Nordirlands stridbare fredsmager

Ian Paisley er død. Han blev 88 år. Den nordirske prædikant og politiker har som få andre været selve legemliggørelsen af både bitter strid og frugtbar fred

Ian Paisley var leder af Det Demokratiske Unionsparti frem til 2008. -
Ian Paisley var leder af Det Demokratiske Unionsparti frem til 2008. - . Foto: Scanpix.

Billedet gik verden rundt, mandag den 26. marts 2007, da Ian Paisley blev set siddende smilende ved samme bord som Gerry Adams, lederen af den katolske republikanske bevægelse Sinn Féin.

Det utænkelige - også for Ian Paisley selv, der blot nogle år forinden havde svoret, at det ”ville blive over hans lig”, at Sinn Féin skulle få regeringsmagt i Nordirland - var sket. De to ærkefjender sad for første gang sammen, netop for at aftale rammerne for en fælles regering. Og Paisley var aldeles afslappet og veloplagt.

Den protestantiske politiker og prædikant Ian Paisley var ellers i årtier kendt som den mest uforsonlige modstander af den republikanske bevægelse i Nordirland og deres ønske om større selvstændighed inden for Unionen med England, Skotland og Wales, ultimativt i form af en sammenlægning med den irske republik, Irland.

Ian Paisley blev født den 6. april 1926 i Ballymena i Nordirland. Han var fra en ung alder involveret i den politiske kamp om Nordirland og stiftede i 1971 Det Demokratiske Unionsparti, DUP, hvis kernevælgere er protestantiske arbejdere.

Paisley var leder af partiet frem til 2008.

Paisleys far var præst i den presbyterianske kirke, og det blev sønnen også. Men også inden for kirkelivet ønskede Paisley selv at holde tøjlerne, og i 1951 brød han ud af den etablerede kirke og stiftede Martyrernes Mindekirke i Belfast, som han stod i spidsen for i 57 år, og hvor man indtil for få år siden stadig kunne høre ham holde sine flammende prædikener.

Paisley var kendt for sit farverige temperament og et noget voldsomt sprog. For Paisley var modstanden mod republikanerne ikke blot politisk. Den var også religiøs.

Han har fordømt paven og kaldt den katolske kirke for ”Babylons horer”. Han har kaldt en leder af et andet unionistparti for ”Judas”, fordi han forhandlede med regeringen i Irland.

Men fredsprocessen endte også med at indhente Ian Paisley, og da han først havde besluttet sig for at støtte den linje, gjorde han det lige så helhjertet, som han tidligere tordnede mod katolikkerne i Sinn Féin.

I 2007 blev Paisley førsteminister i Nordirlands lokalregering, og her kom han til at dele magten med de republikanere, han ellers havde bekæmpet hele sit liv. Han trådte tilbage som førsteminister i juni 2008.

Martin McGuinness fra Sinn Féin, som var Ian Paisleys viceminister, sagde i går, at det var med stor sorg og beklagelse, at han modtog beskeden om hans død.

”Vi var engang politiske modstandere - men jeg har mistet en ven,” sagde han.

”Jeg vil gerne rose og anerkende det arbejde han gjorde i den sidste del af sit politiske liv for at indgå aftaler og føre unionismen ind i et nyt partnerskab med republikanere og nationalister,” sagde Martin McGuinness.

Ian Paisley efterlader sig hustruen Eileen, to sønner og tre døtre.