En israelsk undersøgelse konkluderer, at jødiske teenagere, der praktiserer deres tro, ikke går med lige så mange selvmordstanker, som deres mindre religiøse jævnaldrende jøder.
Helt tilbage i 1979 påstod den franske sociolog Emile Durkheim,at troende mennesker er mindre tilbøjelige til at begå selvmord frem for ikke-troende mennesker. I bogen "Selvmord" i 1897 udforskede han selvmord blandt protestanter og katolikker og konkluderede, at en stærk social kontrol i katolske kredse medførte lavere selvmordsrater.
Det er de to israelske forskere Gal Shovan og Ben Amit fra Tel Aviv University Sackler School of Medicine, der står bag den nye undersøgelse. De har studeret 620 teenagere, hvoraf de mest religiøse jødiske teenagere var 45 procent mindre tilbøjelige til at begå selvmord sammenlignet med de jævnaldrende jøder, som ikke praktisererede deres tro.
"Vi ved fra arbejdet med mennesker, der har overlevet et selvmordsforsøg, at selv når de har været 99 procent sikker på, at de ville tage livet af sig selv, så har de stadig søgt håb. Jødisk tro og fællesskab kan være potentielle selvmordsofres vigtigste kilde til håb," siger Gal Shoval, der er psykiater og professor på det medicinske fakultet ved Tel Aviv University Sackler School of Medicine til Religion News Service.
Det overrasker ikke Merete Nordentoft, at tro kan forhindre selvmord. Hun er selvmordsforsker, klinisk professor og overlæge på Institut for Klinisk Medicin ved Region Hovedstadens Psykiatri, og ifølge hende skyldes den lave selvmordsrate blandt troende jødiske teenagere, at religionen er en trøster, når man står i en svær situation.
”Religionen giver trøst og optimisme i en situation, hvor man kan føle sig helt alene. Der er også lavet en undersøgelse om koncentrationslejre, som slår fast, at religiøsitet er med til at bevare håb og optimisme, og at man af den grund derfor kan tolerere noget så forfærdeligt som at være i koncentrationslejr,” siger Merete Nordentoft.
Ifølge Merete Nordentoft finder samme fænomen sted i andre religioner.
”Det er faktisk et kendt faktum i selvmordsforskningen, at tro kan forhindre selvmord, og det gælder mange former for tro. Blandt andet islam, kristendommen og jødedommen,” siger Merete Nordentoft.
Jair Melchior, der er overrabbiner i Danmark, forklarer, at det i jødedommen er meget ilde set at begå selvmord, hvilket også kan være en del af forklaringen på, at praktiserende jøder er mindre tilbøjelige til at begå selvmord. Derudover har praktiserende jøder et stærkt menighedsfællesskab i ryggen, som er med til at afhjælpe ensomhed hos den enkelte troende.
”Praktiserende jøder har en menighed, som de kan stå sammen med og få støtte fra. Det giver én styrke at være en del af et fællesskab. Årsagen til, at ikke-praktiserende jøder i højere grad begår selvmord, kan være fordi, de er ensomme og ikke på samme måde har mennesker rundt om dem til at yde støtte og hjælp,” siger Jair Melchior.
At fællesskaber har stor betydning i forhold til at undgå selvmord, er Merete Nordentoft enig i.
”Når unge begår selvmord i Danmark er det blandt andet fordi, de har svært ved at finde fodfæste i fællesskabet. Mange unge, der forsøger selvmord, føler sig alene. Det kan godt være, de ikke er det rent fysisk, men de føler, de står alene med deres situation uden fortrolighed med nogen, der kan aflaste dem, når de har det dårligt,” siger Merete Nordentoft.
På globalt plan er selvmord den andenstørste dødsårsag blandt de 15-29-årige.