Våbenhvilen i Østukraine, som trådte i kraft i fredags, ser denne gang ud til at holde vand, selvom at weekenden har budt på mindst to tilfælde af våbenhvilebrud.
Lørdag nat var der meldinger om voldsomme skududvekslinger i havnebyen Mariupol, mens der tidligt søndag morgen kom rapporter om granateksplosioner i nærheden af den østukrainske by Donetsk.
De ukrainske regeringsstyrker og prorussiske separatister beskyldte i begge tilfælde hinanden for at begynde skududvekslingerne, men det lykkedes begge gange at stoppe krigshandlingerne igen.
Det tyder på, at der i dag er en anden vilje hos de stridende parter, end der har været ved de tidligere indgåede våbenhviler, som alle blev brudt, kort efter at de var indgået. Det mener lektor i statskundskab og ekspert i Østeuropa, Søren Riishøj.
Han er overbevist om, at både Ukraine og Rusland efterhånden er kommet dertil, hvor de ønsker at løse konflikten for alvor.
”Porosjenko har sat alt ind på at få en våbenhvile og forsøge at opnå en langsigtet løsning, uanset at der skal gives indrømmelser til Rusland. Luhansk og Donetsk kan ikke erobres militært, og en langvarig hybridkrig i en kolapset og bankerot stat er ikke sagen for ham,” siger Søren Riishøj og forklarer:
”Porosjenko er realistisk pragmatiker, forretningsmand og tidligere udenrigsminister og økonomi- og handelsminister, og en våbenhvile og fredsplan kan samtidig være valgoplæg for hans partialliance til valget i oktober.”
Søren Riishøj mener ligeledes, at en våbenhvile og efterfølgende forhandlinger om regionens status, som formentlig vil ende med en slags føderalisering af Ukraine, også passer godt til Putin og i Rusland.
”Målet for Putin er en føderativ opbygning af Ukraine og neutralitet. Han kan nemlig godt leve med en politisk orientering mod både øst og vest og regionalisering, det kunne han indtil for et år siden,” siger Søren Riishøj, som ser et neutralt regionaliseret Ukraine og et omfattende internationalt økonomisk hjælpeprogram med støtte fra EU, Rusland og Kina som den rette vej frem.
Professor i komparativ politik ved Mohyla Universitet i Kijev Olexiy Haran mener ikke, at en føderalisering af Ukraine er en løsning, som Ukraine kan bruge til noget.
Til gengæld kalder han våbenhvilen i Østukraine for et nødvendigt kompromis, som er godt for begge parter, og som kan bringe fred til Østukraine.
”Våbenhvilen er et kompromis, som forhinderer en videre russisk aggression og lader os (ukrainerne, red.) beholde kontrol over to tredjedele af Donbas. Russerne fik med sin intervention til gengæld forhindret separatisternes fulde kollaps, men det er vigtigt, at vi bliver ved med at kalde separatisternes områder for midlertidigt besatte områder og sørger for, at resten af Ukraine bevæger sig i retning af større integration i Europa,” siger Olexiy Haran, som endvidere kommer med en opfordring til EU:
”Vi har brug for en stærk støtte fra EU og ikke blot fin retorik. Vi må kalde en aggressor for en aggressor og ikke længere acceptere Putins spil,” siger Olexiy Haran.