Arkæologer finder gaskamrene i dødslejr

Fundet af drabsmaskineriet i Sobibor-lejren, der blev jævnet med jorden af nazisterne, er et væsentligt bidrag til holocaust-forskningen og vores viden om begyndelsen af folkemordet på Europas jøder

På billedet ses et af de udgravede gaskamre i Sobibor.
På billedet ses et af de udgravede gaskamre i Sobibor. Foto: REUTERS/Kacper Pempel.

Efter otte års udgravninger har israelske og polske arkæologer omsider fundet resterne af gaskamrene i Sobibor-lejren i det sydlige Polen.

”Opdagelsen af gaskamrenes præcise beliggenhed i Sobibor-lejren er af stor betydning for holocaust-forskningen. For første gang vil vi være i stand til at forstå selve drabsprocessen i lejren. Det er et åbent vindue til fangernes daglige lidelser, før de blev dræbt,” siger seniorforsker David Silberklang fra den jødiske organisation Yad Vashems Internationale Institut for Holocaustforskning, der har stået for de arkæologiske udgravninger sammen med Den Tysk-Polske Forsoningsfond og Majdanek Museet.

Sobibor-lejren var, ligesom Treblinka og Belzec, en ren udryddelseslejr uden tvangsarbejde og derfor også uden det mindste håb for overlevelse. 250.000 jøder og 50.000 romaer og sintier blev dræbt i Sobibor i de 18 måneder i 1942 og 1943, hvor lejren fungerede. Den 14. oktober 1943 gjorde fangerne oprør, og omkring 600 flygtede, men blev indfanget igen, og vagterne hævnede sig ved at dræbe næsten alle fanger, hvorefter lejren, der skulle have været omdannet til en arbejdslejr, blev jævnet med jorden. Nazisterne plantede fyrretræer på stedet og byggede en bondegård for at slette alle spor af lejren, hvor industrialiseringen af jødeudryddelserne blev sat i system.

Sobibor blev ligesom de to andre udryddelseslejre bygget som led i Aktion Reinhardt, der betragtes som første etape af Endlösung. Her blev gaskamrene udtænkt og afprøvet, herunder gaskamrenes forklædning som baderum. Og her blev der eksperimenteret med de første forsøg på at brænde ligene, efter at massegravene havde vist sig at tiltrække insekter og sprede stank. I Sobibor blev ligene anbragt på en slags grill lavet af jernbaneskinner i et stort hul og derefter brændt.

I 2012 fandt arkæologerne resterne af den såkaldte ”himmelvej”, som fangerne fulgte, når de ankom til lejren og blev gelejdet direkte til ”baderummene” efter at have klædt sig af. Nu er det selve gaskamrene, der er kommet for dagens lys.

Den historiske viden om, hvordan dødslejrene fungerede under Aktion Reinhardt, er mangelfuld, især fordi ingen af de jøder, der var sat til at gennemføre udryddelsen, overlevede.

”Hele lejren er et kæmpemæssigt gerningssted. Særlig dokumentarisk værdi har de dele, som var direkte relateret til dødsprocessen: Måden, jøderne blev gennet ind i gaskamrene på, stedet, hvor udryddelsen fandt sted, og gravene med asken efter brændingen,” siger Tomasz Kranz, der er direktør for museet i Majdanek, en anden udryddelseslejr.

Man ved for eksempel, at de dødbringende gasser blev udsendt af en motor og derefter ledt gennem et rørsystem til de såkaldte baderum. Den ene side af gaskamrene var udstyret med ståldøre med kighuller. Her blev fangerne gennet ind. Ligene blev derefter fjernet fra større døråbninger på den anden side.

Det tog 20-30 minutter at dræbe 500 mennesker.

Arkæolog Yoram Haimi siger til avisen The Jerusalem Post, at arkæologerne er overraskede over størrelsen af bygningerne med gaskamrene.

”Fundet af gaskamrene og deres nøjagtige størrelse vil gøre det muligt at forstå deres kapacitet og beregne antallet af dødsofre i Sobibor mere præcist,” supplerer David Silberklang.