Prøv avisen

Håb om en anden verden spirer frem i FN

Den britiske premierminister, David Cameron, på talerstolen i forbindelse med FN's generalforsamling.- Foto: John Minchillo/AFP/Scanpix

Nedtællingen til en stribe nye globale udviklingsmål er i gang. De har potentiale til at sætte nogle helt nye rammer for det internationale samarbejde mellem rige og fattige lande

Fra ekstremisme til kvinder, klima og storpolitik har der været én underliggende fælles dagsorden for den forgangne uge under FN's generalforsamling - den uge, hvor stats- og regeringsledere, ministre og højtstående embedsmænd er flokkedes i New York. På tværs af alle andre debatter har ligget spørgsmålet om, hvad det er for en verden, vi skal bevæge os frem mod? Hvad er det for pejlemærker, verdens regeringer kan blive enige om at styre efter i de kommende 15 år?

”Det er en progressiv dagsorden, FN har. Ban Ki-moon (FN's generalsekretær) har virkelig forsøgt at sætte en proces i gang, som kan bidrage til en verden, der er mere lige og retfærdig. De nye mål er meget mere politiske. De tager fat i spørgsmål som ulighed og omfordeling af penge såvel som ressourcer,” siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær i udviklingsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke og medlem af den officielle danske FN-delegation under generalforsamlingen.

Til næste år udløber de globale udviklingsmål, 2015-målene, som blev vedtaget på FN's topmøde i Sydafrika i 2000. Disse snart forældede mål gik ud på at halvere fattigdom, sult, mødredødelighed og så videre. Forbedre børns skolegang og befolkningers adgang til sundhedsydelser. Målene rettede sig i sagens natur først og fremmest mod u-landene.

De nye kommende mål, som kaldes post-2015 mål eller SDG-mål, Sustainable Development Goals (bæredygtige udviklingsmål), har en anden karakter. De nye mål går på tværs af de traditionelle skel mellem rige og fattige lande og forsøger at sætte ord på de fælles, globale udfordringer, som alle lande står over for. Dermed er der lagt op til en helt anden dynamik mellem FN's medlemslande, fordi det ikke ”kun” er de fattige lande, der skal levere traditionel udvikling, men alle lande, der bliver udfordret til at sikre en mere økonomisk retfærdig og miljømæssig forsvarlig udvikling.

”Vi taler om universelle mål. Brede mål, der tager højde for blandt andet den stigende ulighed, som er et globalt problem. Det centrale med de nye mål er at sikre, at vi ikke lader noget menneske i stikken. Det er en meget ambitiøs målsætning,” siger Amina Mohammed, Ban Ki-moons særlige rådgiver for post-2015 processen, der tidligere på ugen mødtes med den danske handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) for at drøfte indholdet af post-2015 målene.

Den nigerianskfødte Amina Mohammed ved, at det næste år bliver fyldt med svære forhandlinger, når medlemslandene for alvor skal tage stilling til, om de kan acceptere den kurs, de nye mål udstikker. Men lige så meget hun håber, at stafetten bliver grebet, lige så bevidst er hun om, at hele idéen om en anden verden står og falder med, at landene vil være med. Den virkelige test på, om målene er noget værd, kommer, når landene skal omsætte dem til praksis.

”Målene er udfordrende, men det er medlemslandenes proces. De skal ville dette her. Vi kan ikke tvinge dem,” siger Amina Mohammed.

Mogens Jensen håber, at det høje ambitionsniveau holder luft, men forudser, at der kommer diskussioner især om kvinders rettigheder samt finansieringen af alle de gode idéer.

”Det store slagsmål bliver at skaffe penge. Men det her handler ikke om traditionel bistand. Målenes karakter kræver nogle andre finansieringsmekanismer. En af dem er at inddrage de private virksomheder meget mere,” siger han.

En ekspertgruppe under FN offentliggjorde i august en rapport om finansiering, der peger på, at udover landenes egne offentlige bidrag og udviklingsbistand er det afgørende at indføre skattereformer, der kan sikre højere indkomster fra de private virksomheder og standse ulovlige pengestrømme.

Samme linje er Mellemfolkeligt Samvirke inde på. Organisationen udgav for få dage siden en rapport, der peger på, at lukning af skattely og et internationalt skattesystem, hvor multinationale selskaber tvinges til at betale skat, kan skaffe mange af de penge, som staterne har brug for kunne nå målene.

”Landene selv er ikke kommet med nogle reelle bud på, hvordan de ambitiøse ændringer skal finansieres. Finansieringen er elefanten i rummet, som man forsøger at tale udenom,” siger Frans Mikael Jansen.

Emime Ndihokubwayo, landedirektør i Mellemfolkeligt Samvirkes søsterorganisation ActionAid i Burundi, ser store muligheder i post-2015 målene, hvis de bliver vedtaget i nogenlunde den form, de har nu. Både som løftestang for en bedre udvikling i Burundi, men også som et spændende afsæt for en ny forståelse mellem verdens lande.

”Det er positivt, at alle lande ligestilles. I stedet for 'os' og 'dem' bliver vi betragtet som jævnbyrdige lande, der slås med de samme udfordringer - om end i forskellig målestok. At ulighed for eksempel ses som et fælles anliggende. At fattigdom i USA også er et problem. Ikke kun fattigdom i Burundi,” siger Emime Ndihokubwayo.