Bison-oksen er tilbage i Europa

Om ti år vil der være 500 bisonokser i Europa

I 1927 blev den sidste vildtlevende europæiske bisonokse skudt.
I 1927 blev den sidste vildtlevende europæiske bisonokse skudt. Foto: Iris/Scanpix.

17 europæiske bisonokser bliver i midten af september sat på helt fri fod i de rumænske Karpater-bjerge. Sammen med nye udsætninger næste år vil der om 10 år være 500 bisonokser i dette øde og vilde område af Europa. Det er i hvert fald, hvad organisationerne World Wildlife Foundation, WWF, og Rewilding Europe håber på.

Dyrene stammer fra dyreparker i Sverige, Tyskland, Schweiz og Italien. I maj blev de fragtet til Karpaterne, velsignet af en lokal ortodoks præst og sat i en form for ”udslusning” for at vænne dem til de nye omgivelser. Nu skal de vise, hvordan de klarer sig i selskab med regionens rådyr, vildsvin, ulve og bjørne, skriver BalkanInsight.

I 1927 blev den sidste vildtlevende europæiske bisonokse skudt. Men siden har forskellige zoologiske haver gennem et bevidst avlsarbejde genopbygget en levedygtig bestand.

Udsætningen i Rumænien er den største enkeltstående i Europa, men ikke den første. Efter udsætninger af bisonokser i Polen, Litauen, Hviderusland, Rusland, Ukraine og Frankrig lever der nu 3200 bisonokser i naturreservater og dyreparker.

Udsætningerne sker i et forsøg på dels at genskabe en sund, naturlig bestand af Europas største landdyr, dels at skabe en større mangfoldighed i naturen.

Efter at det store dyr blev sat ud i Haut-Thorenc en times kørsel nord for den franske riviera, er antallet af plantearter i området steget fra 7 til 40.

Karpaterne i Rumænien er et område, hvor indbyggertallet i årtier er faldet konstant. Her er kun en smule minedrift og skov- og landbrug. Men med bisonoksens ankomst er der ansat skovbetjente og indrettet besøgscenter til gavn for den lokale økonomi.

Området er et af Europas mest uforstyrrede, og derfor har det et meget stort turistpotentiale. Her findes blandt andet over 6000 brune bjørne.

”Bisonoksen levede tidligere i store dele af Rumænien og er en del af vores kulturelle arv. Den er afbildet på våbenskjold og optræder i vore legender og i historiske stednavne, selvom den blev udryddet af krybskytter for 250 år siden,” siger Adrian Hagatis, der er leder af Syd-Karpaternes naturprojekt, til websitet blueandgreentomorrow.com.