Prøv avisen
Interview

Jeg har ikke ord for glæden, når jeg befrier et barn

Vi ved, at slaveri generelt, men børneslaveri i særdeleshed, er et stort set forsømt og overset område. De færreste lande vil indrømme, at de har børneslaveri, forklarer Satyarthi. Foto: AFP

Trusler og angreb har ikke afskrækket indiske Kailash Satyarthi, der netop har fået Nobels fredspris for sin mission om at redde børn fra slaveri

I løbet af de 34 år, der er gået, siden Kailash Satyarthi opgav sit job som elektroingeniør for at kæmpe for børns rettigheder, har denne indiske Nobel-prisvinder fået tæv, hans hjem er kommet under angreb, og hans kolleger dræbt.

Angrebene på Satyarthi har ikke afskrækket ham fra hans mission om at redde børn fra slaveri og gøre en ende på børnehandlen i Indien. Han anslår, at 60 millioner børn - seks procent af den samlede befolkning - tvinges til at arbejde.

”Jeg har en fast tro på, at frihed er guddommelig. Frihed er gudgiven. Gud gjorde os frie. Vi kæmper for noget, som Gud har skænket os alle,” sagde den 60-årige Satyarthi til Thomson Reuters Foundation tidligere på året.

”Vi ved, at slaveri generelt, men børneslaveri i særdeleshed, er et stort set forsømt og overset område. De færreste lande vil indrømme, at de har børneslaveri,” tilføjede han.

Efter sit karriereskift stiftede Satyarthi i 1980 en af Indiens mest kendte børneretsgrupper, Bachpan Bachao Anolan (bevægelsen Red Barndommen).

Siden da har han været med til at redde flere end 70.000 børn fra teglovne, stenbrud, tæppevævningsfabrikker, cirkusser, sweat-shops og landbrug.

Aktivisten bærer som regel en lang, traditionel bomulds-kurta og har bragt kampen for børnene ud i verden og grundlagt en af verdens største borgerretsbevægelser, the Global March Against Child Labour.

I fredags tilegnede han sin Nobelpris til slavebørnene. Prisen deler han med den pakistanske rettighedsaktivist Malala Yousafzai.

”Jeg har ikke ord for glæden, når jeg befrier et barn. Et barn, som har mistet sine forældre, og forældrene, som havde mistet alt håb om, at barnet nogensinde ville komme tilbage. Når jeg så overbringer denne dreng eller pige til moderen, og moderen omfavner barnet eller forsøger at tage barnet på skødet “” forklarer Satyarthi efterfølgende.

Det er ingen nem sag at redde sådanne børn, men det er igennem årene lykkedes Satyarthis organisation at samarbejde tæt med politienheder til bekæmpelse af børnehandel og med børnebeskyttelsesorganer og at stille gerningsmændene for retten. I en enkelt operation i maj måned i år reddede politiet 63 børn og anholdt 23 på mistanke om børnehandel på togstationen Old Delhi. Politiet handlede på et tip fra Satyarthi.

Han beskriver, hvordan børn med vilje bliver slået til lirekassemænd og lemlæstet af børnehandlerne for så at blive sat ud på gaden og tvunget til at tigge. Andre børn bliver stjålet fra deres landsbyer for at arbejde som børnesoldater. De får bøger og legetøj revet ud af hænderne og i stedet udstukket geværer og bomber, siger Satyarthi.

Korruption blandt politifolk og magtfulde offentlige personer har været med til at udbrede slaveriet i Indien, som er både startsted, destination og transitland for traffickerne, forklarer Satyarthi.

”Menneskehandelen er enorm i Indien,” siger han.

”Menneskehandlerne er som mafiaen. De kan tjene kolossale summer og er i stand til at bestikke retsvæsnet, så det er altid farligt, når vi forsøger at befri disse børn eller gå imod gerningsmændene ved domstolene.”

Et verdensomspændende register over moderne slaveri viste sidste år, at halvdelen af de estimeret 30 millioner mennesker, der holdes som slaver verden over, handles til bordeller, tvinges til hårdt fysisk arbejde, bindes af ågergæld eller fødes trælbundne, befinder sig i Indien.

Satyarthis organisation er gået i brechen for bedre beskyttelse af børn og kvinder på landet. De sælges til storbyerne, hvor de arbejder som tyende for middelklassen.

For en måneds tid siden blev regeringen tvunget til at vedtage lovgivning til beskyttelse af tjenestepigerne, som ofte udsættes for fysiske og seksuelle overgreb. Regeringen handlede på baggrund af en klage indgivet af Satyarthis organisation Bachpan Bachao Andolan.

Han reddede også en syvårig pige fra et stenbrud. Hun var blevet født ind i slaveri og havde set sin mor blive voldtaget som straf, efter at hendes far forsøgte at flygte. Hendes bror døde i hendes favn, fordi han ingen lægehjælp fik.

”Hvorfor kom du ikke noget før?” spurgte hun ham vredt.

En anden historie, som Satyarthi fortæller, er den om tre tidligere børnearbejdere fra Indien, Nepal og Bangladesh, som han overhørte sammenligne de priser, de var blevet solgt for. To af dem var blevet solgt for 50 dollars og den tredje for 100 dollars.

”Jeg lyttede nøje til deres samtale, og pludselig spurgte den ene de andre: 'Ved I, hvor meget en bøffel koster?' De snakkede om det, og en af dem svarede: 'Den koster i alt fald 815 dollars.' Så en bøffel koster 10-20 gange mere end en pige. Det er den virkelighed, de drøftede med hinanden. Jeg var grædefærdig,” siger han.

Kailash Satyarthi tilegnede Nobelpris til slavebørn i hele verden. Foto; Scanpix Foto: CHANDAN KHANNA/FILES