Alle tror, at de andre synes, at det er en god idé. Kvinderne tror, at de er mere værdsat af mændene, hvis de er omskåret. Mændene tror, at kvinderne selv ønsker at blive omskåret. Og landsbyernes traditionelle og religiøse ledere tror, at forældrene gerne vil have omskåret deres døtre af hensyn til deres chancer for at blive gift. Derfor fortsætter alle med at støtte omskæring, selvom de måske hver for sig er skeptiske over for traditionen.
”Alle tror, at de andre gerne vil have, at omskæring fortsætter. Hvis man vil bekæmpe omskæring, handler det derfor først og fremmest om at sørge for, at man kommer til at tale sammen - i familierne og i landsbyerne,” siger Naffisatou Diop, koordinator for UNFPA (FN's Befolkningsfond) og Unicefs (FN's Børneorganisation) program mod pigeomskæring, der er verdens største samlede indsats mod omskæring af piger.
Nafissatou Diop foretrækker at betegne omskæring som en ”kulturel praksis”. Den er ikke religiøst betinget, understreger hun.
”Omskæring eksisterede før religionerne. Den er heller ikke knyttet til lande med en bestemt tro. Der er en høj forekomst af omskæring i både det kristne Etiopien og det muslimske Somalia. Og man finder for eksempel ingen argumenter for omskæring i hverken Bibelen eller Koranen,” siger hun.
Det er dog ikke ensbetydende med, at religionen ikke spiller en rolle. I historiens løb er der sket det i nogle samfund, at de teologiske argumenter har overtaget de traditionelle argumenter, så det fremstår, som om det er et religiøst påbud at få ens døtre omskåret.
”Vi ved ikke, hvordan dette skred er sket. Men det gør selvfølgelig problemet mere komplekst, når man også skal overbevise religiøse ledere om, at omskæring er forkert,” siger hun.
Dertil kommer, at de religiøse ledere også er bekymrede for at miste popularitet, hvis de taler mod omskæring. Det viser undersøgelser. Som nævnt har mange traditionelle og religiøse ledere den opfattelse, at familierne foretrækker omskæring, og derfor vil de ikke risikere at sige noget, der går på tværs af de etablerede normer.
Det ændrer dog ikke ved, at landsbyens ledere, det være sig traditionelle høvdinge eller religiøse lærde og præster, er uhyre centrale brikker i kampen mod omskæring. Deres ord vejer tungt i de små lokale samfund, så hvis man får overbevist dem om, at omskæring er forkert mod pigerne, er det langt lettere at overbevise familierne.
”Det er meget få, der har modet til at sige fra som de første og gå på tværs af lokalsamfundets værdier og traditioner. Derfor er vores mål, at hele landsbyen i fællesskab beslutter, at den vil holde op med at omskære piger. På den måde undgår man, at kampen mod omskæring bliver en kamp for den enkelte pige eller familie,” siger Nafissatou Diop.
En central del af baggrunden for omskæring er ønsket om at kontrollere kvinders seksualitet. Mange forældre og ægtemænd er bekymrede for, om kvinder bliver mere let-levende, hvis de ikke er omskåret.
”Det er nogle af de spørgsmål, vi virkelig kæmper med. Vi er nødt til at finde en måde at berolige familierne på,” siger Nafissatou Diop.
Hun peger på, at frygten for, at pigerne skal begynde at leve et mere udsvævende liv, hvis de ikke er omskåret, fletter sig sammen med en generel uro over den hastige udvikling, de ser i deres samfund. Mange familier og landsbyer er utrygge over globaliseringen - internettet og de forandringer, de oplever - og derfor holder de så meget mere krampagtigt fast i de gammelkendte normer.
”Der er en fornemmelse af, at alt skrider, og hvis man ser en ung kvinde opføre sig dårligt, vil man ofte beskylde hende for ikke at være omskåret.”
FN's erfaringer viser overraskende, at det i højere grad er kvinderne end mændene, der forsvarer omskæring.
”Det er svært at forklare, men det lader til at hænge sammen med, at kvinderne tror, at omskæring er nødvendigt for at blive godt gift. Det viser blot endnu en gang, hvor afgørende det er, at vi får folk til at tale højt om dette her. Normen om omskæring er så stærk, at folk kun tør unddrage sig, hvis de er sikre på, at de andre gør det samme,” siger hun.
At det godt kan lade sig gøre, viser UNFPA og Unicefs projekt. Indtil nu har 10.000 landsbyer inden for deres projekter erklæret, at de frasiger sig omskæring.
”Det er muligt at standse. Det er bare et spørgsmål om tid,” siger Nafissatou Diop, der er sikker på, at FN's mål om, at omskæring skal være slut i 2030, bliver nået.