Prøv avisen

Forgæves ubådsjagt svækker svenskernes nationale selvbillede

”Befolkningen kan se, at Sverige ikke har et slagkraftigt forsvar," fortæller debatredaktøren på Svenska Dagbladet om jagten på det fremmede objekt i Stockholms skærgård. Foto: Lotta Hardelin

Affæren har udstillet Sveriges svage forsvar og ramt svenskernes selvforståelse som selv-stændig og neutral nation. Næste skridt kan være et Nato-medlemskab, vurderer analytikere

Sverige har igennem flere århundreder praktiseret en udenrigs- og forsvarspolitik, hvor man med et neutralt standpunkt har stået uden for internationale forsvarsalliancer og som stærk nationalstat alligevel har kunnet hævde sig over for udefra kommende trusler.

Men det selvbillede som den neutrale nationalstat er blevet udfordret af Ruslands øgede aktivitet i Østersøregionen, hvor Rusland det seneste år har krænket det svenske luftrum flere gange, forfulgt svenske forskere på vandet, og i sidste uge har en russisk ubåd måske befundet sig dybt inde i Skærgården.

Douglas Brommesson, der er seniorlektor i statskundskab ved Lunds universitet, peger på, at den fejlslagne ubåds-eftersøgning har udstillet, at det svenske forsvar ikke kan klare sig selv.

”Sagen åbner en diskussion om, at man måske skal omformulere trusselsbilledet igen. Mange svenskere føler, at trusselsniveauet er skruet op, og at forsvaret har brug for endnu flere penge. Den dominerende opfattelse er, at forsvarets kapacitet er begrænset,” siger han.

”Man er kritisk over for, at der ikke er den tilstrækkelige militære kapacitet, og man taler nu om et øget samarbejde i Norden, EU og måske også med Nato,” siger Douglas Brommesson.

Carina Stensson, der er debatredaktør på Svenska Dagbladet, mener, at mange svenskere er reelt bekymrede for den seneste udvikling, og at den forgæves eftersøgning af en russisk ubåd vil åbne debatten om et fremtidigt svensk Nato-medlemskab.

”Befolkningen kan se, at Sverige ikke har et slagkraftigt forsvar, det er tydeligt nu. Vi er nødt til at stole på Nato, og der er flere debattører, der peger på, at næste skridt bør være at ansøge om Nato-medlemskab,” siger Carina Stensson.

I den svenske valgkamp, der mundede ud i en smal rød-grøn mindretalsregering i september, peger Carina Stensson på, at den borgerlige fløjs største parti, Moderaterne, netop mistede stemmer ved ikke at fokusere nok på forstærkningen af et svagt svensk forsvar, der ikke længere har musklerne til at lægge arm med den russiske bjørn.

”Mange af Moderaternes kernevælgere er meget urolige over politikken på forsvars- og indvandrerområdet, men det har de ikke lyttet til. Derfor har mange søgt til Sverigedemokraterne, som markerer sig med at ville styrke forsvaret og begrænse indvandringen,” siger hun.

Elisabeth Sandlund, der er chefredaktør for avisen Dagen, mener, at de svenskere, der har håbet på et fredeligt Østersøen, har været urealistiske.

”Forventningen førte til en nedrustning af forsvaret af Sveriges grænser og en omlægning til en professionel hær, der primært fokuserer på indsatser langt væk. Når nu det er nødvendigt i vores nærområde, savnes både materiel og mandskab,” skriver Elisabeth Sandlund i en leder under overskriften ”Nu er der behov for realisme - ikke panik over for Rusland”.

Mens flere svenske analytikere har overvejet, om det svenske forsvar selv skulle have iscenesat ubådsjagten for at gøre opmærksom på de knappe ressourcer og få tildelt flere midler, peger Peter Mattsson, der forsker i forsvarsstrategi ved det svenske forsvarsakademi, på, at man snarere skal se Sveriges store operation som et svar på Ruslands optrapning af aktiviteten i Østersøregionen. Han vurderer, at Ruslands krænkelse af svenske territorier er en del af en ny strategi.

”Det er moderne krigsførelse, hvor meget handler om det psykologiske spil og om at skabe uro og frygt hos politikere og i befolkningen, hvilket er lykkedes for Rusland. Ubådssagen har vist både Ruslands styrker og Sveriges svagheder,” siger han.

”Befolkningen er blevet opmærksom på, at vi ikke har tilstrækkeligt med mandskab og materiel, at vi ikke har helikoptere, og at der i Stockholm ikke er et luftforsvar. Rusland viser, at det er en stormagt, og det er ikke kun et signal til Sverige, men til hele verden.”