En lykkelig slutning

Efter 25 år stopper Danmarks udviklingsbistand til Bhutan. Det buddhistiske kongedømme kan nu selv og vil sætte sin egen dagsorden, der blandt andet fokuserer på miljøbeskyttelse og befolkningens lykke

Mobilmaster dækker det meste af Bhutan, og selv munke i afsiddesliggende klostre højt oppe i bjergene har nu mobilforbindelse.
Mobilmaster dækker det meste af Bhutan, og selv munke i afsiddesliggende klostre højt oppe i bjergene har nu mobilforbindelse. Foto: Signe Ravn-Højgaard.

Gyempo Dem bor i Phobji-kha-dalen i Bhutan. Det har hun altid gjort. Og hendes forældre boede der før hende. Hun er 73 år. Cirka. Hun ved det ikke præcist, for da hun blev født, var der ingen fødselsregistrering eller sundhedsklinikker i Bhutan.

I løbet af de seneste 25 år har hun oplevet store forandringer i Phobjikha-dalen. Selv kan hun ikke stave sit eget navn, for hun har aldrig gået i skole, men hendes børnebørn går, ligesom 90 procent af de bhutanske børn, minimum 10 år i skole. En grusvej fører nu til dalen, hvor der også er blevet bygget en sundhedsklinik, ligesom dalen fik elektricitet for tre år siden.

”Udviklingen i dalen betyder utroligt meget for vores liv her. Med elektricitet kan vi arbejde om aftenen. Med vejen og sundhedsklinikken behøver vi ikke længere bære de syge i flere dage, for at de kan komme til lægen,” fortæller Gyempo Dem.

Danmark har støttet udviklingen i Phobjikha. Sundhedsklinikken er bygget for danske bistandskroner. Elektricitetskablerne er trukket med dansk støtte til den bhutanske regering. Siden 2003 har Danmark nemlig givet støtte direkte til Bhutans offentlige budget - en støtte, der dog ophører i dag, hvilket bliver markeret ved en ceremoni i hovedstaden, Thimphu.

Danmark har støttet Bhutan via FN siden 1970'erne, og fra 1989 har Bhutan været et af Danidas programsamarbejdslande. I alt har Danmark støttet udviklingen i Bhutan med 1,7 milliarder kroner. Pr. indbygger er Bhutan derfor det land, som Danmark har ydet mest støtte til. Gennem årene har man oplevet den fredelige overgang fra enevælde til demokrati, indførelsen af personlig indkomstskat og forbedring af sanitet og drikkevand i landdistrikter som Phobji-kha for blot at nævne et par eksempler.

”Danida har spillet en væsentlig rolle i Bhutans socioøkonomiske udvikling,” siger oppositionsleder og tidligere landbrugsminister Pema Gyamtsho.

Den danske ambassadør i Indien med ansvar for Bhutan, Freddy Svane, er enig.

”Danmarks indsats i Bhutan har været en kæmpe succes. Succesen har selvfølgelig været helt afhængig af, at der har været en sund og god overensstemmelse mellem Bhutans og Danmarks ambitioner, visioner og værdier,” siger han.

Bhutan har på få årtier gennemgået en udvikling, som Danmark tilsvarende har brugt flere hundrede år på. Siden 1980 er gennemsnitslevealderen steget fra 40 år til 68 år, mens bruttonationalproduktet er steget med 450 procent - og det i et land, der officielt har erklæret, at det slet ikke går op i bruttonationalprodukter. Bhutan, som af sin befolkning kaldes tor-dendragens land, har et velfungerende og gratis sundheds- og skolesystem. Og landet er godt på vej til at nå i hus med alle FN's 2015-mål.

Derfor er det også naturligt, at den danske bistand til Bhutan stopper nu, mener ambassadør Freddy Svane og forklarer, at det længe har været planlagt, at det officielle udviklingssamarbejde nu standser:

”Bhutan er blevet rigere, og fra dansk side er der sket en prioritering til fordel for de allerfattigste lande.”

Han tilføjer, at selve formålet med udviklingsbistanden er, at modtagerlandet på et tidspunkt skal kunne klare sig selv.

”Bhutan er nu rede til at tage ansvaret selv. Selvom landet stadig står over for mange udfordringer, har Bhutan samlet set både de erfaringer og de redskaber, der skal til for at sikre, at den positive udvikling fortsætter.”

Oppositionsleder Pema Gyamtsho understreger, at mange bhutanere synes, at det er for tidligt, at Danmark stopper støtten til Bhutan. Det nye demokrati skal først bundfælde sig, og forholdene for den fattigste landbefolkning skal forbedres.

”Selv synes jeg, det er et fint tidspunkt, for vi kan ikke være afhængige af udenlandsk bistand i det uendelige. Vi bliver nødt til at lære at stå på egne ben,” siger han.

Bhutan forsøger ikke bare at stå på egne ben, men også at gå nye veje, når det gælder udvikling.

Bhutan er nemlig kendt verden over som foregangsland for en alternativ og flerdimensionel forståelse af udvikling. Bhutan har en officiel udviklingsfilosofi kaldet bruttonationallykke, som indebærer, at landet stræber mod at øge befolkningens lykke frem for blot deres velstand.

Lykkefilosofien har sine rødder i buddhismen og indebærer blandt andet en streng miljøbeskyttelse. Ifølge grundloven skal minimum 60 procent af Bhutans areal derfor til alle tider være dækket af skov. Bhutan sigter mod at blive 100 procent økologisk. For et par år siden blev en lov om minedrift forkastet, da den var i modstrid med lykkefilosofiens idéer om naturbevarelse.

Ambassadør Freddy Svane mener, at ”Bhutan har valgt en vej, som kan være et forbillede for os andre. Vi kan alle lære af deres stærke fokus på naturbeskyttelse og lykkeindeks. Det er en indikation på, at de vil noget, og at de tænker ud over deres egne grænser”.

At stå på egne ben er til tider noget af en balanceøvelse for et land, lidt mindre end Danmark, som ligger klemt inde mellem supermagterne Kina og Indien.

Det kan virke som et under, at Bhutan har bevaret sin selvstændighed. Det har Bhutans tidligere naboer, Tibet og Sikkim, ikke. Begge er nu at finde som delstater i henholdsvis Kina og Indien.

Bhutan holder balancen som selvstændig stat ved at opretholde tætte forbindelser til Indien og ingen til Kina. Omkring 90 procent af Bhutans handel foregår med den store nabo i syd. Indien er Bhutans største udviklingsdonor og finansierer store vandkraftværker i Bhutans bjerge - med netop Indien som eneaftager af elektriciteten. Det er håbet, at vandkraftværkerne skal generere store dele af Bhutans fremtidige indkomst.

Denne afhængighed af Indien gør Bhutan sårbar, mener Nidup Zangpo, redaktør på den bhutanske avis The Bhutan Observer:

”Vi er så afhængige af Indien, at vi ville sulte inden for få dage, hvis Indien stoppede eksporten til Bhutan.”

Han frygter, at Bhutan vil blive endnu mere afhængig af Indien, når Danida og andre donorer stopper støtten.

”Derfor er en af de største udfordringer for Bhutan at sikre selvstændighed i fremtiden,” siger han.

Oppositionsleder Pema Gyamtsho er enig og mener derfor, at det er essentielt, at Bhutan selv kan finansiere den fremtidige udvikling. Han frygter, at det kan komme til at gå ud over miljøet.

”Indtil videre har vi været forsigtige med at udvinde vores naturressourcer, men når vi får brug for nye indkomstkilder, kan naturen komme under pres,” siger han.

Udfordringen i forhold til, om bhutanerne kan leve lykkeligt til deres dages ende, er altså, om landet kan holde balancen på egne ben og samtidigt fastholde den særlige tilgang til udvikling, hvor lykke og miljøbeskyttelse vægtes højt.

Foto: Signe Ravn-Højgaard
Foto: Signe Ravn-Højgaard