I Angered omkring 10 kilometer nord for Gøteborgs centrum er verden grå. Ikke alene har oktober-himlen lagt sig som en dyne over byen, men også bygningerne og fremtiden for den indvandrertunge bydel i Skandinaviens fjerdestørste by synes dyster og belagt med store udfordringer.
Tidligere i år døde en dreng, der arbejdede hos grønthandleren på Angered Centrums torv, i Syrien. Det skete, efter at han forlod sin familie i Sverige for at støtte Islamisk Stats ekstremistiske forsøg på at overtage magten i dele af Mellemøsten, som op mod 200 andre lokale ifølge en lokal muslimsk gruppe skal have gjort i løbet af 2014.
Historien om drengen fortælles af en eritreisk mand, der i omkring 30 år har boet i Sverige - heraf de sidste cirka 10 år i Angered.
Han står denne dag, som han gør så mange andre dage, på torvet, hilser på de forbipasserende og nyder livet som pensionist efter et langt arbejdsliv, hvor han aldrig har været ledig, men har arbejdet i et hav af forskellige servicefag og betalt skat til den svenske stat, hvorfor han i dag har god samvittighed over at nyde godt af statens støtte.
Den eritreiske mand er bekymret over radikaliseringen af Angered og ønsker at være anonym. Bydelen anses af mange for at være kontrolleret af kriminelle muslimske bander, der ikke skyr politiet, som i dag næsten er usynlige i bydelen. Mange Angered-borgere føler, at det ikke længere er de svenske myndigheder, der bestemmer, men klanerne.
”Mange af de unge har ikke noget at lave. De er utilfredse med Sveriges udenrigspolitik. Hvor Sverige tidligere var helt neutrale, er de nu aktive i Afghanistan og Irak, og det er der mange, der er vrede over,” siger han.
”Problemet er, at indvandrerne ikke indser, at der er muligheder for dem i Sverige. De kommer næsten alle fra lande med problemer, men når de kommer til det privilegerede Sverige, er det som om, det er glemt. Så er de passive og beklager sig bare over samfundet.”
Han mener, at det største ansvar for, at mange unge lokale - ligesom drengen fra grønthandleren på den modsatte side af torvet - er draget i krig for IS, ligger hos indvandrerne. Selvom han mener, at de svenske politikere kan gøre mere og blive bedre til at oplyse om sociale aktiviteter, kulturelle foreninger og uddannelsestilbud, er det på høje tid, at indvandrerne sætter pris på de gode vilkår i Sverige.
”Politikerne kan ikke skifte ble på befolkningen. Borgerne i Angered bliver nødt til at integrere sig i Sverige, deltage aktivt i samfundet, få sig et arbejde og bryde den dårlige sociale spiral,” siger manden.
Magnus Ranstorp, der er ph.d. i internationale relationer og er terrorforsker hos det svenske forsvarsakademi, mener, at netop adskillelsen mellem det øvrige samfund og de indvandrertunge boligområder Angered, Hammarkullen og Bergsjön er årsagen til, at der skabes rum for, at de ekstremistiske muslimske grupper har held til at rekruttere mange af de unge i områderne.
”I Angered er årsagen en kombination af flere ting. t er, at man har enormt mange indvandrere samlet på ét sted. Men det handler også om, at myndighederne ikke er nærværende. Og det gør, at miljøet er domineret af klanbander - kriminelle familier, der ifølge mange lokale reelt styrer bydelen,” siger han.
”Klanerne ligger som et tæppe over det øvrige samfund, hvilket gør, at de ikke-radikale muslimer har svært ved at gøre modstand. Man har skoler, hvor der hver dag smides elever ud, og hvor rektor skifter for hvert år,” siger Magnus Ranstorp.
Han mener, at den øvrige del af Sverige har været for langsomme til at opfatte alvoren - blandt andet af frygt for at virke racistiske ved at udpege de muslimske miljøer som årsagen.
”Problemet er, at man i Sverige ikke vil tale om islamistisk terror, men kun om højre- og venstreekstremisme. Det svenske samfund kan ikke håndtere spørgsmålet, fordi vi er vant til konsensus, hvor alle får ret. Derfor er vi sårbare over for terror. Det er ikke et lyst billede af Sverige, og det ser ud til at blive værre endnu,” siger han.
Andrej Kokkonen, der er ph.d. i statskundskab med ekspertise i etniske forhold ved universitetet i Gøteborg, mener i tråd med Magnus Ranstorp, at det er svært at spå om, hvor mange der er en del af den ekstreme muslimske bevægelse, som sender unge mænd i krig for IS.
”Netop fordi man ikke vil opdages, er det svært at vide. Men mange siger, at der for IS-krigere er et stort mørketal. Og der er ingen tvivl om, at nogle af dem, der drager i krig, risikerer at ende som terrorister i Sverige bagefter,” siger han.
Andrej Kokkonen peger desuden på, at en af årsagerne til, at situationen er blevet så alvorlig, er Sveriges store skræk for at gøre integrationen til et problem.
”Vi har en situation, hvor enkelte nazister er taget til Ukraine for at slås for den prorussiske bevægelse, og det får enorm opmærksomhed i pressen. Men når 200 fanatiske muslimer drager i krig med IS, er der ikke det samme fokus. Det er pludseligt noget helt andet.”