Med den seneste tids uroligheder og angreb i Jerusalem, kulminerende med tirsdagens dødelige angreb ved en synagoge, øges frygten for, at konflikten er ved at ændre sig til primært at blive en religiøs konflikt mellem jøder og muslimer fremfor - som hidtil en national kamp om retten til landområder.
Frygten kommer blandt andet til udtryk i en udtalelse fra Rådet for Religiøse Institutioner i Det Hellige Land, der består af højtstående kristne, jødiske og muslimske ledere: ”Vi opfordrer alle religiøse politikere og kommunale ledere til at gøre deres ypperste for at forhindre den lokale politiske konflikt i at skifte til en religiøs krig, hvis konsekvenser vil være katastrofale for alle.”
Ved angrebet i tirsdags blev tre rabbinere samt en fjerde jøde tilknyttet synagogen slået ihjel, ligesom en politimand, der ankom til stedet, også blev dræbt. Begge palæstinensiske gerningsmænd blev senere skudt og dræbt af politiet. Angrebet var det seneste i en lang række voldelige episoder, der har plaget Jerusalem siden i sommer. Meget af volden og urolighederne er motiveret af spørgsmålet om adgang til den plads i Jerusalem, hvor muslimernes al-Aqsa-moské ligger, og hvor det jødiske tempel engang lå.
Jo mere religiøs konflikten bliver, jo sværere bliver det at finde en løsning på den, lyder det fra den israelske filosof og professor ved Tel Aviv Universit Asa Kasher.
”I en national konflikt er man villig til at forsøge at finde et kompromis for at opnå fred. Men religiøse overbevisninger er ikke noget, man vil gå på kompromis med. Konflikten risikerer at blive mere hårdt optrukken og firkantet. Det vil være en meget farlig udvikling,” siger han.
Konflikten mellem israelere og palæstinensere har også tidligere haft religiøse steder som centrum, ikke mindst i 1994, hvor en jødisk ekstremist dræbte 29 bedende muslimer på Vestbredden i Hebron. Men ifølge Amos Harel, militæranalytiker på dagbladet Haaretz, er det første gang, at konfliktens fokus er så entydig religiøst, som det er nu.
Han mener, at det blandt andet er en konsekvens af Islamisk Stats stigende indflydelse på unge palæstinensere i Østjerusalem, om end man ikke finder egentlige medlemmer af den islamistiske gruppe blandt palæstinenserne.
”Når du ser de billeder, der bliver brugt, når du ser, hvordan de vælger en synagoge som mål for deres angreb, er det i det mindste effekten af Daesh (arabisk betegnelse for Islamisk Stat, red.),” siger han til Haaretz.
Professor Asa Kasher tvivler dog på, at vi fremover kommer til at se konflikten udvikle sig til en entydig religiøs krig og advarer imod at overfortolke angrebet på synagogen som en begyndelse på en religiøs eskalering.
”Den religiøse dimension er med til at forstærke konflikten, men grundmotivet er stadig nationalt og ikke religiøst. Langt de fleste rabbinere i Israel holder på, at jøder ikke bør have adgang til Tempelpladsen før engang på den yderste dag. Og både Mahmoud Abbas og en lang række andre palæstinensiske politikere og Fatah er grundlæggende sekulære og har et nationalistisk mål i stedet for et religiøst,” siger han.