Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Sejr for homoseksuelle ægteskaber i USA

Højesteret har ikke officielt slået fast, at amerikanerne har en forfatningsbeskyttet rettighed til at gifte sig med partnere af det samme køn. Foto: ImageSource

Homoseksuelle opnår snart ret til at gifte sig i 35 ud af USA's 50 delstater

Domstole opnår sjældent meget ved at gøre intet. Det var ikke desto mindre netop det, som USA's højesteret gjorde, da den i begyndelsen af denne uge skrev historie ved at afvise at høre en række sager om homoseksuelle ægteskaber.

Højesterets beslutning om at sige nej til at behandle en række indsigelser mod lavere retsinstansers omstødelser af forbud mod homoseksuelle ægteskaber i fem delstater har en omgående og omfattende indvirkning på millioner af amerikanere. De ni højesteretsdommeres skelsættende uvirksomhed ugyldiggjorde i al væsentlighed love og bestemmelser i Virginia, Colorado, Utah, Indiana og Wisconsin, der begrænser ægteskab til at være en forening af ”én mand og én kvinde”. Allerede få timer efter domstolens bekendtgørelse begyndte homoseksuelle par at dukke op hos giftefogeder og præster i de fem delstater.

Højesterets beslutning får formentlig også betydning for spørgsmålet om homoseksuelle ægteskaber i seks andre delstater, der bliver forpligtet til at anerkende denne type parforhold. Det betyder, at homoseksuelle snart opnår ret til at gifte sig i 35 ud af USA's 50 delstater, og at flere end 60 procent af amerikanerne vil leve i landsdele, hvor kirkeklokkerne ringer for både hetero- og homoseksuelle.

Højesteret har ikke officielt slået fast, at amerikanerne har en forfatningsbeskyttet rettighed til at gifte sig med partnere af det samme køn, og det er uklart, hvordan domstolen vil afgøre en fremtidig sag om spørgsmålet. Men når først et flertal af amerikanerne i et flertal af delstaterne har opnået denne rettighed, vil domstolen næppe tage den fra dem igen.

Samtidig åbner beslutningen for, at bevægelsen for homoseksuelle ægteskaber fortsætter sin store vækst i USA, hvor der siden 2011 er sket et massivt skifte i den offentlige opinion. Ifølge en gallupmåling fra sidste år bakker 55 procent af amerikanerne - og hele 78 procent af de yngre vælgere - op om homoseksuelles lige ret til at indgå ægteskab. For blot ti år siden var den tilsvarende andel blot 32 procent. Barack Obama, der i 2008 erklærede, at ”ægteskab er mellem en mand og en kvinde” for derpå i 2012 at blive den første præsident til offentligt at bakke op om homoseksuelle ægteskaber, illustrerer udviklingen.

Det dramatiske kulturskifte kan bedst forklares med, at amerikanerne bakker bredt op om kærlighed og ægteskab som sammenhængende samfundsværdier, og at homoseksuelle par siden 2004, hvor homoseksuelle ægteskaber begyndte at blive del af den offentlige debat, er blevet langt mere synlige i USA. Samtidig har frygten for, at børn med forældre af det samme køn vil lide skade, lettet sig.

Opbakningen er voksende i alle aldersgrupper, og derfor er det meget usandsynligt, at tendensen vil slå om. Det er dog også værd at bemærke, at der er 20 andre delstater, hovedsageligt i Midtvesten og Syden, der ikke rykker sig på området.

Politisk har højesterets beslutning fordele for begge partier. Progressive demokrater præsenterer den som en sejr, mens nogle republikanere ånder lettet op ved udsigten til, at homoseksuelle ægteskaber for en tid skubbes af den politiske dagsorden. Emnet er blevet en hæmsko for det republikanske parti i dets forsøg på at appellere til en mangfoldig vælgergruppe og til liberalister, der mener, at staten skal blande sig udenom borgernes privatliv, herunder deres valg af ægtefælle.

Ved næste valg er det usandsynligt, at den republikanske kandidat vil gøre modstand mod homoseksuelle ægteskaber til en fremtrædende del af værdipolitikken. Højesteret vil formentlig en dag endegyldigt stadfæste, hvorvidt forfatningen sikrer lige ægteskabsrettigheder til homoseksuelle. Men jo længere tid, der går, jo mindre sandsynligt er det, at svaret bliver et ”nej”.