Situationen er under kontrol. Det syntes at være det centrale budskab i præsident Barack Obamas store tv-tale natten til i går dansk tid, hvor han redegjorde for, hvordan han vil bekæmpe den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.
Talen modtages med en blanding af forsigtigt bifald og skepsis i USA. IS er opsat på at slå til mod USA, og Obama og nationen har intet andet valg end at gå til modangreb, konkluderer eksempelvis lederskribenten i avisen USA Today:
”Men det ville være klogt at erkende fra begyndelsen, at ingen plan så kompleks som denne går som planlagt, særligt i Mellemøstens voldelige krydsstrømme,” lyder det i lederen.
I talen lagde Obama op til, at USA skal angribe IS i Syrien fra luften, mens kampen på landjorden i både Irak og Syrien skal udkæmpes af lokale styrker, der vil få amerikansk bistand i form af militærtræning og våben. Samtidig gjorde han det klart, at allierede i Europa og den arabiske verden også må løfte deres del af opgaven.
Strategien indebærer imidlertid talrige risici, påpeger meningsdannere. Hvis amerikanske bomber dræber uskyldige civile, kan det give IS en mulighed for at opildne hele den sunni-muslimske verden mod USA, advarer klummeskribenten Nicholas Kristof i avisen New York Times. Han peger samtidig på, at flere våben til den syriske opposition kan udløse ”et nyt Somalia”.
”Så lad os gå videre med vidt åbne øjne. Vi har set faren ved Obamas passivitet, og lad os nu undgå farerne ved overdreven aktivitet,” skriver Nicholas Kristof.
På Fox News stiller den politiske kommentator Brit Hume spørgsmål ved, hvorfor Obama allerede nu udelukker, at han vil sende amerikanske landtropper til Irak eller Syrien.
”Hvis hans strategi ikke lykkes, hvor står vi så?”, spørger Brit Hume.
Modtagelsen af talen er blandet i Kongressen, der nu skal tage stilling til, om den vil godkende præsidentens plan om at bevæbne den syriske opposition. Høge såsom den republikanske senator John McCain bakker op om størstedelen af Obamas strategi, men efterlyser en større militær indsats. Han siger til CNN, at præsidenten ”ikke forstår, hvor alvorlig truslen fra IS er”.
Også nogle demokratiske kongresmedlemmer udtrykker forbehold over for Obamas plan. Det gælder eksempelvis senator Mark Begich, der opponerer imod at bevæbne syriske oprørere ”uden større vished om, at vi ikke bevæbner ekstremister, der ender med at bruge våbnene imod os”.
Chancerne for, at Obamas nye strategi vil hjælpe USA til at undgå endnu et terrorangreb på amerikansk jord, er imidlertid gode, skriver redaktøren Michael Scherer i Time. Men prisen er, at præsidentens ambition om at afslutte krigen mod terror forbliver uopfyldt:
”Krigen mod Islamisk Stat, som Obama beskrev som hverken islamisk eller en stat, bliver langvarig. Og som med tidligere konflikter er der ikke en slutdato og ingen klar målestok for sejr,” skriver han.