Den demokratiske senatorkandidat i den amerikanske delstat Kentucky har gentagne gange nægtet at svare på, om hun stemte på Barack Obama ved det seneste præsidentvalg.
I Alaska indrømmede en demokratisk senator, der står over for et vanskeligt genvalg i næste uges midtvejsvalg, at han stemte for Obama, men at det ingen betydning har, da præsidenten ”ikke er relevant”. Og i flere andre delstater undsiger pressede demokrater i tv-valgreklamer præsidentens politik.
Demokratiske kandidater - især i de såkaldte svingstater, hvor resultatet er på vippen - lægger afstand til præsidenten op til midtvejsvalget på tirsdag, hvor alle 465 mandater i Repræsentanternes Hus og 36 ud af Senatets 100 mandater er i spil.
Efter seks tumultariske år med Obama som præsident er forholdet mellem demokraterne og deres præsident anspændt, og begge parter er i det stille begyndt at bebrejde hinanden det forventede valgnederlag den 4. november.
At stikke af fra en upopulær præsident i slutningen af hans sidste valgperiode er en tradition i amerikansk politik.
Før midtvejsvalget i 1998 var daværende præsident Bill Clinton tynget af Monica Lewinsky-skandalen, omend det alligevel lykkedes demokraterne at vinde mandater.
I 2006 var krigene i Irak og Afghanistan med til at gøre George W. Bush upopulær blandt partifæller, og republikanerne tabte deres flertal i begge Kongressens kamre. Også i 1958, 1966, 1974 og 1986 blev den siddende præsidents parti tromlet i midtvejsvalgene.
Det er også en tradition, at amerikanske præsidenter i slutningen af deres regeringsperiode er upopulære. De har på dette tidspunkt typisk opbrugt deres politiske kapital og betragtes som statister i Washington, hvor alles øjne er rettet mod næste præsidentvalg.
Og trods hans høje agtelse i Europa er kendsgerningen, at Obama aldrig har været en særlig populær præsident hjemme i USA. Han har i sin tid som nationens øverstkommanderende kun sjældent nydt mere end halvdelen af befolkningens gunst, og siden begyndelsen af 2013 har hans popularitetstal været i frit fald.
Selvom disse såkaldte seks-årskriser er almindelige i USA, er kløften mellem Obama og dele af hans bagland imidlertid særlig bemærkelsesværdig.
USA's første sorte præsident har lige fra begyndelsen været en så polariserende figur, at nogle demokratiske kandidater begyndte at give ham en kold skulder kort efter hans indsættelse. Allerede ved midtvejsvalget i 2010 bejlede demokrater i konservative delstater såsom West Virginia og Indiana til vælgerne ved at prale af deres modstand mod præsidentens politik på forskellige områder.
Dette efterårs midtvejsvalg er med henvisning til en populær tv-komedie blevet kaldt ”Seinfeld-valget”, fordi den ligesom den fiktive serie fra 1990'erne handler om ingenting. Men ét emne er fremherskende: befolkningens syn på Barack Obama.
Ifølge en ny analyse fra opinionsinstituttet Gallup betragter 52 procent af de registrerede vælgere valget som en mulighed for at sende et budskab om deres holdning til præsidenten.
Det budskab vil demokraterne formentlig få at mærke på tirsdag.