Ukraine forsøger at række Rusland lillefingeren ...

Våbenhvilen i det østlige Ukraine har givet ro til at drøfte fred. Ukraines præsident åbner for mere selvstyre i øst, men ingen løsrivelse

Pro-russiske separatister tjekker en bil i Donetsk.
Pro-russiske separatister tjekker en bil i Donetsk. Foto: AFP PHOTO/PHILIPPE DESMAZES

Ukraine forbliver et land. De to selvstændige republikker, som prorussiske separatister har udråbt i Donetsk og Lugansk, vil gå over som en parentes i historien. Til gengæld vil separatisternes oprør - godt hjulpet på vej af Rusland - resultere i langt mere selvstyre til det østlige Ukraine.

Det er kernen i den fredelige løsning, som i øjeblikket tegner sig i striden mellem den ukrainske regering, de russiskvenlige oprørere i det østlige Ukraine - og Rusland.

Den ukrainske præsident Petro Porosjenko fortalte i går, at han har fremlagt forslag i parlamentet, der vil sikre visse områder i den østlige del af landet ”særlig status”. Lovforslagene taler om ”midlertidigt selvstyre” i distrikterne Donetsk og Lugansk.

”Mine forslag sikrer det separatistiske øst mere autonomi, men området forbliver en del af Ukraine,” sagde præsidenten ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har på sin side forsikret Petro Porosjenko om, at Rusland er meget opsat på at finde en fredelig løsning i Ukraine.

”Putin bekræftede den russiske føderations faste beslutning om at yderligere bistå en fredsløsning på krisen i Ukraine,” oplyste den russiske regering efter en telefonsamtale mellem de to præsidenter i tirsdags.

Begge præsidenter er foreløbig meget tilfredse med forløbet af våbenhvilen i det østlige Ukraine. Petro Porosjenko karakteriserer situationen som ”radikalt forandret”.

”Rusland har flyttet 70 procent af sine styrker væk fra den østlige del af landet og tilbage over grænsen. Det styrker vores tro på, at der er gode udsigter for fredsinitiativet,” siger Porosjenko til de internationale medier.

Karsten Jakob Møller er generalmajor, tidligere forsvars-attaché i Moskva, Kijev og Minsk og senioranalytiker emeritus ved Dansk Institut for Internationale Studier, med særlig viden om russiske forhold. Han finder det svært helt at gennemskue den øjeblikkelige udvikling i Ukraine, men han er sikker på, at en eventuel fred ender med et østligt Ukraine, der nærmest er selvstændigt.

”Vi vil se en russisk lydstat i de områder. Rusland ønsker en svag, neutral region, der fortrinsvis er afhængig af Moskva. Det har hele tiden været endemålet for Rusland, og ukrainerne har indset, at de er oppe mod noget, de ikke kan vinde,” siger han.

Derimod har den russiske regering ingen ønsker om at indlemme de to oprørsdistrikter i Rusland, uagtet præsident Putins omtale af det sydlige og østlige Ukraine som ”Novorossija”, Det nye Rusland.

”Rusland er ikke interesseret i at få Østukraine på halsen. Krim har allerede vist sig at være en grim økonomisk overraskelse, og Østukraine vil koste milliarder at genopbygge,” siger han.

Ekspert i Østeuropa og lektor emeritus ved Syddansk Universitet Søren Riishøj vurderer også, at det er en model med større selvstændighed til det østlige Ukraine - men uden at gå så langt som til føderal struktur eller selvstændighed - der kommer til at sikre freden.

”Porosjenko var allerede inde på det i sin første fredsplan. Han har set i øjnene, at hvis Ukraine skal overleve som stat, skal der til gengæld ske en regionalisering, der sikrer mere selvstyre til de østlige distrikter,” siger han.

En anden væsentlig komponent bliver at finde en formel for Ukraines sikkerhedspolitik. Rusland er stærkt bekymret for et muligt ukrainsk Nato-medlemskab, og den bekymring skal imødekommes for at skabe stabilitet, mener Riishøj.

Det står allerede i den ukrainske forfatning, at landet er uafhængigt af alliancer, men der er brug for en mere håndfast markering af neutralitet.

”Ukraine skal have en form for neutralitetsstatus. Måske som Østrig, hvor det står direkte i forfatningen, at landet er neutralt. Men der er også andre måder, det kan stadfæstes på,” siger han.

Skeptikerne tvivler dog på, i hvor høj grad Rusland overhovedet er interesseret i en egentlig fred. Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har således over for den britiske nyhedsstation BBC peget på, at Rusland bevidst går efter at skabe ”langtrukne, frosne konflikter i nabo-områderne” for at afholde landene fra at samarbejde med EU og Nato.

Han får medhold af Michael Cecire, forsker med speciale i Rusland ved Det Udenrigspolitiske Forskningsinstitut i Philadelphia i USA.

”Der er et mønster i den måde, Rusland forsøger at blande sig i dets randområder på. Moskva er meget dygtig til at bruge 'bløde' metoder til at skabe et behov for dets 'beskyttelse',” siger han til BBC.