Tyskland er på vej mod normaliteten

I det genforenede Tyskland har østtyske politikere fået indflydelse, men det tidligere DDR kæmper med affolkning

Fejring af 25 års jubilæet for murens fald i Lepzig.
Fejring af 25 års jubilæet for murens fald i Lepzig. Foto: RONNY HARTMANN.

Det er 25 år siden, at Berlin-muren faldt og østtyskere i titusindvis strømmede over grænsen for at købe levnedsmidler og hilse på slægtninge, som de ikke havde set i årtier.

For yngre generationer, der er født efter 1989, er det nærmest uforståeligt, at verden dengang var delt af et jerntæppe i øst og vest, og at man ikke kunne rejse frit fra den ene del af landet til den anden. Det er da også de yngre tyskere, der i dag er særligt begejstrede for det genforenede Tyskland, som de betragter som en normalitet. Ifølge en meningsundersøgelse er specielt de unge generationer i øst, der enten var helt små, da Muren faldt, eller som slet ikke har oplevet DDR-staten, i dag glade for den tyske enhed: Hele 96 procent af østtyskere i alderen 14 til 30 år mener, at genforeningen har bragt dem flere fordele end ulemper. Blandt unge vesttyskere mener 66 procent det samme.

Hermed er ungdommen den mest begejstrede befolkningsgruppe: Blandt alle aldersgrupper mener 78 procent af østtyskerne og 48 procent af vesttyskerne, at genforeningen var fordelagtig for dem.

Arbejdsmarkedet er især et af de områder, hvor der efter genforeningen har vist sig en positiv udvikling. I 1992 var 15 procent af østtyskerne arbejdsløse, hvorimod det i dag kun er ni procent. Til sammenligning var otte procent af vesttyskere i 1992 arbejdsløse, hvor det i dag drejer sig om cirka 6 procent.

Til trods for de gode beskæftigelsestal er det især på det økonomiske område, at der fortsat eksisterer stor forskel på øst og vest. Undersøgelser har vist, at det østlige Tyskland halter bagefter, når det drejer sig om købekraft, arbejdsproduktivitet, skatteindtægter og størrelsen af indkomster. Det får flere finanseksperter til at advare om at der de seneste år har hersket stilstand i den østtyske økonomi. En af dem er Joachim Ragnitz, der arbejder for det store Ifo-Institut, der forsker i temaer vedrørende handel, økonomi og finanser. Han siger til avisen Süddeutsche Zeitung:

”Der er ikke tale om, at øst er ved at nå op på det niveau, som det vestlige Tyskland har. I det tidligere DDR har bruttoindlandsproduktet pro indbygger nu i en række år udgjort to tredjedel af det, som borgerne har i vest. Handlen i øst er vokset med 20 procent i årene fra 1995 til 2013, hvorimod der var en stigning i vesten på hele 27 procent.”

Det østlige Tyskland har også et stort demografisk problem. Østtyskerne er ganske vist holdt op med flytte mod vest i tusindvis, men i stedet for flytter de til Berlin. Det betyder, at det tidligere Østtyskland - bortset fra Berlin - ifølge prognoser skal indstille sig på at miste op til 40 procent af befolkningen frem til 2030. Dermed forringes også områdernes muligheder drastisk for at få et økonomisk opsving.

Efter den tyske genforening har der været flere eksempler på arrogance fra vesttysk side, hvilket selv Tysklands nuværende kansler Angela Merkel har måttet mærke. Hun er ofte blevet kaldt for Øst-vagtelen ikke alene af komikere men også af politikere i hendes eget konservative, kristeligt demokratiske parti CDU og i søsterpartiet CSU.

Men til trods for diverse chikaner har østtyskerne slået sig igennem politisk, og i dag sidder østtyskere på de to højeste poster i tysk politik: Ved siden af kansler Angela Merkel er det Joachim Gauck, der er landets forbundspræsident.

Man kan endda mærke en voksende selvbevidsthed hos Merkel over den baggrund, hun har. Hun er nu i stand til at fremstille sine erfaringer i DDR-staten som en særlig politisk kvalifikation. Da eurokrisen var på det højeste, holdt hun for eksempel en pressekonference i Grækenland og sammenlignede grækernes omstrukturering af deres stat med ændringerne i Østtyskland efter genforeningen.

”Jeg kommer fra det tidligere DDR og ved, hvor lang tid det tog os at opbygge en helt ny forvaltning. Her er der med sikkerhed også brug for, at en ny tankegang kan vinde indpas”, sagde hun.

Mentalt er der fortsat stor forskel på øst og vest, og især er der forskel i synet på DDR. Det blev for nyligt tydeligt, da den østtyske politiker Gregor Gysi fra det socialistiske parti Die Linke i et interview til ugebladet Super Illu afviste, at DDR-staten havde været en uretsstat.

Undersøgelser viser, at han ikke er helt alene med denne holdning. Hele 19 procent af østtyskerne - især ældre - mener, at det kommunistiske DDR havde et bedre politisk system end det nuværende Tyskland.

Selv østtyskere, der er kendte for at have været kritiske overfor DDR-styret, tager afstand fra begrebet uretsstat. Det gælder for eksempel den kendte teolog og borgerretsforkæmper Friedrich Schorlemmer. I en kommentar i avisen Die Zeit gør han opmærksom på, at der også var velfungerende og fornuftige love i DDR-staten. For eksempel kunne folk få uddannelse, og landet havde en familie og arbejdslov og dertil også et velfungerende sundhedssystem.

Til trods for forskelle og uenigheder mener journalist Thomas Hahn, at Tyskland kan fungere som et positivt forbillede i en verden, hvor mennesker i adskillige lande ellers kæmper for selvstændighed og løsrivelse. I avisen Süddeutsche Zeitung skriver han:

”Andre lande falder fra hinanden eller kan ikke mere finde sammen. I Skotland hindrede kun et lille flertal en løsrivelse fra Storbritannien. Den tyske enhed er et af ikke alt for mange eksempler på, at forskellige temperamenter også kan vokse sammen. Murens fald er en sejr for civilcourage, frihed og mod til fællesskab.”

Forskelle i det genforenede Tyskland

I gennemsnit tjener en østtysker 17.400 kroner om måneden, mens en vesttysker får 23.200 kroner.

I gennemsnit får østtyske mænd 700 kroner mere om måneden i pension end vesttyske, og for kvindernes vedkommende drejer det sig endda om en forskel på 1500 kroner månedligt.

44 procent af østtyskerne mener, at verden er så dårlig, at man næsten ikke kan forsvare at sætte børn i verden. Det samme mener kun 25 procent af vesttyskerne.

Kun 47 procent af østtyskerne ønsker at få børn, hvorimod 63 af vesttyskerne vil have børn.

Kun 25 procent af borgerne i DDR er medlem af den katolske eller evangeliske kirke, hvorimod det er tilfældet med 70 procent af vesttyskerne.