”Der bor masser af mennesker i Raqqa, der ikke støtter Islamisk Stat”

Selvom syrere på flugt fra Islamisk Stat fortsat strømmer over grænsen til Tyrkiet, er det ikke alle, der byder de amerikanskledede bombeangreb i Syrien velkommen

En syrisk-kurdisk mand krydser grænsen uden for Suruc ind i Tyrkiet. Kurderne er på flugt fra Islamisk Stat i Syrien. -
En syrisk-kurdisk mand krydser grænsen uden for Suruc ind i Tyrkiet. Kurderne er på flugt fra Islamisk Stat i Syrien. - . Foto: Nanna Muus Steffensen.

Islamisk Stats sorte og hvide flag blafrer i vinden få hundrede meter fra det stålhegn, som udgør grænsen mellem den tyrkiske grænseby Akcakale og den syriske by Tell Abiad. På en vej på den syriske side kører en hvid bil forbi med nogle skikkelser klædt i sort på ladet.

På den tyrkiske side kigger drengene Muad, Ahmed og Ghassan over mod deres hjemby på den anden side. De er flygtet til Tyrkiet på grund af terrorgruppen Islamisk Stat, IS, og kommer her til grænsen hver dag for at se til Tell Abiad.

Vi savner vores hjem og ønsker, at IS ville forsvinde, fortæller drengene.

11-årige Muads forældre er stadig i deres hjem på den anden side af hegnet, så han taler i telefon med dem hver dag.

Stik syd for grænsebyen ligger Raqqa i Syrien, hvor de første amerikanskledede bombeangreb mod IS blev gennemført natten til i tirsdags. 50-årige Abdel Adib Ismail arbejdede tidligere i det hemmelige politi i Raqqa, men han har forladt sit job og er flygtet til Tyrkiet. Abdel Adib Ismail er bekymret over angrebene nær sin hjemby, som nu er blevet hovedbyen i IS' selvudråbte kalifat.

”Når de bomber IS, må de ikke glemme også at bombe al-Assads hær. De er begge mordere, og vi har lidt meget på grund af dem,” siger Abdel Adib Ismail i den lejlighed, hvor han nu bor med sine fem børn og sin hustru.

Hans mor befinder sig stadig i Raqqa.

”Luftangreb er ikke en særlig præcis metode, og Raqqa er en stor by. Der bor masser af mennesker i Raqqa, som ikke støtter IS,” siger han og fortæller, at hans familiemedlemmer i Raqqa allerede har fortalt, at luftangrebene har kostet flere civile indbyggere livet.

Mange af Raqqas indbyggere er taget væk fra byen for at undgå bomberne, fortæller Abdel Adib Ismail.

”Før eller siden kommer de til Tyrkiet, hvis det her fortsætter,” siger Abdel Adib Ismail.

I udkanten af den tyrkiske by Akcakale løber skoleklasser stafet og laver sanglege i en skolegård, som er omgivet af telte. Hver telt udgør et klasselokale i skolen, som bliver drevet af den statslige, tyrkiske nødhjælpsorganisation. I et af teltene hænger der farvelagte arabiske bogstaver med ansiger på teltdugen. I et andet telt er en kvindelig lærer fra Syrien i gang med at male ansigtsmalerier på børnene. Mustafa Basik er leder af skolen og fortæller, at der er kommet 500 nye elever til skolen i den seneste uge.

”Vi forventer, at mange flere vil komme, nu hvor amerikanerne bomber,” siger han og lægger ikke skjul på, at han er meget utilfreds med luftangrebene.

”Vi ønsker at hjælpe dem, der kommer, men vi er ved at nå vores grænse, og Tyrkiet er blevet overladt til sig selv,” siger han.

Mindre end 100 kilometer vestpå er IS i gang med en offensiv imod den kurdiske by Kobani og mange små landsbyer rundt om. Det har fået anslået flere end 100.000 mennesker til at flygte til Tyrkiet og den lille grænseby Suruc på bare få dage. Imens solen er ved at gå ned, fortsætter de kurdisk-syriske flygtninge med at krydse grænsen til Tyrkiet én efter én. Lyden af skud høres fra et sted i det fjerne.

Inde i grænsebyen Suruc har familier slået sig ned i hver en krog: På byens torv, i nedlagte butikker, gyder, i parken og på busstationen sidder familier på jorden med hinanden og det tøj og tæpper, de har nået at få med sig. I den lokale park uddeler lokale frivillige mad, og folk fra det tyrkiske sundhedsministerium giver vacciner mod mæslinger og polio til børnene. Her er stemningen over for bombeangrebene mod IS generelt positiv.

30-årige Samir fra Kobani har set bombeangrebene mod IS på tv, og han er glad for, at nogle nu bomber terrororganisationen. Landsbyerne i området står alligevel tomme, siger han. Derfor er han ikke bange for, at bomberne kommer til at ramme civile.

En ung mand, som ikke ønsker at fortælle sit navn, er på vej tilbage over grænsen til Syrien. For et år siden sluttede han sig til den væbnede kurdiske organisation PKK, som bliver anset som en terrororganisation i Tyrkiet, EU og USA. Nu er han på vej ind for at kæmpe mod IS.

”USA bør bombe mod IS, men vi vil ikke bare stole på dem. Vi bliver ved med at kæmpe,” siger han og går tilbage til Kobani.