Arbejdsløshed er en af verdens største udfordringer

Et ord går igen og igen under FN's generalforsamling i New York: arbejdspladser, især til de unge. Kun, hvis der bliver skabt nok anstændige arbejdspladser og social retfærdighed, kommer der mere fred og sikkerhed

Arbejdsløshed er sat på dagsordenen i FN lige nu.
Arbejdsløshed er sat på dagsordenen i FN lige nu. Foto: David Gray.

Fem præsidenter. En vice-præsident. To statsministre og tre fagministre. En international generaldirektør, en international generalsekretær. Coca-Colas bestyrelsesformand og administrerende direktør. Og alle de andre. Samlet hos Ford Fonden i forbindelse med FN's generalforsamling i New York for at tale om det massive behov for gode, anstændige arbejdspladser over hele verden.

Lige uden for på 43. gade pulserer livet i sensommer-solen, og især byens politibetjente mangler ikke arbejde, så længe FN's generalforsamling står på, men det er en ringe trøst for de højtstående politikere og hundrede andre, der er kommet til konferencen om Decent Work (Anstændigt Arbejde). Deres bekymring er hundreder af millioner unge mennesker under 25 år, som er arbejdsløse - og hvis udsigter til at få et arbejde inden for de næste 10 år er spinkle.

”Arbejdspladser er det vigtigste for Afrika. Hvis vi vil afskaffe fattigdom og sult, må vi give mennesker arbejde, så de kan brødføde sig selv,” sagde Ghanas præsident John Dramani Mahama.

Selvom der har været vækst i en række afrikanske lande, har væksten ikke kastet flere jobs af sig, og fra Cape Town i syd til Benghazi i nord leder frustrerede unge mennesker efter arbejde, der kan fylde deres pengepunge og tid. Som de gør det i Mellemøsten, i Asien og mange steder i Europa.

”Ungdomsarbejdsløsheden er en af de største udfordringer, vores samtid står over for. Manglen på ordentlige arbejdspladser skaber vold og kriminalitet. Hvis vi vil have fred og sikkerhed i denne verden, er vi nødt til at sørge for at der bliver skabt anstændige arbejdspladser og social retfærdighed,” sagde Manuel Vicentre, vicepræsident i Angola.

Netop det med ”anstændige” arbejdspladser er centralt. Det er ikke blot jobs, der efterstræbes af de politiske ledere. Det er jobs til en rimelig løn og med rimelige arbejdsvilkår. Ingen ønsker arbejdspladser, der synker sammen, som de gjorde for Bangladeshs syersker på Rana Plaza sidste år i april, fordi sikkerhed og arbejdsforhold er elendige.

”Det er ingen kunst at skabe dårlige, underbetalte arbejdspladser. Men lande tager fejl, hvis de tror, at de kan skabe udvikling ved at underbyde hinanden på dårlige arbejdsvilkår. Det er kun arbejdere, der tjener penge, der kan forbruge penge,” sagde Guy Ryder, generaldirektør i den internationale arbejds-organisation ILO.

I Bangladesh har regeringen lært lektien på den mest ubarmhjertige måde. Khandker Mosharraf Hossain, minister for udvandring, var lavmælt, men også overraskende åbenhjertig over for den store forsamling, da han beskrev chokket over sammenstyrtningen af Rana Plaza.

”Det var enormt. Vi blev slået omkuld. Men det må ikke gentage sig,” sagde han.

Bangladesh har siden Rana Plaza - med hjælp fra ILO og internationale donorer, herunder Danmark - sat et stort arbejde i gang for at øge sikkerheden i tekstilindustrien, der er den næststørste i verden. Der er gennemført over 1000 inspektioner, og 28 fabrikker er blevet lukket.

Desværre er der stadig langt at gå, før samme erkendelse breder sig i andre lande, understregede generalsekretæren i den internationale sammenslutning af fagforbund, ITUC, Sharan Burrow. I Cambodja, et nyt ”paradis” for ekstrem billige tekstilprodukter, er det blot et halvt år siden, at fem mennesker blev skudt for at demonstrere for højere lønninger.

”Det er ondt. Og det er uklogt. Underbetalte arbejdere skaber ingen vækst i et samfund,” sagde hun.

De seneste 10-20 års udvikling viser netop, at uligheden er steget over hele verden. Især i de nye vækst- og mellemindkomstlande. Flertallet af verdens fattigste lever nu i mellemindkomstlande.

Nigel Twose, seniordirektør i Verdensbanken, understregede i den forbindelse, at det næsten ikke er muligt at overdrive omfanget af den opgave, verden står over for i forhold til at skabe de nødvendige 400-500 millioner anstændige arbejdspladser.

”Problemet er enormt, og vi er slet ikke i nærheden af at løse det. Det er det vigtigste at gøre sig klart, hvis vi overhovedet skal have en chance for at komme videre,” sagde Nigel Twose.