Prøv avisen

Middelhavet kan igen ende som massegrav

”Der er en frygt for, at flere vil dø,” siger Judith Sunderland, seniorforsker i menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

Italien indstiller sit program for hjælp til bådflygtninge, Mare Nostrum, og overlader ansvaret for flygtningene på Middelhavet til EU

Omkring 100.000 mennesker på vej over Middelhavet i usikre og livsfarlige både er inden for det seneste år blevet samlet op af redningsskibe fra det italienske hjælpeprogram Mare Nostrum (Vores hav) for at forhindre dem i at drukne.

Nu siger Italiens indenrigsminister Angelino Alfano, at Italien indstiller redningsprogrammet, og det skaber frygt for, at antallet af flygtninge, der vil omkomme i Middelhavet, vil stige voldsomt.

Selv mens Mare Nostrum har eksisteret, menes omkring 3000 flygtninge at være omkommet i havet.

”Der er en frygt for, at flere vil dø,” siger Judith Sunderland, seniorforsker i menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

”Med den aktuelle geopolitiske situation og så slemt, som det ser ud i Nordafrika, vil bådene blive ved med at komme. Vi er bange for, at flere vil drukne og frygter også, at både vil blive sendt tilbage,” siger hun.

Også Amnesty International har udtrykt bekymring over bådflygtningens skæbne.

Ifølge den italienske indenrigsminister standser Mare Nostrum den 1. november. Derefter overtager EU ansvaret gennem et nyt program, Triton, som EU's justits- og indenrigsministre vedtog for en uge siden.

Triton har dog slet ikke potentiale til at redde så mange menneskeliv som Mare Nostrum, fordi det først og fremmest er tænkt som en øget grænsekontrol. Det har både den italienske regering og EU's kommissær på området, kommissær for indre anliggender, Cecilia Malmström, åbent erkendt.

”Det hverken kan eller skal erstatte Mare Nostrum,” har Cecilia Malmström blandt andet sagt.

FN's højkommissær for flygtninge, Antonio Guterres, mener, at verden intet har lært af katastrofen ved Lampedusa for et år siden.

”Flere og flere flygtninge drukner i et forsøg på at nå i sikkerhed. EU-landene må stå sammen og klare den vitale opgave, som Mare Nostrum har løst. Ellers vil mange flere liv gå tabt, og vi vil oftere se tragedier som den ved Lampedusa for et år siden,” sagde han for nylig.

Judith Sunderland peger på, at Tritons budget kun er på en tredjedel af Mare Nostrums. Dertil kommer, at Triton ikke skal operere i internationalt farvand, som italienerne har gjort.

”Aktionen har ikke kapacitet og mandat til at redde liv på samme måde. Vi kan frygte, at både, der ikke er i akut havsnød, vil blive afvist og sendt tilbage - selvom de så kan komme i problemer en time senere,” siger hun.

Den 3. oktober var det et år siden, at mindst 366 flygtninge druknede lige ud for den italienske ø Lampedusa.

Dengang erklærede politikere fra alle dele af EU, med præsident Jose Manuel Barroso i spidsen, at det ikke måtte gentage sig.

”Middelhavet kan ikke fortsætte med at være en åben kirkegård,” sagde for eksempel den franske udenrigsminister, Laurent Fabius.

Ikke mindst italienerne var stærkt berørte af tragedien, og den italienske regering satte få dage senere det omfattende redningsprogram Mare Nostrum i gang. For et par måneder siden bad Italien imidlertid EU om at overtage ansvaret for at samle de udsatte bådflygtninge op.

”Vi kan ikke blive ved. Det er ikke rimeligt, at Italien skal stå alene med ansvaret,” lød meldingen.

Mare Nostrum har kostet det kriseramte land omkring 70 millioner kroner om måneden, og Italien har i følge Alfano modtaget omkring 143.000 flygtninge i år. Landet har derfor både appelleret til en deling af omkostningerne og en ændring af asylpolitikken i EU, så antallet af flygtninge bliver fordelt mere ligeligt.

Det har dog hidtil været umuligt at komme igennem med det krav i EU, hvor flygtninge kun kan søge asyl i det første land, de ankommer til.