Prøv avisen
Interview

Boko Haram skræmmer Nigerias kristne

Det overvejende flertal af de flere end 200 skolepiger, der blev bortført af Boko Haram for et halvt år siden, kommer fra kristne familier. Her demonstrerer kvinder foran præsidentpaladset. Foto: scanpix

De kristne er ved at være presset helt ud af det nordlige Nigeria, siger teologen Clement Dachet

Den islamistiske bevægelse Boko Haram har hundreder af både muslimske og kristne liv på samvittigheden. På nuværende tidspunkt er det dog især de kristne i de nordlige regioner i Nigeria, som er pressede af terrororganisationen, mener den nigerianske teolog Clement Dachet, der arbejder for Mission Afrika i Danmark.

Derfor var det heller ingen tilfældighed, at det overvejende flertal af de flere end 200 skolepiger, der blev bortført af Boko Haram for et halvt år siden, kommer fra kristne familier.

”Kun 10 procent af pigerne, der blev bortført, var muslimer. Resten kom fra kristne familier, og det er tydeligt, at det var en meget målrettet aktion. Hvis man ser på mange af de områder, som Boko Haram ellers har angrebet, og de mange kirker, som er blevet brændt ned, så er det klart, at det primært er kristne, der er målene,” siger han.

Boko Haram betyder på det lokale sprog, hausa, ”vestlig uddannelse er en synd”, og terrororganisationen ser skoler som et udtryk for en vestliggørelse af Afrika og derved i modstrid med det kalifat, som Boko Haram prøver at indføre i hele Nigeria.

”Uddannelsessystemet repræsenterer et vestligt kristent verdensbillede, og i den nordøstlige del af Nigeria er kirken på nuværende tidspunkt meget truet. Mange kristne i regionen Borno-staten har allerede forladt området for at komme i sikkerhed, og der er snart ikke mange kristne samfund tilbage i regionen,” siger Clement Dachet.

Kristeligt Dagblad bragte i lørdags et tros-interview med Clement Dachet, der er ansat som formidler af kirke- og kulturrelationer hos den folkekirkelige missionsorganisation Mission Afrika, tidligere kendt som Sudanmissionen. Han er født og opvokset i byen Jos i det centrale Nigeria, uddannet teolog og ordineret præst fra Nigeria og har gennem paraplyorganisationen CAN, Foreningen af Kristne i Nigeria, fulgt det politiske og religiøse klima i landet nøje de seneste år.

I 2002 blev Boko Haram grundlagt af Muhammed Yusuf, som dog blev dræbt i 2009. Siden overtog den efterhånden mytiske Abubakar Shekau lederollen. Han blev rapporteret dræbt i 2010. Igen i 2013. Og senest i september i år rapporterede det nigerianske militær, at de en gang for alle havde gjort det af med terrororganisationens leder.

”Et af problemerne med Boko Haram er, at de er ansigtsløse. Bortset fra lederne er det ikke til at sige, hvem der er Boko Haram, og hvem der ikke er. Det er en af de ting, der har mystificeret nigerianerne og skabt frygt,” siger Clement Dachet.

I dokumentarfilmen ”Jagten på Boko Haram” af det amerikanske PBS Frontline, som blev vist på DR 1 tidligere i år, så man, hvordan militser i det nigerianske militær nærmest famlede i blinde for at finde medlemmer af Boko Haram. Billedmaterialet viser, hvordan det nigerianske militær opsøger landsbyer, hvor alle er under mistanke, indtil det modsatte er bevist - og at soldaterne får børn til at udpege medlemmer, som efterfølgende i mange tilfælde bliver tævet ihjel.

”Det belyser et andet problem i Afrika: gruppevold. Der opstår lynchstemning i en gruppe, så snart der er en mistanke om, at en person er skyldig. Det er et grundlæggende systemproblem, hvordan retfærdigheden sker fyldest. Militæret har altid været slemme til at henrette uden rettergang,” siger den nigerianske teolog.

Der bor omkring 177 millioner mennesker i Nigeria, hvoraf cirka 50 procent er muslimer, primært sunnier, mens 40 procent er kristne, og 10 procent tilhører traditionelle afrikanske religioner. Religiøst er landet delt nogenlunde på midten. I syd er langt størstedelen kristne, mens der er en klar overvægt af muslimer i nord.

Da den nuværende kristne præsident Goodluck Jonathan blev valgt som landets leder i 2010 skete det, efter at han som vicepræsident overtog posten fra den tidligere muslimske præsident, Umaru Musa Yar'Adua, som døde i maj 2010.

Clement Dachet forklarer, at mange af landets muslimer følte sig snydt over, at det ikke var en muslimsk præsident, der skulle overtage posten. Det har frustreret mange muslimer, mener han, og fået dem til at være stille om marginaliseringen af Nord-nigerias kristne.

Det er også en fortælling, som Boko Haram har udnyttet.

”Boko Haram forsøgte at sælge sig som muslimernes helte og befriere. Men de har ikke haft succes med det. De har celler i den nordlige del af landet, som laver terroraktioner som at bombe kirker og skoler. Men de går også efter sunnimuslimer, så det er meget komplekst,” siger han.

Der kan drages mange parralleller mellem Islamisk Stat i Syrien og Irak og Boko Haram i Nigeria. Alligevel har den internationale bevågenhed over for Boko Haram ikke været på højde med den i Mellemøsten. Det kan der være flere grunde til, men ifølge Clement Dachet har det været en central opgave for CAN, at Boko Haram blev identificeret som en reel terrororganisation og ikke bare et lokalt problem.

”CAN har efterlyst, at det internationale miljø blev involveret. Vi har set, hvordan det går, når det kun er det nigerianske militær, der tager sagen i egen hånd. Folks hjem er ikke mere beskyttede under militæret. Vi skal se Boko Haram som et internationalt problem på lige fod med Islamisk Stat og al-Shabaab (i Somalia, red.), så Nigerias militær kan få hjælp til at bekæmpe dem. Før det bliver værre,” siger han.

Clement Dachet er født og opvokset i Jos i det centrale Nigeria, men bor i dag med sin danske hustru i udkanten af Aarhus. Foto: Niels Aage Skovbo/Fokus