Svensk stats-tv, SVT, offentliggjorde tidligere på ugen, at man i en ny-udgivelse af Pippi Langstrømpe-filmene fra 1969, som også skal vises på tv i december, vil fjerne alle ytringer, der kan opfattes som racistiske.
Således hedder Pippi Langstrømpes far i den nye udgave ikke længere ”negerkonge”, men blot konge, og en scene, hvor den rødhårede jernpige leger kineser, er redigeret ud.
Siden offentliggørelsen af den opsigtsvækkende censur er debatten om en af svensk børnekulturs største ikoner noget nær eksploderet. De fleste svenskere - 82 procent - mener ifølge en undersøgelse, foretaget blandt besøgende på Aftonbladets internetside, at SVT har dummet sig, og én bruger kalder her censureringen for ”endnu en rekord i svenskernes politiske korrekthed”.
I en leder i Dagens Nyheter lægger avisen vægt på, at SVT har redigeret i Pippi Langstrømpe-filmene uden at spørge forfatteren, afdøde Astrid Lindgren.
”Naturligvis skal vi undgå, at børn udsættes for racistiske påvirkninger, men det findes der en overflod af metoder at gøre på. I bøger kan man skrive forklarende forord ind, forældre kan på forskellige måder fravælge stereotyperne i kulturen, og SVT kunne selv have præsenteret udsendelsen på en pædagogisk måde,” skriver Dagens Nyheter.
”Ingen andre end kunstneren selv skal have lov til at klippe i sine værker. Dem, der vil redigere i værker efter samtidens værdier, skaber en glidebane, hvor man ender med at se upassende ting overalt, og så synes antallet af sakse ubegrænset,” skriver Dagens Nyheter.
En holdning, der bakkes op på lederplads i Sydsvenska Dagbladet, som skriver, at det, selvom det blot drejer sig om ganske få scener, der er redigeret i, er et principielt problem.
”Fortiden er, som den er, på godt og ondt. Kunsten og litteraturen afspejler det. Ingen har ret til at korrigere historien med udgangspunkt i nutidens normer og idealer - hverken i store eller små spørgsmål,” skriver avisen.
Fra SVT's side begrunder salgschef Paulette Rosas Hott den opsigtsvækkende beslutning med, at man frygtede, at mange børn ville opleve filmene som nedværdigende i dagens Sverige.
”Hvis man læser højt for et barn, er det en anden sag, for så kan den voksne forklare tingene. Men SVT har jo så høj en troværdighed, at forældre lader deres børn sidde alene og kigge på vores programmer. Derfor mener vi ikke, at vi bør støtte et udtryk, der kan opleves som sårende,” siger hun til SVT's internetside.
I en klumme i Aftonbladet giver debattøren Carina Bergfeldt en række eksempler på andre eventyr og børnefortællinger, der er blevet redigeret for ikke at virke ubehagelige for børn at læse, og argumenterer således for, at det må være børnenes oplevelse og ikke de voksnes barndomsminder, der er det vigtigste i sagen.
”Historien bliver ikke nødvendigvis bedre ved, at man bevarer originalen. Hvor mange børn var faldet i søvn til Tornerose, hvis forældrene havde læst originaludgaven, hvor prinsessen bliver voldtaget i søvne,” spørger Carina Bergfeldt.
I en leder i Svenska Dagbladet skriver avisen under overskriften ”Alle har ret i Pippi Langstrømpe-debatten”, at det principielt er rigtigt at lade det være forbeholdt kunstneren selv at redigere i sine værker, men at der kan være tilfælde, hvor det kan være nødvendigt.
”Problemet er, at mange bøger både er brugsværker og tidsdokumenter (“) Pippi er en elsket børneklassiker, men få småbørnsforældre vil være uenige i, at nogle af ordene kan virke sårene,” skriver avisen.
”Men når vi laver indgreb i børnelitteraturen, bør vi give plads til den principielle debat (“) De ansvarlige forlag bør deltage i debatten og i tillæg være beviste om det dokumentationsansvar, der ligger i at bevare både den oprindelige og den nutidige udgave.”
Pippi Langstrømpe selv - skuespilleren Inger Nilsson - bakker op om, at man har redigeret i filmene.
“Mange børn synes, at alt det, Pippi gør, er i orden, bare fordi det er hende. Derfor er det klart, at man bør fjerne stødende indhold. Nogle børn forstår jo ikke, at det, man måske kunne sige, dengang filmen blev indspillet, ikke kan siges i dag,” siger hun til Aftonbladet.