Smilene fløj fra ansigt til ansigt hos de tusinder af mennesker, der den 13. november 2010 jublede over frigivelsen af Myanmars verdenskendte politiker og nobelprismodtager, Aung San Suu Kyi, efter mere end 15 år i husarrest.
Løsladelsen var det første store skridt i den reformproces, som et af verdens mest hårdføre og lukkede militærstyrer frivilligt havde besluttet sig for at gennemføre. I marts året efter trådte juntalederen, seniorgeneral Than Shwe, officielt tilbage som Myanmars statsleder, og landet overgik formelt til en civil regering. Nu under ledelse af en pensioneret general, præsident Thein Sein, der hidtil havde været premierminister i den junta-udpegede regering.
Den nye regering var (og er) domineret af forhenværende officerer, men den satte hurtigt gang i en række politiske og økonomiske reformer, som vakte forhåbninger blandt Myanmars indbyggere om en bedre fremtid - og imponerede EU og resten af Vesten så meget, at de fleste sanktioner blev ophævet allerede sidste år. Blandt andet efter opfordring fra Aung San Suu Kyi.
Siden er fulgt en stærk interesse for Myanmar fra udlandets side, og adskillige lande har åbnet ambassader for at holde en tæt kontakt. I dag bliver det Danmarks tur, når udviklings- og handelsminister Mogens Jensen (S) indvier den nye danske ambassade på Pyi Thu Street i Yangon.
En række af landets demokratiforkæmpere er dog i mellemtiden begyndt at spørge sig selv, om de fejrede fremskridtene for tidligt. De er begyndt at tvivle på, at militæret rent faktisk er indstillet på at gå hele vejen i omstillingen af Myanmar til et demokratisk retssamfund.
Aung San Suu Kyi og flere af landets politiske aktivister kritiserer regeringen for at lade reformerne løbe ud i sandet. Deres væsentligste indvendinger er regeringens modstand mod at ændre forfatningen, så militærets særstatus bliver ophævet, og Aung San Suu Kyi kan stille op som præsidentkandidat, samt kritik af, at myndighederne nu igen arresterer politiske aktivister og journalister og begår krigsforbrydelser mod de etniske mindretal.
Forud for præsident Barack Obamas besøg i Myanmar tidligere på måneden advarede Aung San Suu Kyi således på et pressemøde om, at reformerne er ”gået i stå” og advarede mod ”overdreven optimisme”.
Pessimismen deles dog ikke af alle i Myanmar. Tluang Lian Hnin, selvstændig udviklingskonsulent i Myanmar og forfatter til en ny bog om menneskelig sikkerhed i Sydøstasien, er meget optimistisk, når det gælder den nuværende reformproces.
”Jeg mener ikke, at reformerne er gået i stå. Tværtimod har de ændret sig til det bedre,” siger Tluang Lian Hnin.
Han hæfter sig blandt andet ved, at der er en helt anden åbenhed i det burmesiske samfund, selvom den ikke er komplet endnu. Det gælder i pressen og også i erhvervslivet, hvor man for eksempel har indført åbne licitationer.
”Der er nogle, der tvivler på udviklingen, fordi der også sker tilbageskridt. Men vi er nødt til at være tålmodige. Enhver ændring har sine barrierer og udfordringer. Det er også virkeligheden for Myanmar,” siger han.
En politisk analytiker, som den engelsk-sprogede Singapore-avis The Strait Times har talt med, forklarer pessimismen med, at folk har levet med undertrykkelse og misrøgt i 50 år og nu er utålmodige efter at opleve forandringer. Han mener, at man blot skal læse sin daglige avis for at bemærke, at der sker fremskridt hver eneste dag.
”Der er hundredevis af små historier, som antyder, at landet ændrer sig, og at reformerne ikke er gået i stå,” siger analytikeren, som har ønsket at være anonym.
Givet er det, at den politiske omstilling i Myanmar er en sårbar proces. Selvom det er hæren selv, der har taget initiativet til at lade magten glide fra en militærjunta til en civil regering, er der ingen tvivl om, at beslutningen har kostet sværdslag i den militære top, hvor meningerne har været delte om, hvor klogt et træk, det ville være. Der er en grundlæggende bekymring for, hvad forandringerne vil betyde for militærets omfattende privilegier - ikke mindst de mange lukrative indtægter, som er fulgt med kontrollen over råstoffer og virksomheder - desuden vil man for alt i verden ikke risikere et retsopgør om tiden under juntaen.
Mange analytikere i Myanmar er derfor enige om, at nøglen til at holde militæret på kasernerne er en nøje afstemt forandringsproces, som hele tiden kun går lige til kanten af, hvad militæret kan acceptere, men aldrig over.
”Den militære top er bange for forandringerne, og deres frygt er blevet mere udpræget det seneste år. Det virker, som om de ikke kan overskue, hvor reformprocessen vil efterlade dem, og derfor tøver de,” mener Mikael Gravers, antropolog og lektor ved Aarhus Universitet, med speciale i Myanmar, som han har fulgt tæt de seneste 10 år.
Han anerkender, at dagligdagen er blevet nemmere for mange indbyggere, selvom den almindelige burmeser også stadig slås med korruption og prisstigninger. Men de store overordnede ændringer er lagt i fryseren.
”Reformerne står helt stille,” siger han.
Han peger på særligt to store ”klodser”, som regeringen skubber foran sig. Den ene er ændringer af forfatningen, som kan bryde militærets de facto vetoret i parlamentet og give Aung San Suu Kyi mulighed for at stille op som præsidentkandidat. Den anden er forhandlingerne om en national våbenhvileaftale, som lige nu er gået helt i stå.
”Man kan stille sig det spørgsmål, om militæret egentlig vil disse reformer- eller om de venter med at foretage sig mere, til valget er overstået til næste år,” siger Mikael Gravers.
Den danske handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) har siden i tirsdags været på officielt besøg i Myanmar. Han ser frem til at få mulighed for at følge udviklingen i landet på tættere hold, når de diplomatiske forbindelser bliver styrket.
”Formålet med ambassaden er at kunne understøtte reformprocessen. Der er ingen tvivl om, at landet har åbnet sig og allerede gennemført en række reformer, men der er - og vil også komme - bump på vejen, og så er det en fordel at være tilstede, så vi kan tale direkte med regeringen,” siger Mogens Jensen.
Han afviser, at Danmark skulle have ventet med at åbne ambassaden, indtil Myanmar havde leveret flere fremskridt.
”Det er altid en vurderingssag, hvordan man opnår de største forbedringer, men de reformkræfter, vi har talt med, har rådet os til at åbne op,” siger han.
Mogens Jensen skal i morgen mødes med både præsident U Thein Sein og Aung San Suu Kyi. Dog hver til sin tid.