Politikere vil fjerne arabisk som officielt sprog i Israel

Den israelske højrefløj vil fjerne en 66 år gammel ordning, som skal sikre sameksistens

En kvinde holder et skilt op på arabisk, hvor der står "Jerusalem er vores" til en protest mod Israels militæroperation i Gaza.
En kvinde holder et skilt op på arabisk, hvor der står "Jerusalem er vores" til en protest mod Israels militæroperation i Gaza. Foto: AFP PHOTO/MOHAMMED AL-SHAIKH

Projektet med at få arabere og jøder til at leve en harmonisk og problemfri tilværelse sammen i Israel støder på stadig flere problemer.

Efter en sommer, hvor mistilliden mellem de to befolkningsgrupper er taget til under krigen i Gaza, er der nu dukket en debat op i Israel, der banker kilen endnu længere ind mellem jøder og arabere.

En række israelske højrefløjspolitikere har foreslået en lovændring, der vil gøre hebraisk til det eneste officielle sprog i Israel. Dermed vil de ændre den eksisterende lov, der også giver arabisk status som officielt sprog.

I dag fungerer både arabisk og hebraisk i princippet som gangbare sprog i både parlamentet og i retssystemet, ligesom vejskilte, love og offentlige dokumenter skal kunne tilgås på begge sprog. Det er en ordning, der har fungeret siden staten Israels oprettelse i 1948.

Men det bør ændres, mener en række politikere, der begrunder det med et ønske om at skabe større social solidaritet og styrke den kollektive identitet.

”I de fleste lande rundt om i verden er landets sprog også det sprog, som flertallet taler. Derfor bør hebraisk også være staten Israels sprog, hvilket bør blive en del af lovgivningen,” lyder det i en fælles udtalelse.

Omend forslaget vil få svært ved at vinde politisk flertal, har det stadig en uheldig signalværdi, mener forfatter og klummeskribent Marzuq Al-Halabi. Han har for nylig stået i spidsen for et forskningsprojekt, der undersøgte det arabiske sprogs betydning i Israel.

”Det er en måde at sige på, at den arabiske kultur ikke er en del af Israel. Men arabere udgør over en femtedel af Israels befolkning, og for dem er det arabiske sprog en helt grundlæggende del af deres identitet,” siger han.

De fleste af Israels godt 1,7 millioner arabere er muslimer, men der er også en gruppe på godt 130.000, der er kristne og cirka 100.000, der er drusere.

Lovforslaget afspejler dog i høj grad, hvordan virkeligheden allerede ser ud, siger As'ad Ghanem, seniorforsker ved Haifa Universitet med speciale i forholdet mellem jøder og arabere i Israel.

I praksis er det sjældent, at arabisk reelt bliver taget seriøst som officielt sprog i dag. Det skyldes især, at langtfra alle israelere taler flydende arabisk.

”Hvis målet virkelig var at skabe større solidaritet, burde man snarere gå den anden vej og sørge for, at alle lærte både hebraisk og arabisk. Den eneste måde at nedbryde barriererne på er ved at sørge for, at vi alle kan forstå hinanden,” siger As'ad Ghanem.

Debatten om Israels officielle sprog kommer i kølvandet på en sommer, hvor den ene sag har afløst den anden om, hvor problematisk det er for jøder og arabere at leve sammen.

I sidste måned kom konflikten til udtryk, da et muslimsk-jødisk par ville fejre bryllup. Flere hundrede højreradikale israelere mødte op til ceremonien for at demonstrere imod, at en jøde, der dog var konverteret til islam, og en muslim giftede sig.

Det vakte efterfølgende en ophedet debat om tværreligiøse ægteskaber. En meningsmåling foretaget af dagbladet Haaretz viste, at et stort flertal af både arabere og jøder generelt er imod ægteskaber med en partner, der tilhører en anden religion.

Sommeren i Israel har desuden været mærket af racistiske demonstrationer i både jødiske og arabiske kvarterer. Demonstrationerne har ført til voldelige overfald og omfattende sammenstød med politiet.