Tre timer og 50 minutter. Længere varede pave Frans' ophold i Strasbourg ikke. Men på den korte tid nåede han at bebrejde både Europa-Parlamentet og Europarådet at have glemt deres værdi-grundlag. Og dette grundlag er mennesket, dets værdighed og dets grundlæggende rettigheder.
”Det er vigtigere end nogensinde at styrke menneskerettighedskulturen,” sagde paven i sin tale til europaparlamentarikerne.
Og til medlemmerne af Europarådet lige overfor sagde han umiddelbart efter, at Europa skal genfinde det fredsprojekt, som var drivkraften ved rådets oprettelse efter Anden Verdenskrig. Et budskab, der er ladet med betydning i et forum, som samler hele det europæiske kontinent, inklusive Ukraine og Rusland.
Og han fik lang og stående applaus begge steder. 16 år efter pave Johannes Paul II i 1988, hvor Berlinmuren og det splittede Europa var det store europæiske spørgsmål, talte pave Frans til et nyt Europa.
Et Europa, hvor en ny splittelse er ved at tegne sig mellem Rusland og Vesten. Og hvor velfærdsstaten og solidariteten er under pres fra globaliseringen.
”Det er på tide at skabe et Europa, der ikke kun handler om økonomi, men om mennesket og om uantastelige værdier. Tiden er inde til at vende ryggen til tanken om et frygtsomt Europa, der lukker sig om sig selv,” sagde paven, der kritiserede ligegyldigheden over for den voksende fattigdom og for migranter og flygtninge, der søger hjælp i Europa.
”Middelhavet må ikke blive til en stor kirkegård,” sagde paven i det, som er blevet kaldt en moralsk opsang.
Paven kritiserede en tendens til at eliminere og udskille enhver, der ikke gør økonomisk nytte. Uanset om det er de gamle, der marginaliseres med en slet skjult dagsorden om aktiv dødshjælp, eller det ufødte barn. Paven nævnte også arbejdsmarkedet og det økonomiske pres for effektivitet, der truer arbejdernes værdighed, og om de unge, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
”Paven benyttede sin kirkelige myndighed til at gøre rede for det værdigrundlag, som Europa hviler på. Det handler om solidaritet med de gamle og de fattige, med migranterne og vores fælles ansvar for at tage vores del af byrden. Men han fik det sagt uden at argumentere med Bibelen, på en måde så budskabet henvender sig til alle, ikke kun til kristne,” mener Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF.
”Hans tale var en opfordring til at sætte mennesket tilbage i centrum. Budskabet var, at det europæiske projekt skal 'gen-humaniseres'. Talen var en kritik af en individualisme og en forbrugsmentalitet, der er gået for vidt, og af et europæisk projekt, hvor økonomien er det eneste, der tæller,” mener Gregor Pupinck, direktør for den kristne tænketank European Center for Law and Justice i Strabourg.
Pave Frans' understregning af at tage ansvar både for de fattige og for migranterne, der krydser Middelhavet, er i lige linje med de standpunkter, han tidligere har taget, blandt andet under sit besøg på den italienske ø Lampedusa, efter at flere hundrede migranter druknede i juli 2013.
”Principielt bryder jeg mig ikke om sammenblanding af religion og politik, og jeg er skeptisk over for hele tanken om, at en religiøs leder skal tale i et politisk forum. Men når han nu var der, gav talen faktisk på flere punkter stof til eftertanke,” siger Liv Holm Andersen, der er radikal repræsentant for det danske folketing i Europarådets parlamentariske forsamling.
”Man skal ikke overvurdere effekten af en tale. Men den bliver i hvert fald allerede diskuteret på gangene,” konstaterer Margrete Auken.