Prøv avisen

Fjern komet kan udfordre skabelsesberetningen

”Det drejer sig jo om spørgsmålet: Hvad er meningen med livet, og hvorfor er vi her. Og det er jo det svar, som man søger i religion, og som videnskaben også søger,” siger astrofysiker Anja C. Andersen fra Københavns Universitet.

Hvad opstod livet på Jorden ud af? Den historiske landing på en komet 510 millioner kilometer ude i rummet kan måske bringe os nærmere et svar

Der var tale om en af menneskehedens største teknologiske bedrifter, da det i går lykkedes for forskere fra det europæiske rumagentur at placere den fjernstyrede sonde Philae på kometen 67 P, 510 millioner kilometer fra Jorden. Men med landingen åbnes der også for en mulighed for at finde ny viden om livets skabelse, blandt andet som det er beskrevet i Bibelen.

”Det drejer sig jo om spørgsmålet: Hvad er meningen med livet, og hvorfor er vi her. Og det er jo det svar, som man søger i religion, og som videnskaben også søger,” siger astrofysiker Anja C. Andersen fra Københavns Universitet.

Hun forsker i stjernestøv, og hendes håb er, at analyser fra kometen 67P, som befinder sig 510 millioner kilometer ude i rummet, kan gøre os klogere. Svaret ligger i den kombination af is, støv og sand, der udgør kometen, som hun beskriver som en ”snavset snebold”.

”Det er en del af en større skabelsesberetning. En snavset snebold kan indeholde vand. Så det er en mulighed, at vandet i vore have er kommet med kometer. Andre tror, det har været bundet i stjernestøvet. Men vi er enige om, at vi skal have vandet for at have livet,” siger Anja C. Andersen.

I forhold til liv på Jorden er det et spørgsmål, om urlivet var der, da Jorden blev dannet, eller om de første organismer er kommet med kometer i form af aminosyrer, som er byggestenene til livet. Og de spørgsmål kan man ikke kan få svar på i laboratorier.

”Men kan ikke tage perlegrus i et reagensglas og så få noget levende ud af det. Så spørgsmålet er, hvordan livet opstod,” siger Anja C. Andersen.

Artiklen fortsætter under grafikken 

David Wilkinson er professor i teologi og religion ved Durham Universitet i England. Han har tillige en doktorgrad i astrofysik.

”Det har længe været et stort spørgsmål, om kometer kan indeholde liv. Men selv hvis det er tilfældet, vil det være så dybt nede under overfladen, at vi ikke får svar på det nu,” siger han.

Han er også skeptisk over for, om livet er kommet til Jorden med kometer, fordi de vil brænde op og eksplodere, når en komet kommer ind i atmosfæren.

Derimod er han overbevist om, at kometer har ændret livsbetingelserne på Jorden, som da dinosaurerne blev udryddet.

David Wilkinson mener dog ikke, at landingen på 67P vil udløse direkte nye teologiske overvejelser.

”Men der er en stor kulturel betydning. Kometer har altid fascineret os, og de gamle babyloniere registrerede lyset på himlen. At vi nu kan komme helt tæt på en vil fremme vores fascination,” mener David Wilkinson.

Professor Martin J. Rees fra Cambridge Universitet er en af verdens førende astrofysikere og modtog i 2011 den kristne Templeton Pris, der gives til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for at bekræfte livets åndelige dimension.

”Vi håber at få at vide, hvad kometen er lavet af, og hvor meget af vandet på Jorden, der kommer fra de samme isotoper som på kometen. Det er vigtigt, fordi vi ved, at kometen er lavet af det samme stof, som skabte vort solsystem for 4,5 milliarder år siden. Det vil være første gang, vi har mulighed for at studere de stoffer,” forklarer Martin Rees.

”Nogle tror, at der vil være livsformer på kometen, men jeg finder det ret usandsynligt. Og vi har ikke teknikken til at undersøge det,” siger han.

TV: ESA-forsker fortæller: Det her er den vigtigste uge i mit liv 

Rosetta, som er raketten, der har fragtet Philae til kometen, tager her en "selfie", altså et selvportræt hvor man kan se en vinge med solceller, og støv og gas. Foto: ESA/SIPA
E0tLcrty-PY