Prøv avisen
Globalt set

Kampen mod ebola er en kamp mod ulighed

En kvinde i Liberias hovedstad Monrovia bryder ud i gråd, efter at et familiemedlem formentlig er blevet smittet med ebola og er døende.

På grund af manglende viden og infrastruktur dør tusindvis af mennesker i Vestafrika af ebola, fordi de har tabt i livets lotteri og er født det forkerte sted

SPREDNINGEN AF ebolavirussen i Vestafrika viser med al ønskelig tydelighed vigtigheden af at mindske uligheden. Kampen mod virussen udkæmpes på mange fronter og koster menneskeliv og helbred.

Men kampen mod ebola er også en kamp mod ulighed. I høj- og middelindkomstlande findes den viden og infrastruktur, der skal til for at behandle de syge og dæmme op for virussen. Men vi har i en lang årrække undladt at gøre disse ting tilgængelige for lavindkomstindbyggere i Guinea, Liberia og Sierra Leone. Så nu dør tusindvis af mennesker i disse lande, fordi de har tabt i livets lotteri og er født det forkerte sted.

Hvis ikke vi stopper ebola nu, vil smitten fortsætte med at sprede sig til andre lande og andre kontinenter. Det første ebolatilfælde er blevet diagnosticeret i USA, og pandemien viser de dødelige omkostninger ved ulige adgang til grundlæggende servicer. Det har konsekvenser, at vi ikke har sikret ligelig adgang.

Virussen er kommet ud af kontrol i Guinea, Liberia og Sierra Leone. Det kan betyde et hurtigt endeligt på vores mulighed for at sikre udbredt velstand i Vestafrika og måske på hele kontinentet.

I bedste fald vil ebola ifølge Verdensbanken koste hundredvis af millioner dollars i økonomisk vækst i de ramte lande. Det er en meget alvorlig sag. Disse lande er på vej ud af år med borgerkrig og stridigheder, som har været medvirkende årsager til deres lave indkomst pr. indbygger. Vækst er derfor helt afgørende for at mildne de frygtelige forhold, som millioner af borgere i disse lande lever under. Hvis pandemien fortsætter med at springe videre til andre lande, vil tabet af vækst kunne komme op på dusinvis af milliarder dollars. Så medmindre vi standser spredningen af smitten nu, bliver der ikke meget velstand tilbage at dele - for slet ikke at nævne antallet af mennesker, som vil være ude af stand til at få del i det, der bliver tilbage.

Artiklen fortsætter under tidslinjen. Klik i højre side af tidslinjen for at følge udviklingen fra de første ebola-udbrud og frem til i dag. 

VERDENSSAMFUNDETS respons har indtil videre været utilstrækkelig. Det har været smerteligt at se os gentage gamle fejl fra tidligere epidemier.

Ved århundredskiftet var omkring 24 millioner mennesker i Afrika blevet smittet med hiv. Der fandtes effektive behandlinger for denne virus for rige mennesker, men kontinentets fattige havde ikke adgang til dem. Og det havde de ikke grundet en dårlig forestillingsevne og lave ambitioner for de fattige. Nogle af verdens sundhedseksperter mente, at det var for besværligt og for dyrt at yde effektiv hiv-behandling til fattige lokalsamfund. I dag bliver mere end 10 millioner fattige mennesker ikke desto mindre behandlet for hiv verden over.

Vi har gjort lignende fejl i kampen mod ebola i Vestafrika - og det til trods for, at vi gentagne gange er blevet advaret om situationen af blandt andre Læger uden Grænser og regeringerne i de ramte lande. Så nu må vi indhente det forsømte.

For at finde frem til, hvordan vi kan bidrage til en samlet respons, har Verdensbankgruppen fundet frem til eksperter i smittefarlige sygdomme, som har praktisk erfaring med at gennemføre kompleks inddæmning og behandlingsprotokoller i lavindkomstlande. Vi har sendt til dem Guinea og Liberia. På baggrund af det, de så dér, har de fortalt os, at vi godt kan behandle de syge og inddæmme virussen, hvis vi gør en kæmpe indsats lige nu. Den nødvendige infrastruktur er ikke så svær endda at opbygge, og vi har retningslinjer til at begrænse spredningen af smitten. Hvad vigtigere er, har de fortalt os, at en yderligere forsinkelse vil komplicere en effektiv respons eksponentielt.

VI RYKKER HURTIGT NU for at bidrage med vort. Verdensbankgruppen har overført 105 millioner dollars til nødhjælp i Guinea, Liberia og Sierra Leone for at sikre, at landenes regeringer har penge til at købe det udstyr og de servicer, der kræves for at bekæmpe ebola. Vi har i alt lovet 400 millioner dollars til støtte for behandling og inddæmning. Og vi har sat vore betragtelige analytiske ressourcer ind på at vise, at det vil redde hundredvis af millioner eller måske ligefrem dusinvis af milliarder dollars at agere nu.

Andre dele af den samlede globale respons finder også sted. I de seneste uger har vi set USA og præsident Barack Obama gribe til handling, og også den britiske og den franske regering optrapper indsatsen.

Men der er brug for flere fremskridt på grund af epidemiens omfang og hurtige vækst. Hvis det går som værst, og så mange som 1,4 millioner mennesker smittes, sådan som nogle eksperter vurderer, vil virussens virkning i sandhed gå jorden rundt.

Bekymrede borgere må kræve omgående udsendelse af finansiering og personale til de ramte lande. I modsat fald vil andre tusinder dø en unødvendig død, og en økonomisk katastrofe kan finde sted.