Uro i Hongkong - Beijing vil bestemme over deres valg

Beijing skal bestemme, hvem der må stille op til valg i Hongkong

Sikkerhedsvagter forsøger at få en demonstrant til at flytte sig ved et arrangement af Occupy Central i Hongkong.
Sikkerhedsvagter forsøger at få en demonstrant til at flytte sig ved et arrangement af Occupy Central i Hongkong. Foto: AFP PHOTO / XAUME OLLEROS

I 2017 vil Hongkongs borgere for første gang kunne afgive deres stemme, når områdets øverste leder skal vælges. Men det bliver Beijing, der bestemmer, hvem der må stille op, og så kan det måske være lige meget.

Sådan er situationen i den tidligere britiske kronkoloni, der i 1997 vendte tilbage til Kina og nu er havnet i en politisk krise. Den er opstået, efter at Kinas parlament for nylig vedtog nogle stramme valgregler, der skal forhindre modstandere af styret i Bei-jing i at komme til magten i Hongkong.

Folkets Dagblad, der er kommunistpartiets talerør, kaldte beslutningen for ”lovlig, retfærdig og rimelig”.

”Det centrale punkt, der var på spil, var, om Hongkong bør styres af én, der 'elsker landet og elsker Hongkong',” skrev avisen og kaldte samtidig demokratiaktivister for ”ballademagere”.

”Hongkongs ledere bør frem for alt være patriotiske,” fastslog også nyhedsbureauet Xinhua.

”De skal respektere deres nation, oprigtigt støtte Kinas jurisdiktion over Hongkong og ikke skade regionens velstand og stabilitet,” forklarer Xinhua, mens Folkets Dagblad er endnu klarere i spyttet:

”Folk, der er i opposition til centralregeringen, kan ikke vælges som (Hongkongs) leder.”

Demokratiaktivister fra bevægelsen Occupy Central truer nu med at besætte gaderne i byens centrale finansdistrikt og dermed lamme Hongkongs livsnerve. For at vise deres kampvilje lod 46 af bevægelsens medlemmer sig forleden kronrage under stor mediebevågenhed.

”Med handlingen viser vi vores beslutsomhed (...) at vi er villige til at opgive noget, som vi anser for at være dyrebart, for at kæmpe for noget, der er vigtigere,” sagde Benny Tai, der er universitetslektor og en af bevægelsens ledere, til South China Morning Post.

Global Times, der hører under Folkets Dagblad, er dog ikke imponeret:

”Der er masser af eventyr i deres konfronterende adfærd. Hongkongs politiske reformer er blevet besluttet. Den radikale opposition er dømt til at være en papirtiger i forhold til den brede, offentlige mening i Hongkong og centralregeringens beslutsomhed.”

Global Times, der er kendt for en nationalistisk tone, benytter også lejligheden til at advare mod udenlandsk indblanding:

”De vestlige magter vil støtte Hongkongs radikale oppositionsgrupper, men det kan på ingen måde sammenlignes med deres støtte til Ukraine. Hongkong er et retssamfund, og modstanden mod afgørelsen er ganske svag. Kinas nationale styrke betyder, at Vesten ikke så let kan blande sig i Hongkongs anliggender.”

Og det kan der være noget om. Hongkongs sidste britiske guvernør, Chris Patten, sammenlignede i Financial Times de nye valgregler med Irans og skrev, at Storbritannien har ”en moralsk forpligtelse” til at tale Hongkongs sag. Men en talsmand for den britiske regering var mere afdæmpet:

”Vi glæder os over bekræftelsen af, at Kinas mål er, at valget af Hongkongs leder skal ske gennem almindelig valgret.”