israelsk jord og bane vej for nye bosættelser.
Det er det største jordstykke, Israel har taget af Vestbredden i årtier.
Både EU og FN har i umisforståelige vendinger givet udtryk for, hvor dårlig en idé, det er. Senest har også Japan og Norge vendt tommelfingeren nedad. Og som den nok mest bemærkelsesværdige reaktion har Israels plan skabt stor vrede hos amerikanerne, en af Israels vigtigste allierede.
Umiddelbart efter at Israel offentliggjorde planen, udtrykte Obama-administrationen ”dyb bekymring”. Nu lægger amerikanerne et ekstra lag på kritikken og siger, at man kan forestille sig, at deres utilfredshed også kan komme til udtryk på andre måder - uden dog at gå i detaljer med, hvilke form for konsekvenser der er på tegnebrættet.
På trods af det omfattende internationale pres har de israelske myndigheder ikke vist tegn på at ville ændre i planen om at beslaglægge det store stykke landjord syd for Betlehem.
Tværtimod blev opfordringerne om at lægge en dæmper på bosættelsespolitikken hen over weekenden mødt med, at Israel gav tilladelse til at udvide en anden bosættelse nord for Jerusalem med 283 nye bygninger.
Den israelske udenrigsminister Avigdor Lieberman fra det højreorienterede parti Yisrael Beitenu har ved et pressemøde bekræftet, at der ikke bliver rokket ved beslutningen om at beslaglægge de fire kvadratkilometer. Han henviser til, at det afspejler et bredt ønske blandt israelerne.
Samtidig siger han, at hvis der skulle komme en fredsaftale på et tidspunkt mellem palæstinenserne og israelerne, vil området efter hans opfattelse alligevel komme til at tilhøre den israelske stat.
Beslutningen om at gøre de fire kvadratkilometer af Vestbredden til israelsk statsjord er en reaktion på, at tre unge israelere tidligere på sommeren blev kidnappet og fundet dræbt på Vestbredden. Få dage efter kidnapningerne besluttede de israelske myndigheder at tage jordstykket på Vestbredden. Planen er dog først nu blevet officiel politik.
Kidnapningerne kastede israelerne og palæstinenserne ud i en benhård og omfattende konflikt hen over sommeren. De var blandt andet en vigtig del af forhistorien til den 50 dage lange krig i Gaza, der for to uger siden sluttede med en spinkel våbenhvileaftale.
Det er ikke kun internationalt, at Israels regering bliver kritiseret. Også på den hjemlige politiske scene er der drøje hug fra især venstrefløjen.
Kritikken lyder, at det vil være overordentlig vanskeligt at få gang i de strandede fredsforhandlinger med palæstinenserne igen oven på sådan en beslutning. Desuden er det med til at tære på Israels internationale omdømme. Det er i forvejen tyndslidt efter Gaza-krigen, hvor billeder af de mange civile ofre har været faste elementer i medier over det meste af verden i løbet af sommeren.
Til gengæld er der tilfredshed hos de højreorienterede i Israel. Flere analytikere har udlagt beslutningen som et forsøg fra Netanyahu på at skabe ro på højrefløjen oven på Gaza-krigen. Flere højrefløjsministre har været stærkt utilfredse med, at Netanyahu gik med til våbenhvileaftalen uden at have sørget for, at Hamas' militær var blevet helt nedkæmpet.
Også i Danmark har de nye bosætttelser skabt politisk debat. Den radikale udenrigsordfører Zenia Stampe opfordrede i går i et debatindlæg i dagbladet Politiken til, at danske forbrugere boykotter israelske varer.
”Vi bliver nødt til at ændre Israels incitament til fred nu og her, for ellers kommer det aldrig til at ske. Og der har vi været for passive,” lød det fra Zenia Stampe.
Dette fik efterfølgende Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, til i Politiken at kritisere den radikale ordfører for at dømme Israel hårdere end andre lande:
” Vi handler med stor fornøjelse med Saudi-Arabien, der hugger armene af homoseksuelle. Vi handler med alle mulige udemokratiske lande, men lige så snart det er Israel, skal vi ikke handle med dem mere.”