Både i Frankrig og Storbritannien begynder en muslimsk offentlighed at tegne sig i det offentlige rum med markant fordømmelse af terrororganisationen Islamisk Stat. Unge engelske muslimer har lanceret en kampagne på de sociale medier, Facebook og Twitter, hvor de står frem med foto og skilte med teksten ”Ikke i vores navn”.
Kampagnen er blevet taget op af unge i Frankrig. Og fredag eftermiddag samledes et stort antal muslimer foran Den store Moské i Paris på opfordring fra formanden for Frankrigs Muslimske Nationalråd, Dalil Boubakeur, i protest mod Islamisk Stats henrettelse af det franske gidsel Hervé Goudal, som blev bortført i Algeriet for en uge siden.
”Vi, Frankrigs muslimer, siger nej til barbariet,” sagde Dalil Boubakeur blandt andet.
Lignende demonstrationer fandt sted i andre franske byer, og samtidig offentliggjorde en snes muslimske personligheder en appel i det franske konservative dagblad, Le Figaro, der ligeledes fordømmer Islamisk Stat.
”En af vore landsmænd, der var faldet i hænderne på en gruppe fanatiske barbarer, er blevet dræbt og føjet til listen over gidsler, der er blevet dræbt i navnet på en såkaldt islam, som vi, Frankrigs muslimer, ikke identificerer os med,” lyder teksten.
Det er første gang, at franske muslimer så klart og utvetydigt står frem og ikke blot tager afstand fra islamisk ekstremisme, men også så direkte identificerer sig som både muslimer og franske borgere, mener Haoues Seniger, ekspert i fransk islam og politolog ved Institut for Statskundskab i Lyon.
”Der er en dobbelt besked i budskabet. De tager for det første afstand fra brugen af islam til at legitimere vold. Og de gør det for det andet som franske statsborgere i solidaritet med en landsmand. Det er en form for muslimsk patriotisme, der for første gang kommer til udtryk med så stor styrke,” siger han.
For Peter G. Morey, leder af et forskningsprojekt om ”Muslimer, tillid og kulturdialog” ved East London University, er det første gang, vi oplever en så koordineret respons fra muslimer i Europa på vold begået i islams navn.
”Man kan ikke sige, at muslimer aldrig har fordømt vold eller aldrig har taget afstand fra for eksempel al-Qaeda. Men henvisningen til islam gjorde det svært for nogle muslimer at fordømme handlingerne. Her står vi over for noget, der er så ekstremt voldeligt, at muslimerne føler et behov for kolletivt at sige fra,” mener Peter G. Morey.
Ironisk nok har Islamisk Stat dermed tilladt et tidligere tavst muslimsk flertal at tage til orde og fremstå samlet. Og det er en ny tendens, som formentlig vil blive stærkere, mener den britiske ekspert.
Integrationsekspert og lektor på Center for Mellemøssttudier ved Syddansk Universitet, Helle Lykke Nielsen, mener også, at Islamisk Stats ekstreme voldsanvendelse kan få konsekvenser for muslimernes stillingtagen i det offentlige rum.
”Hidtil har vi i Danmark mest set, at muslimske personligheder, der udpeges til at repræsentere islam, har været meget uldne i deres udtalelser. Men Islamisk Stat skaber dels et pres på muslimer for at være mere synlige og tage mere klart afstand, og dels et behov blandt personer, der individuelt og privat fordømmer den slags handlinger, for at stå frem kollektivt. Det er positivt, at vi oplever en differentiering af de synspunkter, der udtrykkes af den muslimske offentlighed,” mener hun.
I Frankrig har visse grupper, deriblandt organisationen mod islamofobi i Frankrig, CCIF, afvist at tage afstand fra Islamisk Stat med henvisning til, at muslimer ikke kollektivt kan stilles til ansvar for det, andre foretager sig i islams navn.
”Man beder jo heller ikke kristne om at tage afstand fra Ku Klux Klan, hedder det i en meddelelse.
”Det er ikke helt forkert, at der er dobbelte standarder. Men det interessante er, at vi her ser konturerne af en ny muslimsk europæisk identitet baseret på fælles værdier, der kendetegner civilsamfundet,” siger Peter G. Morey.