Prøv avisen

Ubådskrise ender i russisk favør

Et styrket svensk forsvar indebærer, at Sverige næppe melder sig ind i Nato, og dermed undgår russerne, at Nato opretter militære installationer i deres baggård.

Rusland kan glæde sig over, at Sverige opruster sit forsvar. Det betyder, at svenskerne næppe melder sig ind i Nato, vurderer analytikere

Hvis det svenske forsvar opruster som følge af ubådsjagten i oktober, vil det gavne Rusland. Et styrket svensk forsvar indebærer, at Sverige næppe melder sig ind i Nato, og dermed undgår russerne, at Nato opretter militære installationer i deres baggård.

Det vurderer forsvarsanalytikere, efter at Sveriges statsminister Stefan Löfven i går sagde, at man har klare beviser for, at en fremmed ubåd krænkede Sveriges farvand den 17. oktober - og at svenskerne agter at håndtere den øgede aktivitet i Østersøregionen ved forstærke forsvaret markant. På pressekonferensen i Stockholm proklamerede den socialdemokratiske statsminister, at regeringen også agter at øge forsvarssamarbejdet med de nordiske lande og Nato samt, at man til næste år fremlægger en forsvarspakke, der skal udstikke retningen frem til 2020.

Oprustningen vil gavne Rusland, som formodes at stå bag ubådskrisen, vurderer Peter Mattsson, der forsker i forsvarsstrategi ved det svenske forsvarsakademi.

”Det skaber en ubalance i Østersøområdet, hvis det er tydeligt, at det svenske forsvar er svagt. Alternativet til oprustningen er, at Sverige slutter sig til Nato, og det ønsker Rusland bestemt ikke,” siger han.

”Rusland kan glæde sig over, at Sverige opruster, for det bliver svært for dem at udføre operationer i Baltikum, hvis Nato har installationer i Sverige eller Finland,” mener Peter Mattsson.

Den svenske forsker peger på, at Ruslands øgede aktivitet i Norden, hvor samtlige nordiske landes luftrum på det seneste er blevet krænket, er et resultat af interesserne i Baltikum.

”Jeg tror ikke, at russerne vil gå militært ind i Baltikum, men man ønsker øget tilstedeværelse og indflydelse i området. Det, man kan forestille sig, er, at Rusland gør det samme som i Ukraine og støtter den prorussiske løsrivelsesbevægelse i de områder af Estland og Letland, hvor der er store russiske befolkningsgrupper,” siger Peter Mattsson, der vurderer, at det særligt er i de nordøstlige egne af Estland omkring byen Narva, at den prorussiske indstilling er fremtrædende.

Johannes Nordby, militæranalytiker ved det danske forsvarsakademi, er enig i, at Rusland vil nyde godt af Sveriges planlagte oprustning.

”Det er klart, at Rusland på ingen måde ønsker et svensk Nato-medlemskab, hvilket der er debat om i Sverige. For at undgå det skræmmer man svenskerne så meget, at de opruster til at kunne forsvare deres territorium i stedet for, at de forbliver svage, men søger medlemskab af Nato. Det kan virke irrationelt, men er dybt rationelt i russisk kontekst,” siger Johannes Nordby, der mener, at det er Nato selv, der har skabt grobund for, at Rusland vinder ved den nuværende aggressivitet over for Sverige.

”Ruslands ageren skal ses i en større sammenhæng. Inden interventionen i Georgien i 2008 var Georgien på vej ind i Nato, men man endte med at lave en partnerskabsaftale i stedet. Det samme er sket i Ukraine, hvor man er gået hårdt til værks og har markeret, at de skal holde sig væk fra gode idéer om Nato-medlemskab,” siger han.