Det begyndte med et lidt deprimeret opslag på Facebook. Et af de øjeblikke af tvivl og sortsyn, man kan have, når man er 15 år og usikker på meningen med det hele. Få uger efter havde Lea et falsk pas, penge og en plan for, hvordan hun skulle komme til Tyrkiet. Her skulle hun giftes og blive gravid, inden hun skulle videre til Syrien, hvor hun troede, hun skulle hjælpe ofrene for den syriske præsident, Bashar al-Assad.
”Jeg havde skrevet, at jeg gerne ville være sygeplejerske. Folk begyndte at skrive til mig på Facebook meget hurtigt og sige, at hvis jeg virkelig ville hjælpe, skulle jeg tage til Syrien. Jeg modtog videoer af syriske børn, der var blevet gasset, og om politikere, der lyver. De sagde, at jeg ikke skulle lytte til mine forældre, og at jeg ikke skulle gå i moskéen, for der lærer man en forkert islam. De sagde, at jeg skulle få mig nogle muslimske veninder, men da der ikke var ret mange muslimer i nabolaget, sagde de, at jeg skulle holde mig for mig selv. Snart holdt jeg op med at tale med alle andre, i skolen og derhjemme. Jeg ville så gerne af sted. Vi misundte alle dem, der allerede var kommet til Syrien,” fortæller hun i dag.
Lea (navnet er opdigtet) nåede ikke at rejse til Syrien. Hendes forehavende blev afsløret. Men andre franske unge, både piger og drenge, er havnet i det syriske inferno. Anissa, en 22-årig kvinde fra Bordeaux, er forsvundet fra sit hjem efter at have efterladt et brev, hvor hun forklarer sin mor, at ”jeg har brug for at hjælpe så godt, jeg kan, så jeg har taget mod til mig, og jeg er enormt stolt af at tænke på andre og være så stærk. Dette land er velsignet af Allah, derfor findes der ikke et bedre sted at være”.
Franske efterretningskilder anslår, at 1000 franske unge har ladet sig indrullere i Islamisk Stat. Det er det største antal vestlige kombattanter i Islamisk Stat, efterfulgt af Storbritannien. De fleste er unge mænd, som blandt andet vogter over vestlige gidsler og sørger for forsyninger og anden praktisk hjælp. Flere og flere sendes til fronten for at kæmpe, og 40 franske jihadister er blevet dræbt ifølge det franske indenrigsministerium.
Flere og flere unge piger melder sig imidlertid også under IS' faner, som Lea, Anissa eller 15-årige Soukaina, der forsvandt fra sit hjem i det nordøstlige Frankrig den 15. oktober efter at være blevet rekrutteret på internettet. Et lignende mønster tegner sig i Storbritannien.
”Vi anslår, at 10 procent af de vestlige jihadister er kvinder, typisk mellem 14 og 24 år, og vi ser helt tydeligt, at en del af propagandaen på de sociale medier målrettes kvinder. Der benyttes kvinder til at twitte, blogge eller på anden måde kommunikere med pigerne, og der vises billeder og film af kvinder, som tager sig af børn eller sårede, eller laver helt dagligdags ting som at lave mad,” siger professor Katherine E. Brown fra Kings College i London, som forsker i radikalisering.
”De bliver gift med kombattanterne og bliver blandt andet brugt til at lave mad og tage sig af børn og sårede. Ofte bliver de fordelt i forskellige boliger, alt efter hvilket sprog de taler, så de kan kommunikere med hinanden. Vi har set enkelte eksempler på, at kvinder også vises i kampsituationer, udstyret med en kalashnikov eller et selvmordsbælte,” siger Katherine E. Brown.
Rekruttørerne identificerer de unge på for eksempel Facebook og tager kontakt til dem, der ser ud til at have den rigtige profil. Derefter oversvømmes de med meddelelser, filmklip og billeder.
”De unge piger er ofte dygtige elever i skolen og kommer fra middelklassen. De er langt fra indvandrerforstæderne og langt fra islam. 70 procent kommer fra ikke-troende, ateistiske familier, 10 procent var troende katolikker, før de blev omvendt, og 20 procent er muslimer. Jo mindre kendskab de unge har til islam, jo nemmere er det at få dem på krogen,” mener den franske antropolog og islamspecialist Dounia Bouzar.
Hun har netop skrevet bogen ”De søgte himmelen og fandt helvede” om de familier, hun har mødt på Præventivt Center mod Sekterisk Islam, hvor hun hjælper familier, der opdager, at deres børn er blevet indoktrineret på internettet. Centret hjælper børnene med at slippe ud af den mentale kontrol, som jihadisterne har haft over deres ofre.
”Vores fjende nummer ét er en fransk-senegalesisk tidligere kriminel, Abou Oumma, som tilsyneladende har specialiseret sig i unge piger, der er altruistiske og vil være læger eller socialrådgivere. Han begynder ikke med at tale om islam. Han taler først med pigerne om uretten i verden eller om miljøproblemer og genmodificering. Defter kommer han ind på de syriske børn og bombarderer pigerne med propagandafilm med vold mod uskyldige. Og først lidt efter lidt bringer han islam på banen som svaret på alle spørgsmål,” forklarer Dounia Bouzar, som sammenligner jihadrekruttørerne med new age-sekter som for eksempel Soltempelordenen, som i 1990'erne fik i 74 personer til at begå kollektivt selvmord i Frankrig og Canada.
”Soltempelordenen havde ikke internet til sin rådighed. Men flere af de unge piger, vi har mødt, taler på samme måde om, at de føler sig som udvalgte, og at de er villige til at dø,” siger hun.
”Rekruttørerne på internettet fascinerer de unge piger med beskrivelser, som på den ene side beskriver en helt almindelig hverdag i Syrien med madlavning og hyggesnak og på den anden spiller på en romantisk forestilling om at kæmpe for et ideal og være med til at skabe en utopi. De viser et idealiseret billede af Islamisk Stat som et globaliseret broderskab,” påpeger Katherine E. Brown.
”Men det hele foregår ikke på nettet. Når først jihad-kandidaterne er modne til at rejse, er der en logistik, der opererer lokalt og kan møde de unge for at skaffe dem falske pas eller penge til flybilletten,” siger Katherine E. Brown.
Der har tidligere været rygter om, at unge piger især fra arabiske lande blev lokket til Syrien for at tjene som ”hustruer” og sexkammerater for kombattanterne.
”Men sexmisbrug er ikke den væsentligste årsag,” mener Katherine E. Brown.
”Islamisk Stat har netop en ambition om at opbygge en stat. Den stat skal befolkes. Der er brug for advokater, sygeplejersker, læger, og det er dem, organisationen allerede nu forsøger at rekruttere,” mener den britiske forsker.
Det vestlige efterretningsvæsener holder derfor de sociale medier under skarp overvågning. Og det lykkes jævnligt at identificere og tilbageholde personer, som er på vej til Syrien. Det var det, der skete med Lea.
”Da mine kontaktpersoner fandt ud af, at mine forældre havde opdaget min plan, sagde de først, at jeg skulle lade, som om jeg havde opgivet idéen, og så prøve igen senere. Til sidste sagde de, at jeg lige så godt kunne opgive, og at jeg i stedet skulle begå et attentat her i Frankrig,” har Lea fortalt Dounia Bouzar.
”Det viser, at rekruttørerne og Islamisk Stat hele tiden tilpasser sig. Tidligere blev de unge piger gift og sendt direkte til Syrien. Nu gøres de gravide i Tyrkiet, inden de sendes til Syrien, så de får sværere ved at flygte. Og når myndighederne forhindrer dem i at komme til Syrien, får de besked på at gennemføre attentater,” påpeger den franske specialist.
Katherine E. Brown peger på, at kvinder også tidligere har været involveret i terrororganisationer.
”Der var omkring 25 procent kvinder i 1970'ernes venstreorienterede terrororganisationer og i for eksempel den irske undergrundshær, IRA. Det kan betyde, at andelen af kvinder i Islamisk Stat vil vokse yderligere. Men vi ved også fra højreekstreme grupper, at andelen af kvinder er lavere i meget hierarkiske og sexistiske organisationer. Det kan bremse organisationens tiltrækningskraft blandt kvinder,” siger hun.