Det svenske forsvars jagt gennem de seneste dage på det, der formodes at være en russisk mini-ubåd, har genop-livet 1980'ernes koldkrigsminder i den svenske befolkning. Og selvom russerne officielt har afvist, at det skulle være deres ubåd, der befinder sig på svensk territorium, markerer krisen et historisk lavpunkt i forholdet til den russiske bjørn mod øst.
Det mener Magnus Chris-tiansson, der forsker i militærstrategi ved det svenske forsvarsakademi.
”Den svenske befolkning er klart bekymret for situationen, som for mange vækker minder fra 1980'ernes ubådsjagt i skærgården. Der har tidligere været episoder, men den nuværende militære operation er den største siden den kolde krig,” siger Magnus Christiansson.
Det uønskede besøg fra den formodede russiske ubåd kommer, efter at Rusland i løbet af de seneste måneder har optrappet sin militære aktivitet markant. Rusland har foretaget militære overflyvninger, forfulgt svenske forskere i Østersøen og fra i sidste uge har en russisk ubåd så måske befundet sig i skærgården - dybt inde på svensk territorium.
Selvom det kan være et tilfælde, at svenskerne har opdaget ubåden, og at russerne i princippet kan have udført lignende operationer tidligere, vurderer Magnus Christiansson, at årsagen til den nuværende operation kan være, at Ruslands ledelse i Kreml ønsker at fjerne fokus fra krisen i Ukraine.
”Hvis man tager situationen i Ukraine ind i billedet, kan det meget vel være udtryk for en strategi om at beholde populariteten i befolkningen ved hele tiden at opretholde det udenlandske fjendebillede. Men på længere sigt kan det også være, fordi Vladimir Putin (Ruslands præsident, red.) vil finde svage punkter i det europæiske forsvar,” siger han.
Om - og hvordan - ubådskrisen vil få konsekvenser i fremtiden er endnu uklart, og Magnus Christiansson mener, at det bliver helt afgørende for udfaldet, om det lykkes det svenske forsvar at finde uomtvistelige beviser for, at der rent faktisk er tale om en omfattende krænkelse af Sveriges suverænitet. Og for svenskerne selv kan krisen ende med at åbne en indenrigspolitisk debat om prioriteringen af forsvaret og det internationale samarbejde.
”Der findes allerede en lille skare af debattører, som argumenterer for, at Sverige bør søge medlemskab af Nato. Og hvis man ikke finder ubåden, vil det åbne debatten om prioriteringen af forsvaret. Det vil blive en politisk sag og understreger vigtigheden af, at Sverige skal kunne forsvare sit territorium,” siger han.
Det svenske forsvar har meldt ud, at man vil fortsætte jagten efter det uidentificerede undervandsobjekt, indtil man med sikkerhed kan sige, at det enten er sluppet væk, eller man har fanget det. Men hvor lang tid, det ender med at tage, er uklart, vurderer Johannes Kidmose, der er militæranalytiker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
”Det kommer til at handle om, hvor langt ubåden 'kan køre på literen', og det ved man endnu ikke. Hvis det, som det formodes, er en mini-ubåd, kan den måske kun holde i nogle få dage, men hvis det er en større ubåd, kan den måske være under vand i op til en uge eller måske længere,” siger Johannes Kidmose.
Han mener ikke, at krisen vil udvikle sig til militære sammenstød mellem Rusland og Sverige, men at situationen vil understrege det indenrigspolitiske fokus på at styrke forsvaret.
”Jeg tror ikke, at det udvikler sig til andet end dårlig stemning og hård retorik om suverænitet. Og hvis det ender med, at russerne må lægge sig fladt ned og indrømme, vil de helt sikkert undsige sig med, at ubåden havde motorproblemer eller lignende,” siger han.
”For svenskerne er dette helt klart et flashback til ubådsjagterne i 1980'erne. De tænker på, at det er en krænkelse af deres suverænitet, og dét må man formode slår hårdt i den svenske bevidsthed og selvforståelse,” siger Johannes Kidmose.