Valgkortet er modtaget, og det vil blive brugt. Men for danske Karina Baldorf er det med blandede følelser, at hun har ret til at stemme.
”Jeg har det meget ambivalent, fordi jeg synes, at det er en meget stor beslutning. Jeg er jo ikke statsborger her, men fordi jeg bor her, så har jeg automatisk stemmeret. Men det er en så stor beslutning, og er det ikke bedst, at det er skotterne selv, der tager den beslutning?”, spørger Karina Baldorf, som ikke desto mindre selv har tænkt sig at benytte sin stemmeret.
”Jeg føler sådan, at når vi er så heldige at have stemmeret, så synes jeg ikke, at jeg kan sige nej. Jeg har altid stemt, når jeg har muligheden. Så principielt vil jeg også stemme her,” forklarer Karina Baldorf
Hun har boet 15 år i Storbritannien og de seneste 13 år i Edinburgh, hvor hun driver forretningen Kakao by K, som blandt andet sælger dametøj og smykker af dansk design til modebevidste kvinder i den skotske hovedstad.
”Jeg vil ikke ændre mit pas, det er del af min identitet,” fortsætter hun.
Ved folkeafstemningen har man i Skotland valgt at følge valglisten ved lokalvalg og valg til det lokale skotske parlament. I modsætning til valg til det britiske parlament i Westminster betyder det, at EU-borgere, som bor i Skotland, har ret til at stemme. Fordi der ikke er noget skotsk pas i dag, så kan skotter med stærke følelser om fremtiden for Skotland og den britiske union ikke stemme, hvis de bor i andre dele af Storbritannien.
Som valgdagen kommer tættere på, oplever Karina Baldorf, at afstemningen er noget, som deler folk.
”Men det er ikke rigtigt noget, man taler om. Folk har meget stærke meninger om sagen, og også i min omgangskreds er det noget, man har meget delte meninger om. Derfor vælger folk ofte ikke at tale om det, for man vil ikke skabe splid blandt venner,” forklarer Karina Baldorf, som derfor heller ikke selv vil afsløre, hvor hendes egen stemme falder.
At debatten er polariseret kommer også til udtryk i gadebilledet, hvor ja-kampagnen er mest synlig.
”Men det er lettere at være for forandring,” konstaterer hun om ja-sidens positivt ladede budskab.
Med sin erfaring fra først at have boet et par år i engelske Brighton, før hun rykkede til den skotske hovedstad, så er det hendes indtryk, at skotter ser sig selv i et andet lys.
”Socialt og politisk er de forskellige fra resten af Storbritannien, og Skotland er måske mere lig de nordiske lande, og jeg bliver spurgt meget om Danmark. For mange handler det om, at 'Hvis I kan i de nordiske lande, så kan vi også',” siger hun med henvisning til, at den skandinaviske velfærdsmodel bliver fremhævet som et ideal fra ja-siden.