Prøv avisen

Tyrkisk fredsproces med PKK vakler

På billedet ses tilskuere på en bjergtop i Tyrkiet nær grænsen til Syrien. De iagttager kampene mellem PKK og Islamisk Stat. Foto: Jodi Hilton/NurPhoto/Sipa

Konflikten i den syriske by Kobani rækker over grænsen til Tyrkiet

I næsten to år har den tyrkiske stat forhandlet med den kurdiske, terrorstemplede organisation PKK om en løsning, som skal gøre en ende på den 30 år lange væbnede konflikt mellem de to. Men den såkaldte fredsproces er nu kommet på alvorligt gyngende grund som følge af situationen i den syriske grænseby Kobani, også kaldet Ayn al-Arab på arabisk. Tyrkiet holder grænsen lukket for tyrkiske kurdere, som ønsker at tage til Kobani for at hjælpe med at forsvare byen mod terrororganisationen Islamisk Stat. Tyrkiet lukker heller ikke forsyninger som våben og ammunition ind til den syrisk-kurdiske milits YPG, som Tyrkiet ser som PKK's forlængede arm. Og den politik har vakt vrede blandt kurdere i Tyrkiet.

”Det her har potentiale til at destabilisere fredsprocessen fuldstændig og sende situationen tilbage til en tilstand af krig,” siger Andrew Gardner, der er menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals Tyrkiet-researcher.

Kurdernes vrede over den tyrkiske politik har ført til demonstrationer, som flere steder udviklede sig til voldsomme sammenstød mellem demonstranter, islamistiske grupperinger og politi. Flere end 30 mennesker er blevet dræbt i konfrontationerne, og der blev tidligere på måneden udstedt udgangsforbud i seks byer. Militæret blev sendt i gaderne for at patruljere i Diyarbakir i Sydøsttyrkiet. En situation, som minder om 1990'erne, hvor PKK lå i åben væbnet konflikt med Tyrkiet. Og som minder om, hvor galt det kan gå, hvis fredsprocessen falder til jorden, påpeger Andrew Gardner.

”Det værst tænkelige scenarie er ufatteligt dårlig. Vi så, hvad der skete i 1990'erne,” siger han og henviser til de forsvindinger, henrettelser, tilfælde af tortur og uopklarede forbrydelser, som fandt sted, da konflikten var på sit højeste.

Både den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalan og Selahattin Demirtas, medformand for det pro-kurdiske parti HDP, har advaret om, at hvis ikke Tyrkiet ændrer kurs, har regeringen udvisket selve fundamentet for en fortsat dialog. Den tyrkiske regering afviser til gengæld en sammenhæng mellem situationen i Kobani og fredsprocessen i Tyrkiet.

I mandags sagde den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, at Tyrkiet vil lade kurdiske styrker fra det kurdiske selvstyre i Nordirak komme over grænsen til Kobani for at kæmpe mod IS. Men det er for lidt og for sent til at rette op på de skader, der allerede er sket, vurderer Gareth Jenkins, seniorforsker ved Silk Road Studies ved Johns Hopkins University og bosiddende i Tyrkiet.

”Hvis det er begyndelsen til noget mere, så kan Tyrkiet måske genvinde et mere positivt image. Men hvis det her er alt, Tyrkiet vil gøre, så tror jeg ikke, at det kommer til at gøre en forskel,” siger Gareth Jenkins.Allerede inden konflikten om Kobani var der fra kurdisk side frustration over manglende fremgang og substans i fredsprocessen, og det har været medvirkende til, at situationen har udviklet sig så dramatisk, mener seniorforskeren.

”Spændingerne over Kobani har været som at stryge en tændstik lige ved siden af benzin. Det her var klar til at eksplodere alligevel,” siger Gareth Jenkins.

Den seneste tids protester har fået spændinger mellem gamle fjender frem i lyset. Tilhængere af den terrorstemplede, sunnimuslimske gruppering Hizbollah i Tyrkiet, ikke at forveksle med sin navnebror i Libanon, gik på gaden i modreaktion på de kurdiske demonstrationer for Kobani. Gruppens støtter er i høj grad kurdere, som først og fremmest definerer sig som muslimer, modsat støtter af venstreorienterede PKK, som først og fremmest ser sig som kurdere. De to grupperinger har bekæmpet hinanden siden 1980'erne, og folk fra begge sider er blevet slået ihjel i de nye sammenstød.

Alle parter har et ansvar for at dæmpe gemytterne og få fredsprocessen på rette spor igen, men der hviler et særligt ansvar på den tyrkiske regering, siger Andrew Gardner fra Amnesty International. Ved blandt andet at sidestillet kurderne i Kobani med Islamisk Stat har Tyrkiets regering været med til at opildne i stedet for at dæmpe konflikten, mener han:

”Regeringen er nødt til at vise, at den er engageret i fredsprocessen, for de seneste uger har indikeret, at regeringen ikke er engageret i den overhovedet”.