Kinas kristendom presser kommunistpartiet

Kinas mange kristne er en udfordring for kommunistpartiets behov for kontrol, siger antropolog

Der bliver stadig flere kristne i Kina. Væksten er eksplosiv. (Arkivfoto fra julegudstjeneste i Beijing).

De seneste år er de kinesiske myndigheder begyndt at slå hårdere ned på de kristne kirker i den østligt beliggende kinesiske by Wenzhou.

I byen, der også kaldes ”Østens Jerusalem” på grund sit høje antal af protestantiske kristne, er snesevis af kirker og flere end 300 kors blevet ødelagt af myndighederne, og de seneste dage har CNN kunnet berette, at menighederne ved nogle kirker holder vagt døgnet rundt for at beskytte kirkebygningerne mod styrets ødelæggelser.

Postdoc i antropologi ved Københavns Universitet Susanne Bregnbæk er for nylig vendt hjem fra et feltstudie blandt de kristne i Kinas hovedstad, Beijing, hvor hun har erfaret, hvordan kristendommen er ved at udvikle sig til noget, som det kommunistiske styre opfatter som en trussel mod kontrollen over samfundet.

”Det, vi ser lige nu, er ikke en specifik hetz rettet mod kristendommen, som man ser det andre steder i verden. Det er derimod kommunistpartiets kamp for kontrol. Den store fortælling er, at kristendommen er voksende i Kina og har været det i nogle årtier. Der er en del højtuddannede i byerne, der drages af religion, og mange unge mennesker taler om et spirituelt tomrum, som de fylder ved at søge til kristendommen. Man taler om et ”moralsk vakuum”, som for manges vedkommede er opstået, fordi de ikke kan se, hvad kommunistpartiet har med ideologi at gøre. De ser i stedet tom tale og korruption,” siger hun.

I Kina er der ifølge landets forfatning i princippet ytringsfrihed.

Religion skal dog praktiseres inden for de rammer, som staten har sat, og for kristendommen gælder det for eksempel, at man enten tilhører Det Katolske Patriotiske Forbund eller den protestantiske Tre-selv-kirke.

”Det moralske vakuum er der flere religioner, der kan fylde ud. Folk eksperimenterer med både buddhisme og daoisme, men mange oplever, at kristendommen giver en dybere eksistentiel mening. Mange siger, at den tilbyder et frirum fra det pres og den konkurrence, der er i samfundet,” siger hun.

Så længe man holder sig fra at forkynde sin religion i det offentlige rum eller på anden måde er skadende over for staten, samfundet eller kollektivet, vender det kommunistiske styre i Den Kinesiske Folkerepublik dog i nogen udstrækning det blinde øje til - også hvis man praktiserer religion uden for de fastlagte rammer.

Siden præsident Xi Jinping overtog magten i marts sidste år, tyder meget dog på, at der er blevet strammet op.

”Xi Jinping går i folkemunde for at være en stærk præsident, men bliver samtidig kaldt svag, fordi han har brug for censur. Xi Jinping har et slogan om den kinesiske drøm, der på nogle måder ligner den amerikanske drøm, men mange kristne, jeg har mødt, ser det som et meget materialistisk mål, at man skal have en dyr lejlighed, en flot bil og økonomisk vækst for enhver pris. Kristne ser jagten på materialisme som noget, der gør folk spirituelt tomme. Derfor er mange skeptiske over for styrets politik, hvorfor der også er mange, der søger til kristendommen af politiske grunde,” siger hun.

Det vides ikke præcis, hvor mange kristne der er i Kina. For 60 år siden var der cirka fire millioner kristne, i dag er der nogen, der anslår antallet af kristne til at være mellem 80 og 100 millioner.