Prøv avisen

Flere menneskerettighedsbrud rapporteret på Krim

Forskellige minoriteter på Krim udsættes for pres, oplyser Dmitrij Makarov. Her er det pro-russiske der kommer i kamp med aktivister, der forsvarer Krims integritet. Foto: Stringer

Lukning af tatarernes parlament og fængsling af aktivisterer fulgt i kølvandet på Ruslands anneksion af halvøen i Sortehavet

Siden Rusland inkorporerede Krim i marts, er situationen på halvøen angående menneskerettigheder kraftigt forværret.

Det rapporterer Crimean Field Mission on Human Rights (CFMHR), som er en fælles ukrainsk-russisk organisation. Lukningen af Krim-tatarernes parlament, chikane mod tatarledere og arrestationen af filminstruktøren Oleg Sentsov samt en række andre ukrainske aktivister har organisationens bevågenhed.

”Forskellige minoriteter, der ikke uden videre accepterer, at Krim nu er en del af Rusland, udsættes for et betydeligt pres,” siger næstformand for CFMHR, Dmitrij Makarov. Den omstridte halvø i Sortehavet har 2,4 millioner indbyggere, hvoraf 59 procent er russere, 24 procent ukrainere og 12 procent tatarer. Særligt tatarerne går en usikker fremtid i møde, ifølge Makarov.

”Nogle tatarer er meget stærkt imod den russiske besættelse, andre er kritiske eller skeptiske. En del er villige til at acceptere okkupationen, men de kræver garantier for, at de ikke vil blive diskrimineret,” siger han.

At det tatariske selvstyreorgan Mejlis'en i byen Sevastopol blev lukket den 16. september, synes at være et skridt i den forkerte retning. Den dato foretog efterretningsfolk fra den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, en razzia mod bygningen. Det var ifølge den britiske avis The Times en kulmination på flere ugers ransagninger af tatar-ejede hjem, virksomheder, religiøse institutioner og skoler. Ved den lejlighed blev også regnskaber, mødereferater samt nogle af Krim-tatarernes leder, Mustafa Jemilevs, personlige ejendele beslaglagt, skriver mreast.dk. Jemilev og Mejlis-formand Refat Tjubarov har tidligere fået indrejseforbud til Krim i fem år.

”Hvad de lokale myndigheder på Krim opnår med den slags handlinger er, at de eskalerer situationen yderligere uden grund. Mange tatarer var rede til at finde kompromisser, men i stedet må de nu finde sig i ret fjendtlig behandling. Deres ledere nægtes indrejse, de må ikke fejre deres helligdage, og nu bliver deres ejendomme ransaget og beslaglagt. Det opfatter vi som systematisk undertrykkelse af tatarerne og deres mulighed for selvstyre. Det medfører også, at den moderate del af den tatariske befolkning bliver marginaliseret, og mere radikale stemmer vinder gehør,” siger Makarov.

Siden den russiske anneksion af Krim har uidentificerede militser overfaldet journalister og truet aktivister. Da situationen var helt ude af kontrol tilbage i første halvdel af marts, hvor ingen endnu vidste, hvad der ville ske med territoriet, fandt en række mord og kidnapninger sted.

”De sager bliver ikke efterforsket, hvilket er meget alvorligt, når vi taler menneskerettigheder,” siger Makarov.

Ifølge ham er også den ukrainske minoritet på halvøen udsat. Dem, der ønsker at bibeholde det ukrainske sprog, får det sværere, da det bliver nedprioriteret - for eksempel på uddannelsesinstitutioner. Mange ukrainere er under et betydeligt pres for at acceptere russisk statsborgerskab. Det er ikke helt klart, hvordan de kan fortsætte deres tilværelse på territoriet uden.

En af de alvorligste sager for den ukrainske minoritet er den om filminstruktøren Oleg Sentsov. Han blev arresteret af FSB i sin hjemby, Simferopol, den 11. maj.

”Oleg Sentsov har været en af de mest synlige aktivister, som protesterede mod anneksionen af Krim. Han er siden blevet overført til Lefortovo-fængslet i Moskva. Anklagerne går på, at Sentsov sammen med en anden aktivist, Aleksandr Koltjenko, er del af en terrorcelle, som har prøvet at sprænge regeringsbygninger på Krim i luften. Ud fra den information vi har, synes de beskyldninger dog at være ret usandsynlige,” siger Makarov og fortsætter:

”Det har været fremme, at Sentsov fik en meget hård medfart under et FSB-forhør, at han blev slået og ydmyget. Det er stærkt bekymrende.”

Både Oleg Sentsov og Aleksandr Koltjenko nægter sig skyldige, fortæller CFMHR's næstformand.

”Det besynderlige er, at de begge beskyldes for at være medlemmer af Højre Sektor - det ukrainske højrenationalistiske parti, som russisk propaganda bliver ved med at hive frem. De er udpeget til at udgøre farlige medlemmer af Højre Sektor på Krim. Et sådant medlemskab afviser de begge pure. Det bliver helt absurd, når man ved, at Koltjenko i virkeligheden er anarkist og antifascist. Han har deltaget i mange antifascistiske demonstrationer i Simferopol,” forklarer Makarov.

CFMHR's eget personel har mærket, at det kan være farligt at beskæftige sig med menneskerettighedsarbejde i Rusland, hvor både Dmitrij Makarov og formanden, Andrej Jurov, bor.

1. juli blev Jurov overfaldet af to skimaskeklædte gerningsmænd i Voronesj. De slog ham flere gange og kastede en grøn væske i øjnene på ham.

Siden anneksionen i marts kan helt op til 7000 tatarer ifølge Amnesty International have forladt Krim.