Prøv avisen
Udlands-kommentar

Forskellige krige, forskellige medieplatforme

Radioen som medie var i høj grad med til at forme Anden Verdenskrig, mener Naser Khader. Det historiske arkivfoto viser et speakerstudie i Statsradiofonien - det senere Danmarks Radio (DR). Foto: Hakon Nielsen

Der er sket meget i mediernes betydning for, hvordan krige bliver rapporteret og udvikler sig, siden radioudsendelser via BBC var den vigtigste nyhedskilde under Anden Verdenskrig

Jeg tror, at det løber de fleste mennesker koldt ned ad ryggen ved tanken om billedet af den lille, forbrændte vietnamesiske pige, som snavset og med et stort, grædende skrig viste al den elendighed, Vietnamkrigen medførte. Det indprentede sig i folks bevidsthed. Det samme med frihedskæmperen i Kina, der stillede sig op foran en tank i protest mod det kommunistiske styre.

Under Anden Verdenskrig var radioen det centrale medie. Folk stimlede sammen fra nær og fjern for at høre seneste nyt, primært fra den britiske nyhedsstation BBC's radioudsendelser fra London. Mange danske frekvenser var overtaget af tyskerne, og det var i det hele taget svært at modtage information om det store forkromede overblik.

Radioen som medie var dog i høj grad også med til at forme Anden Verdenskrig. Det var blandt andet formidlingen af tilhørighed til en verden, folk følte, Hitler prøvede at tage fra dem. Dage var jo ofte fyldt med elendighed, uvished og skræmmekampagner, så et sjældent lyt til andet end propaganda havde enorm indflydelse på de besatte befolkninger rundt omkring.

Senere, under Vietnamkrigen, fik fjernsynet hovedrollen. Vietnamkrigen kører for fulde drøn. Det ved befolkningen godt. Bomber bliver smidt både dag og nat. Det ved befolkningen godt. Soldater bliver sendt af sted. Det ved befolkningen godt. Fjernsynet viser billeder af rædselsslagne børn, kvinder og generel umenneskelig elendighed. Det vidste befolkningen ikke.

Måske vidste befolkningen godt, hvad Vietnamkrigen indebar, men med fjernsynets indtog blev der sat levende, farverige billeder på virkeligheden. Det satte sig, for nogle af billederne var naturligvis barske og indprentede sig på hukommelsen. Men de var også virkelighedsnære, og det var nok det, der i sandhed var vendepunktet for den brede befolkning; bekræftelsen af det frygtede.

Derfor er der ingen tvivl om, at fjernsynet som medie ændrede Vietnamkrigen og opfattelsen af selvsamme.

I denne tid er det Islamisk Stats indtog på de sociale medier, der ændrer alles syn på ”krigen”, som Islamisk Stat har indledt mod Vesten og alt, hvad den står for. Rekruttering af vestlige jihadister, der skal være klar til at udføre terrorangreb i både Mellemøsten og Vesten, foregår i stor stil på sociale medier som Facebook, Twitter, ask.fm og YouTube.

Islamisk Stat har endda både en ”medieminister” og en ”socialmediekoordinator”, som skal koordinere indsatsen på de sociale medier, og som har til opgave at rekruttere de bedste it-nørder til Islamisk Stat. En af de store forskelle på tv'et dengang og de sociale medier nu, er, at der er ingen redaktion, der vælger, hvad der skal vises, og hvad der skal bortcensureres. Det er fjernsyn uden filter. Og budskaberne kommer over rampen. I sidste uge viste en meningsmåling her i USA, at tre ud af fire amerikanere har set mindst en af Islamisk Stats propoganda-videoer.

Amerikanerne har også selv lavet en propaganda-video mod Islamisk Stat, der skal advare unge amerikanere mod at flirte med Islamisk Stat.

Folk har en tendens til at sætte Islamisk Stat i samme båd som mange andre terrororganisationer, men det er desværre naivt. Ingen - absolut ingen - er eller har været så stærke, både økonomisk og organisatorisk som Islamisk Stat. Det er også grunden til, at Islamisk Stat er en større trussel end for eksempel al-Qaeda nogensinde har været.

Siden maj er mere end 60.000 Twitter-konti sat op i Islamisk Stats navn og øjemed. Heraf er 27.000 oprettet siden halshugningen af amerikaneren James Foley. Det bekræfter, at organisationens propagandamaskine er lige så udbredt - og desværre også lige så velfungerende - som Hitlers før og under Anden Verdenskrig.

Det visuelle syn af et menneske i knæ iført en orange dragt ved siden af en fra top til tå sortklædt mand med en machete i hånden er noget, vi nok alle kan genkende fra de sidste måneders mange halshugninger af vestlige gidsler i Islamisk Stats varetægt. Det er også noget, der har ændret kursen over for Islamisk Stat.

De færreste danskere har set selve halshugningen. Det forholder sig anderledes i USA, hvor en stor del af befolkningen har set videoen af en eller flere af de amerikanske gidsler, der bliver halshugget. Det siger sig selv, at det er et voldsomt syn, man ikke lige glemmer. Det sætter også et umådeligt stort had i retning af Islamisk Stat - og dermed også et pres på politikkerne for at gå til kamphandling.

Selvom det er hypotetisk, er det ikke uvæsentligt at spørge sig selv om, hvorvidt der i dag overhovedet havde været en international koalition imod Islamisk Stat, hvis ikke disse halshugninger var blevet vist på YouTube med mere. Måske, måske ikke. Men det er i hvert fald sikkert, at det er visuelle udtryk som Islamisk Stats halshugninger sammen med ”social media propaganda”, der har ændret manges overbevisninger verden over i den brede befolkning.

Islamisk Stat udgav for nylig en video, der ser ud til at være en trailer for en kommende Islamisk Stat-film, ”Flames of War” (Krigens Flammer). I videoen er der ingen tvivl om, at amerikanske soldater bogstaveligt talt står for skud. Der er for eksempel sekvenser, der skal forestille, hvordan amerikanske soldater bliver beskudt og såret på irakisk grund.

En stor del af videoen omhandler dog også Det Hvide Hus. Der er klip fra et rystende kamera peget mod Det Hvide Hus, der tilsyneladende viser, hvordan Islamisk Stat allerede udspionerer området omkring Det Hvide Hus. Det er videoer som denne, der tænder radikaliserede og hjernevaskede unge verden over. Og den spredes på de sociale medier med lynets hast.

De sociale medier er også en betydelig del af den massive fremdrift, Islamisk Stat har haft rent organisatorisk. For de rekrutterer blandt andet direkte fra sociale medier. Det gælder også danske jihadister. Det er umuligt at overvåge al kommunikation på de sociale medier, og det udnytter både Islamisk Stat og potentielle jihadister. De skriver frem og tilbage. Planlægger. Inspirerer.

Sociale medier har gjort verden mindre, og det er bestemt positivt i de fleste tilfælde, men i denne kontekst med Islamisk Stat er det desværre en ny og nemmere måde at mobilisere jihadister. Pludselig fungerer rekrutteringsfasen for en terrororganisation som Islamisk Stat ikke primært lokalt, men globalt. Det gør Islamisk Stat hundrede gange farligere for hele verden, end nogen anden terrororganisation nogensinde har været.

Udviklingen af både brug og opfattelse af forskellige medier i forbindelse med krige er både essentiel at holde sig for øje og interessant. Lige fra radioen under Anden Verdenskrig til fjernsynets fremtog under Vietnamkrigen til de sociale medier under den nuværende krig mod Islamisk Stat. Det er sådanne medier, der både danner grundlag for den brede befolknings opbakning til krige via afsky for, hvad man hører eller ser, men det er ligeledes samme medier, der rammer de få ekstremister rundt omkring i verden, der tiltrækkes af den forskruede propaganda, som de ser eller hører.

I skrivende stund afgøres en stor del af krigen nemlig på sociale medier bag en skærm.